Job 29:5

Original Norsk Bibel 1866

da den Almægtige endnu var hos mig, da mine Drenge vare omkring mig;

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 128:3 : 3 Din Hustru (skal blive) som et frugtbart Viintræ paa Siderne af dit Huus, dine Børn som Olieqviste omkring dit Bord.
  • Sal 127:3-5 : 3 See, Børn ere Herrens Arv, Livsens Frugt er en Løn. 4 Som Pile i den Vældiges Haand, saa ere de unge Sønner. 5 Salig er den Mand, som haver fyldt sit Kogger af dem; de skulle ikke beskjæmmes, naar de tale med Fjenderne i Porten.
  • Høys 2:4 : 4 Han fører mig til Viinhuset, og Kjærlighed er hans Banner over mig.
  • Høys 3:1-2 : 1 Jeg ledte om Nætterne paa min Seng efter den, som min Sjæl elsker; jeg ledte efter ham, men fandt ham ikke. 2 (Jeg sagde:) Jeg vil nu staae op og gaae omkring i Staden, paa Stræderne og paa Gaderne, jeg vil lede efter den, som min Sjæl elsker; jeg ledte efter ham, og fandt ham ikke.
  • Sal 30:7 : 7 Og jeg, jeg sagde i min Rolighed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.
  • 5 Mos 33:27-29 : 27 Den evige Gud er Boligen, og nedentil ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt, og sagt: Ødelæg! 28 Og Israel skal boe tryggeligen alene, Jakobs Øie er til et Land med Korn og ny Viin; dertil skulle hans Himle dryppe med Dug. 29 Salig er du, Israel! hvo er som du? o Folk, som er frelst i Herren, (som er) din Hjælps Skjold, og som er din Høiheds Sværd; og dine Fjender skulle smigre for dig, og du, du skal træde paa deres Høie.
  • Jos 1:9 : 9 Haver jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og ræddes ikke; thi. Herren din Gud er med dig paa al (den Vei), som du skal vandre paa.
  • Dom 6:12-13 : 12 Da aabenbaredes Herrens Engel for ham, og han sagde til ham: Herren være med dig, du Vældige til Strid! 13 Men Gideon sagde til ham: (Hør) mig, min Herre! om Herren er med os, hvi haver da alt dette rammet os? og hvor ere alle hans underlige Ting, som vore Fædre fortalte os og sagde: Førte Herren os ikke op af Ægypten? men nu haver Herren forladt os og givet os i Midianiternes Haand.
  • Job 1:2-5 : 2 Og ham bleve fødte syv Sønner og tre Døttre. 3 Og hans Fæ var syv tusinde Faar og tre tusinde Kameler og fem hundrede Par Øxne og fem hundrede Aseninder, og saare meget Tyende, og den samme Mand var mægtigere end alle de Folk mod Østen. 4 Og hans Sønner gik hen og gjorde Gjæstebud, hver i sit Huus paa sin Dag; og de sendte hen og indbøde deres tre Søstre til at æde og til at drikke med dem. 5 Og det skede, naar Gjæstebudsdagene vare omme, da sendte Job hen og helligede dem, og stod aarle op om Morgenen og offrede Brændoffere efter deres alles Tal; thi Job sagde: Maaskee mine Sønner have syndet og bandet Gud i deres Hjerte; saaledes gjorde Job alle de Dage.
  • Job 23:3 : 3 Gid jeg kunde kjende og finde ham, (og) komme til hans (faste) Bolig!
  • Job 23:8-9 : 8 See, vil jeg gaae fremad, da er han (der) ikke, eller tilbage, da fornemmer jeg ham ikke. 9 Naar han gjør (Noget) paa den venstre Side, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig paa den høire Side, da kan jeg ikke see (ham). 10 Thi han kjender den Vei, som er hos mig; (naar) han havde prøvet mig, maatte jeg udkomme som Guldet.
  • Job 42:13-16 : 13 Og han havde syv Sønner og tre Døttre. 14 Og han kaldte den førstes Navn Jemima, og den andens Navn Kezia, og den tredies Navn Keren-Happuch. 15 Og der bleve ikke fundne saa deilige Qvinder som Jobs Døttre i alt Landet; og deres Fader gav dem Arv midt iblandt deres Brødre. 16 Og Job levede derefter hundrede og fyrretyve Aar, og saae sine Børn og sine Børnebørn i fjerde Slægt.
  • Sal 43:2 : 2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
  • Sal 44:8-9 : 8 Men du haver frelst os fra vore Fjender, og du haver beskjæmmet dem, som os hadede. 9 Vi rose os den ganske Dag i Gud, og vi takke dit Navn evindeligen. Sela.
  • Ordsp 17:6 : 6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
  • Jer 14:8 : 8 O Israels Forhaabning, hans Frelse i Nøds Tid! hvorfor vil du være som en Fremmed udi Landet og som en Veifarende, der (kun) bøier sig ned (et Sted) for at blive (der) om Natten?
  • Matt 9:15 : 15 Og Jesus sagde til dem: Kunne Bryllupsfolkene sørge, saalænge Brudgommen er hos dem? men de Dage skulle komme, naar Brudgommen skal borttages fra dem, og da skulle de faste.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:

