Salmene 89:11
Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Davids Psalme. Jorden er Herrens, og dens Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
2 Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.
10 Og: Du, Herre! grundfæstede Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.
25 Jeg sagde: Min Gud, optag mig ikke midt i mine Dage! dine Aar ere fra Slægt til Slægter.
15 I ere velsignede for Herren, som haver gjort Himmel og Jord.
16 Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
12 Himlene høre dig til, Jorden hører ogsaa dig til; du, du grundfæstede Jorderige og hvad der er udi.
13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
14 See, Himlene og Himlenes Himle høre Herren din Gud til, (ja) Jorden og alt det, som er deri.
11 Saaledes skulle I sige til dem: De Guder, som ikke have gjort Himmel og Jord, de skulle omkomme af Jorden og fra (at være) under disse Himle.
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
11 Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved.
12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regjerer over Alting, og Kraft og Vælde er i din Haand, og i din Haand (staaer) at gjøre det alt stort og stærkt.
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
16 Dagen (hører) dig til, Natten (hører) dig ogsaa til; du, du beredte Lyset og Solen.
17 Du, du satte alle Jordens Grendser; Sommer og Vinter, dem dannede du.
19 Herren haver befæstet sin Throne i Himmelen, og hans Rige hersker over Alting.
6 Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.
1 Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
2 Fra den Tid er din Throne fast; du er af Evighed.
26 thi Jorden er Herrens og dens Fylde.
1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, ja fra Evighed til Evighed er du, Gud.
6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
5 Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.
19 Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,
6 Du er den Herre, du alene, du haver gjort Himmelen, ja Himlenes Himle og al deres Hær, Jorden og alt det, som der er paa, Havet og alt det, som deri er, og du holder alle disse Ting i Live, og Himmelens Hær tilbeder dig.
89 Herre! dit Ord bestaaer evindelig i Himlene.
90 Din Sandhed (varer) fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den skal bestaae.
6 Og du haver ladet ham lidet blive ringere end Englene, men du skal krone ham med Ære og Hæder.
4 I hans Haand er det, man kan opsøge i Jorden, og de høieste Bjerge høre ham til.
5 Havet er hans, og han, han gjorde det, og hans Hænder dannede det Tørre.
21 Monne I ikke ville forstaae? monne I ikke ville høre? er det ikke forkyndt eder af Begyndelsen? have I ikke forstaaet det, fra Jordens Grundvolde (bleve lagte)?
22 (Han er) den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som boe derpaa, ere som Græshopper; (han er) den, som udstrækker Himlene som et tyndt (Tæppe), og udbreder dem som et Paulun at boe udi,
11 Himlene skulle glædes, og Jorden fryde sig, Havet skal bruse og dets Fylde.
1 Saa sagde Herren: Himlene ere min Throne, og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Huus, som I ville bygge mig, og hvor er min Hviles Sted?
1 Til Sangmesteren paa Githith; Davids Psalme.
9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
10 Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger opløftes, da kan du, ja du komme dem til at høre op.
2 Jeg vil synge om Herrens Miskundheder evindeligen, jeg vil kundgjøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
5 Jeg vil stadfæste din Sæd evindelig, og bygge din Throne fra Slægt til Slægt. Sela.
3 Af de spæde og diende (Børns) Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld, for at komme Fjenden til at høre op, og den, som vil hevne sig.
8 Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom.
18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.
6 Himlene ere gjorte ved Herrens Ord, og al deres Hær ved hans Munds Aand.
11 Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene, og din Sandhed indtil (de øverste) Skyer.
28 Alle Verdens Ender skulle komme ihu og omvende sig til Herren, og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
16 Herre Zebaoth, Israels Gud, som sidder over Cherubim! du er den Gud alene over alle Riger paa Jorden, du, du gjorde Himlene og Jorden.
5 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.