Salmenes bok 104:5
Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.
Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25 Jeg sagde: Min Gud, optag mig ikke midt i mine Dage! dine Aar ere fra Slægt til Slægter.
2 Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
5 Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den?
6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede, eller hvo lagde dens Hjørnesteen,
28 der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,
29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,
8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.
10 Og: Du, Herre! grundfæstede Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.
6 Og han haver befæstet dem altid, evindeligen; han gav (dem) en Skik, og den skal ikke forandres.
6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
6 Du skjulte den med Afgrunden som med et Klæde; Vandene stode over Bjergene.
1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
5 han, som flytter Bjergene, at de ikke fornemme det, som omkaster dem i sin Vrede,
6 han, som bevæger Jorden af dens Sted, at dens Piller maae bæve,
2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, ja fra Evighed til Evighed er du, Gud.
21 Monne I ikke ville forstaae? monne I ikke ville høre? er det ikke forkyndt eder af Begyndelsen? have I ikke forstaaet det, fra Jordens Grundvolde (bleve lagte)?
1 En Psalmesang, for Korahs Børn. Dens Grundvold er paa de hellige Bjerge.
6 Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,
89 Herre! dit Ord bestaaer evindelig i Himlene.
90 Din Sandhed (varer) fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den skal bestaae.
6 Thi han skal ikke rokkes evindelig; en Retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.
1 Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
2 Fra den Tid er din Throne fast; du er af Evighed.
5 han, som gjorde Himlene med Forstand, thi hans Miskundhed er evindelig;
6 han, som udstrakte Jorden paa Vandet, thi hans Miskundhed er evindelig;
19 Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,
2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, som er befunden (at være) saare (stor).
8 De ere befæstede altid og evindelig, de ere gjorte i Sandhed og Oprigtighed.
31 Herrens Ære skal være evindelig, Herren skal glædes i sine Gjerninger.
32 (Naar) han seer til Jorden, da bæver den, (naar) han rører ved Bjergene, da ryge de.
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
5 De kjende (det) ikke og forstaae (det) ikke, de vandre om i Mørket; (derfor maae) alle Landets Grundvolde ryste.
69 Og han byggede sin Helligdom som Høie, som Jorden, (hvilken) han haver grundfæstet evindelig.
13 indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,
6 Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige.
16 derfor, saa sagde den Herre Herre: See, jeg lægger til Grundvold i Zion en Steen, en prøvet Steen, en kostelig Hjørnesteen, (som er) vel grundet; hvo, som troer, den haster ikke.
3 Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger.
4 I hans Haand er det, man kan opsøge i Jorden, og de høieste Bjerge høre ham til.
5 Havet er hans, og han, han gjorde det, og hans Hænder dannede det Tørre.
19 Landet skal aldeles sønderslaaes, Landet skal aldeles sønderrives, Landet skal aldeles bevæges.
19 Du, Herre! du skal blive evindeligen, din Throne fra Slægt til Slægt.
26 Han havde ikke endda gjort Jorden eller Gaderne eller det Første i Jorderiges (meget) Støv.
9 (han,) som holder vor Sjæl ilive og lader vor Fod ikke snuble.
18 Og sandelig, et Bjerg, som falder, henfalder, og en Klippe flyttes af sit Sted.