    2 Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, (i hvilke) Gud bevarede mig!

    3 der han lod sin Lygte skinne over mit Hoved, (der) jeg gik igjennem Mørket ved hans Lys;

    4 ligesom da jeg var i min Ungdoms Dage, der Guds Løndom var over mit Paulun;

  • 79%

    6 da jeg toede mine Trin i Smør, og Klippen hos mig udgød Oliebække;

    7 da jeg udgik til Porten for Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Gaden;

  • 72%

    29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,

    30 da var jeg hos ham (som) den, der opfostrer, og var (hans) store Lyst hver Dag, som legede altid for hans Ansigt,

    31 som legede paa hans Jords Kreds, og min store Lyst var hos Menneskens Børn.

  • 71%

    25 Før Bjergene bleve nedsænkede, førend Høiene (bleve til), er jeg født.

    26 Han havde ikke endda gjort Jorden eller Gaderne eller det Første i Jorderiges (meget) Støv.

    27 Der han beredte Himlene, (da) var jeg der; der han med Cirkel aftegnede oven over Afgrunden,

  • 5 (Men) om du aarle søger hen til Gud og beder om Naade til den Almægtige,

  • 11 Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd.

  • 70%

    25 Ja, den Almægtige skal være dig det (skjønne) Guld, og være dig Sølv til megen Styrke.

    26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.

  • 3 Thi (ogsaa) jeg var min Faders Søn, øm og (som) den Eneste for min Moder.

  • 3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.

  • 13 Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?

  • 20 Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,

  • 18 Ogsaa de unge Børn foragte mig; jeg staaer op, og de tale imod mig.

  • 24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.

  • 69%

    5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.

    6 Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig.

    7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.

  • 18 — thi han er opvoxen hos mig af min Ungdom som hos en Fader, og af min Moders Liv haver jeg ledet hende —

  • 69%

    25 dersom jeg haver glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt,

    26 dersom jeg haver seet til Lyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaaer herlig,

  • 3 alt saa længe min Aande er i mig, og Guds Aand i min Næse,

  • 69%

    16 Thi Gud haver gjort mit Hjerte blødt, og den Almægtige haver forfærdet mig,

    17 fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.

  • 23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.

  • 13 Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.

  • 5 Thi mit Huus er ikke saa med Gud; thi han haver sat mig en evig Pagt, som er ordentligen beskikket i alle (Maader) og bevaret; thi han skal være al min Salighed og al (min) Lyst, enddog han ikke (endnu) lader (ham) opvoxe.

  • 15 Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.

  • 12 Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.

  • 14 hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?

  • 14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og der ere mange saadanne Ting hos ham.

  • 15 Jeg var den Blindes Øine, og jeg var den Lammes Fødder.

  • 68%

    15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som opfyldte deres Huse med Sølv;

    16 eller jeg havde ikke været til som et skjult utidigt Foster, som de spæde Børn, der ikke have seet Lyset.

  • 21 dersom jeg haver rørt min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae Hjælp for mig i Porten,

  • 10 Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.

  • 4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!

  • 2 Ja, hvortil var deres Hænders Kraft mig (tjenlig)? den var forgaaet hos dem ved Alderdom.

  • 67%

    10 Thi han kjender den Vei, som er hos mig; (naar) han havde prøvet mig, maatte jeg udkomme som Guldet.

    11 Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.

  • 67%

    15 Mine Been vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigen virket nede paa Jorden.

    16 Dine Øine saae mig, der jeg endnu var uformet, og disse Ting vare allesammen skrevne i din Bog, de Dage, som bleve dannede, da (der endnu) ikke var een af dem.

  • 23 Jeg er salvet af Evighed, fra det Første, fra Jordens Begyndelse.