Jobs bok 17:13

Original Norsk Bibel 1866

Om jeg end forventer, (skal dog) Graven (vorde) mit Huus; jeg reder mit Leie i Mørket.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 3:13 : 13 Thi (da) havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, (og) da havde jeg hvilet,
  • Job 10:21-22 : 21 for jeg gaaer bort og kommer ikke tilbage, (bort) til Mørkheds og Dødens Skygges Land, 22 et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.
  • Job 14:14 : 14 Naar en Mand døer, mon han skal leve (igjen)? (da) vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Omskiftelse kom.
  • Job 17:1 : 1 Min Aand er fordærvet, mine Dage ere udslukte, Gravene ere for mig.
  • Job 30:23 : 23 Thi jeg veed, du fører mig til Døden igjen, og til alle Levendes Forsamlings Huus.
  • Sal 27:14 : 14 Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte, ja, bi efter Herren.
  • Sal 139:8 : 8 Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.
  • Jes 57:2 : 2 Han skal gaae ind med Fred, de skulle hvile sig i deres Sovekammere, (hver,) som vandrer for ham.
  • Klag 3:25-26 : 25 Herren er god mod dem, som bie efter ham, mod den Sjæl, som spørger efter ham. 26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    13Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!

    14Naar en Mand døer, mon han skal leve (igjen)? (da) vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Omskiftelse kom.

  • 79%

    14Jeg siger til Forraadnelsen: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!

    15Hvor skulde da min Forventelse være? og hvo skulde beskue min Forventelse?

    16De skulle nedfare til Gravens Porte, eftersom (der skal være) Ro tillige i Støvet.

  • 79%

    11Mine Dage ere forbigangne, oprykkede ere mine Tanker, som besad mit Hjerte.

    12De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.

  • 78%

    3Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.

    4Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 6Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.

  • 1Min Aand er fordærvet, mine Dage ere udslukte, Gravene ere for mig.

  • 77%

    11Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.

    12Mørkhed er og ikke mørk hos dig, og Natten maa lyse som Dagen, Mørket er som Lyset.

  • 77%

    18Men hvorfor udførte du mig af (Moders) Liv? (Gud give,) jeg havde opgivet Aanden, at intet Øie havde seet mig!

    19Jeg skulde have været, som jeg ikke havde været til, været ført til Graven af Moders Liv.

    20Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,

    21for jeg gaaer bort og kommer ikke tilbage, (bort) til Mørkheds og Dødens Skygges Land,

    22et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.

  • 17fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.

  • 74%

    16I Mørket bryder han ind i Husene, som de have betegnet for sig om Dagen; de kjende ikke Lyset.

    17Thi saasnart Morgenen kommer, da er den for dem som Dødens Skygge; naar man kan kjende (dem, strax falder paa dem) Dødens Skygges Forskrækkelser.

  • 10Jeg, jeg sagde: Da mine Dage afskjæres, maa jeg fare til Gravens Porte, jeg maa savne det Øvrige af mine Aar.

  • Job 7:3-4
    2 vers
    74%

    3saaledes haver jeg faaet Forfængeligheds Maaneder mig til Arv, og de have talt mig møisommelige Nætter til.

    4Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staae op, og (naar) faaer Aftenen naaet sit Maal? og jeg blev mæt af Uroligheder indtil Tusmørket.

  • Job 3:4-5
    2 vers
    74%

    4Den samme Dag skal være (heel) mørk, Gud skal fra oven af ikke spørge efter den, og intet Skin skal skinne over den.

    5Mørkhed og Døds Skygge skulle besmitte den, en Sky skal boe over den, den hede Damp om Dagen skal forfærde den.

  • 13Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leie skal lette (noget) af min Klage,

  • 2Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys.

  • 6(Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand.

  • 8Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.

  • 8Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.

  • 26Dog, der jeg forventede Godt, da kom det Onde, og der jeg haabede Lys, da kom Mørkhed.

  • 21Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).

  • 7Derfor er mit Øie mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.

  • 72%

    12Min Levetid er bortfaren og bortflyttet fra mig som en Hyrdes Paulun; jeg haver afrevet mit Levnet som en Væver, han vil afskjære mig ved Magerhed; fra om Dagen indtil om Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig.

    13Jeg stillede mig indtil om Morgenen; som en Løve, saa sønderbryder han alle mine Been; fra om Dagen indtil Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig.

  • 3Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøi dit Øre til mit Raab.

  • 6Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven?

  • 19Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?

  • 9Stjerner i dens Tusmørke skulle formørkes, den skal vente paa Lys, og det skal ikke (komme), og den skal ikke see Morgenrødens Øienlaage;

  • 6Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.

  • 5Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig;

  • 21dem, som bie efter Døden, men den (kommer) ikke, og grave efter den mere end efter de skjulte (Liggendefæer),

  • 23Thi jeg veed, du fører mig til Døden igjen, og til alle Levendes Forsamlings Huus.

  • 3Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).

  • 16Mit Ansigt er skident af Graad, og Dødens Skygge er over mine Øienlaage,

  • 15saa min Sjæl udvælger at være qvalt, (ja) Døden heller end mine Beens (Pine).

  • 17Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.

  • 16eller jeg havde ikke været til som et skjult utidigt Foster, som de spæde Børn, der ikke have seet Lyset.

  • 6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.