Salmenes bok 139:8

Original Norsk Bibel 1866

Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 26:6 : 6 Helvede er blot for ham, og Fordærvelsen haver intet Skjul.
  • Ordsp 15:11 : 11 Helvede og Fordærvelse er (aabenbar) for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.
  • Amos 9:2-4 : 2 Om de end grove sig ned i Helvede, skal (dog) min Haand hente dem derfra, og om de end opfore i Himmelen, vil jeg dog kaste dem ned derfra. 3 Og om de end skjulte sig paa Carmels Top, vil jeg oplede dem derfra og hente dem, og om de skjulte sig for mine Øine paa Havets Bund, vil jeg dog der befale Slangen, at den skal bide dem. 4 Og om de gik (end) i Fængsel for deres Fjenders Ansigt, vil jeg dog derfra befale Sværdet, at det skal ihjelslaae dem, og jeg vil sætte mit Øie over dem til det Onde og ikke til det Gode.
  • Jona 2:2 : 2 Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv.
  • Obad 1:4 : 4 Om du end foer saa høit op som Ørnen, og om du satte din Rede iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.
  • Esek 28:12-17 : 12 Du Menneskesøn! optag et Klagemaal over Kongen af Tyrus, og du skal sige til ham: Saa sagde den Herre Herre: Du, som besegler en Sum, fuld af Viisdom og fuldkommen med Deilighed, 13 du var i Eden, (i) Guds Have, allehaande dyrebare Stene bedækkede dig, (nemlig) Sarder, Topas og Demant, Turkous, Onyx og Jaspis, Saphir, Karbunkel og Smaragd og Guld; dine Trommers og dine Pibers Gjerning var hos dig, de vare beredte paa den Dag, du blev skabt. 14 Du var (som) en salvet Cherub, der skjuler (Arken), og jeg havde sat dig, du var paa Guds hellige Bjerg, du vandrede midt iblandt gloende Stene. 15 Du var fuldkommen paa dine Veie, fra den Dag af du blev skabt, indtil Uretferdighed blev funden i dig. 16 De fyldte dig indvortes formedelst dit Kjøbmandskabs Mangfoldighed med Vold, og du syndede; derfor vil jeg vanhellige dig fra Guds Bjerg og omkomme dig, du Cherub, du, som skjuler! midt fra de gloende Stene. 17 Dit Hjerte er ophøiet for din Deiligheds Skyld, du haver fordærvet din Viisdom (tillige) med din Herlighed; jeg haver kastet dig paa Jorden, hengivet dig for Kongers Ansigt, at de skulle see paa dig.
  • Job 34:21-22 : 21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange. 22 (Der er) intet Mørke og ei Døds Skygge, hvorudi de, som gjøre Uret, kunne skjule sig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav,

    10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.

    11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.

    12 Mørkhed er og ikke mørk hos dig, og Natten maa lyse som Dagen, Mørket er som Lyset.

    13 Thi du, du eiede mine Nyrer, du skjulte mig i min Moders Liv.

    14 Jeg vil takke dig, fordi jeg paa underfuld (Maade) er underligen bleven til; underlige ere dine Gjerninger, og min Sjæl kjender det saare (vel).

    15 Mine Been vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigen virket nede paa Jorden.

  • 85%

    1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).

    2 (Hvad enten) jeg sidder eller opstaaer, da veed du det, du forstaaer min Tanke langt fra.

    3 Du omringer min Sti og mit Leie, du kjender grandt alle mine Veie.

    4 Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, see, Herre! du veed det altsammen.

    5 Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.

    6 Saadant at forstaae er mig (for) underligt, det er for høit, jeg kan ikke (naae) det.

    7 Hvor skal jeg gaae fra din Aand, og hvor skal jeg flye fra dit Ansigt?

  • 76%

    17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare ere dine Tanker for mig, hvor mange ere deres Summer!

    18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.

  • 8 (Den er saa) høi som Himmelen, hvad vil du gjøre? (den er) dybere end Helvede, hvad kan du vide?

  • 2 Om de end grove sig ned i Helvede, skal (dog) min Haand hente dem derfra, og om de end opfore i Himmelen, vil jeg dog kaste dem ned derfra.

  • 3 Herre! dersom du vil tage vare paa Misgjerninger, Herre! hvo kan (da) bestaae?

  • 13 Om jeg end forventer, (skal dog) Graven (vorde) mit Huus; jeg reder mit Leie i Mørket.

  • 73%

    23 Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.

    24 Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.

    25 Hvem haver jeg i Himlene? og lige med dig haver jeg ikke Lyst til Noget paa Jorden.

  • 6 (Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand.

  • 73%

    23 Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,

    24 og see, om der er en Vei, som (gjør) Smerte i mig, og led mig paa en evig Vei.

  • 6 Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved.

  • 4 Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi du er med mig; din Kjep og din Stav, de skulle trøste mig.

  • 15 Men du skal nedfare til Helvede, til Hulens Sider.

  • 3 Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.

  • 13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!

  • 24 Mon Nogen kan skjule sig i (saa) lønlige (Stæder), at jeg, jeg kan ikke see ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.

  • 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).

  • 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

  • 5 Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig;

  • 16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?

  • 10 Thi du skal ikke forlade min Sjæl i Helvede, du skal ikke lade din Hellige see Forraadnelse.

  • 12 Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere.

  • 20 Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.

  • 16 Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.

  • 4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!

  • 9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.

  • 13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leie skal lette (noget) af min Klage,

  • 11 Skal du gjøre en underlig Ting for de Døde, (eller) skulle Dødninger opstaae, skulle de takke dig? Sela.

  • 9 Helvede nedenunder bævede for dig, for (at tage) imod dit Komme; det opvækker Dødninger for din Skyld, alle Jordens (modige) Bukke, det kommer alle Hedningers Konger til at staae op af deres Throner.

  • 3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.

  • 11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.

  • 70%

    3 Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst.

    4 Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.

  • 13 Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.