Salmenes bok 6:5

Original Norsk Bibel 1866

Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 30:9 : 9 Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede (om Naade).
  • Sal 88:10-12 : 10 Mit Øie er bedrøvet for Elendighed; Herre! jeg haver raabt til dig den ganske Dag, jeg haver udbredt mine Hænder til dig. 11 Skal du gjøre en underlig Ting for de Døde, (eller) skulle Dødninger opstaae, skulle de takke dig? Sela. 12 Skal din Miskundhed fortælles i Graven, din Sandhed i Fordærvelsen?
  • Sal 115:17 : 17 De Døde kunne ikke love Herren, ei heller Nogen af dem, som nedfare i Stilheden.
  • Fork 9:10 : 10 Alt det, som kommer for din Haand at gjøre, det gjør med din Styrke; thi der er hverken Gjerning eller Fornuftighed eller Kundskab eller Viisdom i Graven, hvor du farer hen.
  • Jes 38:18-19 : 18 Thi Graven kan ikke takke dig, Døden (kan ikke) love dig; de, som nedfare i Hulen, kunne ei vente paa din Sandhed. 19 Den, som lever, (ja) den, som lever, han skal takke dig, som jeg (gjør) idag; en Fader skal undervise Børn om din Sandhed.
  • Joh 9:4 : 4 Mig bør at gjøre hans Gjerninger, som mig haver udsendt, saalænge det er Dag; Natten kommer, da Ingen kan arbeide.
  • Sal 118:17 : 17 Jeg skal ikke døe, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gjerninger.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    18 Thi Graven kan ikke takke dig, Døden (kan ikke) love dig; de, som nedfare i Hulen, kunne ei vente paa din Sandhed.

    19 Den, som lever, (ja) den, som lever, han skal takke dig, som jeg (gjør) idag; en Fader skal undervise Børn om din Sandhed.

  • 17 De Døde kunne ikke love Herren, ei heller Nogen af dem, som nedfare i Stilheden.

  • 77%

    5 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen; jeg er som en Mand, (der haver) ingen Styrke.

    6 (Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand.

  • 5 thi de Levende vide, at de skulle døe, men de Døde vide ikke Noget, og de have ingen Løn ydermere, men deres Ihukommelse er glemt.

  • 76%

    10 Mit Øie er bedrøvet for Elendighed; Herre! jeg haver raabt til dig den ganske Dag, jeg haver udbredt mine Hænder til dig.

    11 Skal du gjøre en underlig Ting for de Døde, (eller) skulle Dødninger opstaae, skulle de takke dig? Sela.

    12 Skal din Miskundhed fortælles i Graven, din Sandhed i Fordærvelsen?

  • 9 Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede (om Naade).

  • 75%

    47 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? skal din Grumhed brænde som Ild?

    48 Kom ihu, hvad mit Livs Tid er; hvorfor skulde du have skabt alle Menneskens Børn forgjæves?

    49 Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.

  • 74%

    12 (saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.

    13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!

  • 4 Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? —

  • 6 Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven?

  • 14 De Døde, de skulle ikke leve (igjen), Dødningerne skulle ikke opstaae, fordi du haver hjemsøgt og ødelagt dem, og fordærvet al deres Ihukommelse.

  • 3 Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.

  • 72%

    9 En Sky forgaaer og farer bort; ligesaa den, der farer ned til Graven, skal ikke komme op (igjen).

    10 Han skal ikke komme igjen ydermere til sit Huus, og hans Sted skal ikke kjende ham ydermere.

  • 15 De skulle lægges i Graven som Faar, Døden skal fortære dem, og de Oprigtige skulle regjere over dem om Morgenen, og Graven skal afslide deres Skikkelse, (Enhver) af sin Bolig.

  • 32 Dog han, han skal (ogsaa) henføres til Gravene, og blive varagtig ved Høien.

  • 10 Thi du skal ikke forlade min Sjæl i Helvede, du skal ikke lade din Hellige see Forraadnelse.

  • 2 Da prisede jeg de Døde, som vare allerede døde, mere end de Levende, som endnu ere levende.

  • 70%

    23 Thi jeg veed, du fører mig til Døden igjen, og til alle Levendes Forsamlings Huus.

    24 Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).

  • 70%

    21 dem, som bie efter Døden, men den (kommer) ikke, og grave efter den mere end efter de skjulte (Liggendefæer),

    22 dem, som glæde sig med Fryd, (og) fryde sig, naar de finde Graven,

  • 10 Men en Mand døer og svækkes, og et Menneske opgiver Aanden; hvor er han da?

  • 21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).

  • 13 Om jeg end forventer, (skal dog) Graven (vorde) mit Huus; jeg reder mit Leie i Mørket.

  • 1 Min Aand er fordærvet, mine Dage ere udslukte, Gravene ere for mig.

  • 8 Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.

  • 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).

  • 3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.

  • 5 De Døde bæve under Vandene, og de, som boe deri.

  • 4 Hans Aand udfarer, han bliver til Jord igjen; paa den samme Dag forgaae hans stolte (Anslag).

  • 6 Herren er den, som døder og gjør levende, som nedfører til Helvede og fører op (igjen).

  • 17 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig ved din Miskundhed.

  • 16 De skulle nedfare til Gravens Porte, eftersom (der skal være) Ro tillige i Støvet.

  • 17 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed bliver stor.

  • 27 thi du skal ikke forlade min Sjæl i de Dødes Rige, ikke heller tilstede din Hellige at see Forraadnelse.

  • 14 Jeg vil forløse dem af Helvedes Vold, jeg vil gjenløse dem fra Døden; Død! jeg vil være din Pestilentse, Helvede! jeg vil være din Ødelæggelse; Fortrydelse skal skjule sig for mine Øine.

  • 6 Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.

  • 10 Jeg, jeg sagde: Da mine Dage afskjæres, maa jeg fare til Gravens Porte, jeg maa savne det Øvrige af mine Aar.

  • 20 Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.

  • 13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.