Hebreerbrevet 1:10
Og: Du, Herre! grundfæstede Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.
Og: Du, Herre! grundfæstede Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25Jeg sagde: Min Gud, optag mig ikke midt i mine Dage! dine Aar ere fra Slægt til Slægter.
26Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gjerning.
27De, de skulle forgaae, men du, du bestaaer, og de, de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som et Klæde, og de skulle omskiftes.
11Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
1Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
2Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, ja fra Evighed til Evighed er du, Gud.
1I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.
11De skulle forgaae, men du bliver ved, og de skulle alle blive gamle som et Klædebon;
12ja som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du, du er den samme, og dine Aar skulle ikke aflade.
12(Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
5Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.
3Af de spæde og diende (Børns) Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld, for at komme Fjenden til at høre op, og den, som vil hevne sig.
19Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,
21Monne I ikke ville forstaae? monne I ikke ville høre? er det ikke forkyndt eder af Begyndelsen? have I ikke forstaaet det, fra Jordens Grundvolde (bleve lagte)?
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
25Før Bjergene bleve nedsænkede, førend Høiene (bleve til), er jeg født.
26Han havde ikke endda gjort Jorden eller Gaderne eller det Første i Jorderiges (meget) Støv.
6Og du haver ladet ham lidet blive ringere end Englene, men du skal krone ham med Ære og Hæder.
1Til Sangmesteren paa Githith; Davids Psalme.
4Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
8Men til Sønnen: Din Throne, o Gud! (staaer) i al Evighed; Retviisheds Spiir er dit Riges Spiir.
9Du elskede Retfærdighed og hadede Uret; derfor haver, Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
2Fra den Tid er din Throne fast; du er af Evighed.
7Et Lidet gjorde du ham ringere end Englene; med Ære og Hæder kronede du ham og satte ham over dine Hænders Gjerninger;
8Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.
1Efterat Gud fordum havde talet mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Propheterne, saa haver han i disse sidste Dage talet til os ved Sønnen,
2hvem han haver sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og haver gjort Verden,
22Herren eiede mig i sin Veis Begyndelse, før han gjorde Noget, (ja) før den (Tid).
23Jeg er salvet af Evighed, fra det Første, fra Jordens Begyndelse.
16efterdi ved ham ere alle Ting skabte, de i Himlene og de paa Jorden, de synlige og usynlige, være sig Throner eller Herredømmer eller Fyrstendømmer eller Magter; alle Ting ere skabte ved ham og til ham;
17og han er før alle Ting, og alle Ting bestaae ved ham;
4Disse ere Himmelens og Jordens Oprindelser, der de skabtes, paa den Dag Gud Herren gjorde Jorden og Himmelen,
4paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
50Haver ikke min Haand gjort alt dette?
6som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
15Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
90Din Sandhed (varer) fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den skal bestaae.
6Himlene ere gjorte ved Herrens Ord, og al deres Hær ved hans Munds Aand.
11Værdig er du, Herre! at annamme Æren og Prisen og Magten; thi du haver skabt alle Ting, og ved din Villie ere de, og bleve de skabte.
3Alle Ting ere ved det blevne til; og uden det er ikke end een eneste (Ting) bleven til (af det), som er bleven til.
6Du er den Herre, du alene, du haver gjort Himmelen, ja Himlenes Himle og al deres Hær, Jorden og alt det, som der er paa, Havet og alt det, som deri er, og du holder alle disse Ting i Live, og Himmelens Hær tilbeder dig.
10Herre! alle dine Gjerninger skulle takke dig, og dine Hellige love dig.
2Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Gardin.
15I ere velsignede for Herren, som haver gjort Himmel og Jord.
12Mon du ikke var af fordum (Tid), Herre min Gud, min Hellige? vi skulle ikke døe; Herre! du haver sat ham til Dom, og (du, vor) Klippe! haver grundfæstet ham til at straffe (os).
13Ja, min Haand haver grundfæstet Jorden, og min høire Haand haver maalt Himlene; naar jeg raaber til dem, skulle de staae tilhobe.
12En Ærens Throne, en Høihed af Begyndelsen, er vor Helligdoms Sted.
17Og Herrens, vor Guds, Liflighed være over os, og befæst du vore Hænders Gjerning hos os; ja, befæst vore Hænders Gjerning!
2Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.
17Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden,