Ordspråkene 8:25
Før Bjergene bleve nedsænkede, førend Høiene (bleve til), er jeg født.
Før Bjergene bleve nedsænkede, førend Høiene (bleve til), er jeg født.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22Herren eiede mig i sin Veis Begyndelse, før han gjorde Noget, (ja) før den (Tid).
23Jeg er salvet af Evighed, fra det Første, fra Jordens Begyndelse.
24Jeg er født, da Afgrundene ikke vare, da Kilder ikke vare, som have meget Vand.
26Han havde ikke endda gjort Jorden eller Gaderne eller det Første i Jorderiges (meget) Støv.
27Der han beredte Himlene, (da) var jeg der; der han med Cirkel aftegnede oven over Afgrunden,
28der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,
29der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,
30da var jeg hos ham (som) den, der opfostrer, og var (hans) store Lyst hver Dag, som legede altid for hans Ansigt,
31som legede paa hans Jords Kreds, og min store Lyst var hos Menneskens Børn.
2Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, ja fra Evighed til Evighed er du, Gud.
7Mon du være født (som) det første Menneske, og er du avlet førend Høiene?
4Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
5Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den?
6Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede, eller hvo lagde dens Hjørnesteen,
15Mine Been vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigen virket nede paa Jorden.
16Dine Øine saae mig, der jeg endnu var uformet, og disse Ting vare allesammen skrevne i din Bog, de Dage, som bleve dannede, da (der endnu) ikke var een af dem.
25Jeg sagde: Min Gud, optag mig ikke midt i mine Dage! dine Aar ere fra Slægt til Slægter.
9Han haver væltet (sin Omhu) paa Herren, han befrie ham; han redde ham, efterdi han haver Lyst til ham!
10Du er dog den, som drog mig af (Moders) Liv, som gjorde, at jeg forlod mig (paa dig, der jeg laae) ved min Moders Bryst.
10Og: Du, Herre! grundfæstede Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.
5Før jeg dannede dig i (Moders) Liv, kjendte jeg dig, og før du udkom af Moderslivet, helligede jeg dig; jeg beskikkede dig til en Prophet for Folkene.
6Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved.
7Hun fødte, førend hun var i Fødselsnød; førend Smerten kom paa hende, da blev hun forløst med et Drengebarn.
23Jeg saae Landet, og see, det var øde og tomt; og (jeg saae) til Himlene, og deres Lys (var der) ikke.
24Jeg saae Bjergene, og see, de bævede, og alle Høiene skjælvede.
5Thi jeg, jeg kjender mine Overtrædelser, og min Synd er altid for mig.
7(Men) nu ere de skabte, og ikke fra den (Tid), og før (denne) Dag have I ikke hørt dem, paa det du skal ikke sige: See, dem vidste jeg.
8Ja, du haver ikke hørt dem, ja, du vidste dem og ikke, ja, dit Øre var ikke aabnet fra den (Tid); thi jeg vidste det, at du skulde visseligen handle fortrædeligen, og du er kaldet en Overtræder fra (Moders) Liv.
25Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive til ødelagte Steenhobe.
6Jeg haver fast forladt mig paa dig fra (Moders) Liv, du drog mig af min Moders Liv; min Ros er altid om dig.
16eller jeg havde ikke været til som et skjult utidigt Foster, som de spæde Børn, der ikke have seet Lyset.
58Jesus sagde til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Førend Abraham blev, er jeg.
1Hører mig, I Øer! og mærker, I Folk langt borte! Herren kaldte mig fra (Moders) Liv, han kom mit Navn ihu fra min Moders Liv af.
1I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.
19Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,
8Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv?
21Monne I ikke ville forstaae? monne I ikke ville høre? er det ikke forkyndt eder af Begyndelsen? have I ikke forstaaet det, fra Jordens Grundvolde (bleve lagte)?
4Disse ere Himmelens og Jordens Oprindelser, der de skabtes, paa den Dag Gud Herren gjorde Jorden og Himmelen,
26Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, (at de blive) til ødelagte Steenhobe.
5Og jeg haver fra den (Tid) kundgjort dig det, jeg lod dig høre det, førend det kom, at du skulde ikke maaskee sige: Min Afgud gjorde de Ting, og mit udskaarne Billede og mit støbte Billede befoel dem.
5da den Almægtige endnu var hos mig, da mine Drenge vare omkring mig;
5Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.
8Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
8Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.
2Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.
13Thi du, du eiede mine Nyrer, du skjulte mig i min Moders Liv.
18Men hvorfor udførte du mig af (Moders) Liv? (Gud give,) jeg havde opgivet Aanden, at intet Øie havde seet mig!
15og af de ældgamle Bjerges ypperlige (Frugt), og af de evige Høies kostelige (Frugt),
3Jeg haver fra den (Tid) kundgjort de forrige Ting, og de gik ud af min Mund, og jeg lod høre dem; jeg gjorde det hasteligen, og de kom;
14og over alle høie Bjerge, og over alle ophøiede Høie,