Salmenes bok 6:4
Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
11 Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
2 O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ikke i din Hastighed.
3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
13 Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.
16 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som mig forfølge.
7 Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.
8 Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øie fra Graad, min Fod fra Stød.
16 Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ei heller det Dybe sluge mig; lad og ikke Hulen lukke sin Mund over mig.
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
4 Herren skal opholde ham paa (hans) Sygeseng; du omvender alt hans Leie i hans Sygdom.
13 Thi onde Ting have omspændt mig, saa (der er) intet Tal paa, mine Misgjerninger grebe mig, og jeg kunde ikke see; de ere flere end Haar paa mit Hoved, og mit Hjerte haver forladt mig.
58 Herre! du haver udført min Sjæls Sager, du haver forløst mit Liv.
18 Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener, thi jeg er angest; skynd dig, bønhør mig.
7 Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.
41 Og, Herre! lad din megen Miskundhed komme over mig, din Frelse efter dit Ord.
9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).
13 Vend om, Herre! hvor længe (skal det vare)? og lad det angre dig over dine Tjenere.
1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme).
2 Bevar min Sjæl, thi jeg er hellig; frels din Tjener, du, min Gud! den, som forlader sig paa dig.
3 Herre! vær mig naadig, thi til dig raaber jeg den ganske Dag.
4 Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.
1 Davids (Psalme). Til dig, Herre! vil jeg opløfte min Sjæl.
26 Thi vor Sjæl er nedbøiet i Støv, vor Bug hænger ved Jorden.
1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke); der han flyede fra Sauls Ansigt i Hulen.
5 Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld.
2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.
3 Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; giv din Tjener din Styrke og frels din Tjenesteqvindes Søn.
25 Kjære Herre, frels nu! Kjære Herre, lad det lykkes nu!
22 Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig.
1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), at lade ihukomme.
1 Halleluja! Min Sjæl, lov Herren!
2 Herre! fri min Sjæl fra en falsk Læbe, fra en svigefuld Tunge!
14 Herre! læg mig, saa læges jeg, frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Roes.
35 og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.
6 Herre! kom dine Barmhjertigheder og dine Miskundheder ihu; thi de have (været af) Evighed.
4 Herre! kom mig ihu efter din Velbehagelighed til dit Folk, besøg mig med din Salighed,
3 Og tag Spydet frem og luk til imod deres (Anløb), som forfølge mig; siig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
2 Du, (min Sjæl,) sagde til Herren: Du er (min) Herre, mit Gode (naaer) ikke til dig;
13 Herre! hør min Bøn, og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en Fremmed hos dig, en Gjæst som alle mine Fædre.
16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
154 Udfør min Sag og gjenløs mig, hold mig i Live for dit Ords Skyld.
7 Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.
17 Herre! hvor længe vil du see til? før min Sjæl tilbage fra deres Ødelæggelse, min Eneste fra de unge Løver.