2 Samuelsbok 22:24
Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Og han udførte mig i (frit) Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen, (og vendt mig) fra min Gud.
23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed.
22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.
23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Reenhed for hans Øine.
9 Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.
11 Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af.
11 Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.
5 Dersom jeg haver vandret med Forfængelighed, eller min Fod haver hastet til Svig,
6 saa maa han veie mig i Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud skal kjende min Fuldkommenhed.
7 Dersom min Gang har bøiet sig af Veien, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øine, og hængte der Noget ved mine Hænder,
17 alligevel er der ingen Fortrædelighed i mine Hænder, og min Bøn er reen.
5 Det skal være langt fra mig, at jeg skal give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke vende min Fuldkommenhed fra mig.
6 Jeg vil holde fast ved min Retfærdighed og ikke lade af fra den, mit Hjerte skal ikke forhaane mig for mine Dages Skyld.
4 Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.
1 Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
21 Lad Fuldkommenhed og Oprigtighed bevare mig, thi jeg bier efter dig.
2 der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba.
3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed; udslet mine Overtrædelser efter dine store Barmhjertigheder.
4 To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.
6 Sandheds Lov var i hans Mund, og der blev ikke Uret funden i hans Læber; han vandrede med mig fredsommeligen og i Oprigtighed, og omvendte Mange fra Misgjerning.
12 Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
20 Om jeg vilde sige: Jeg er retfærdig, saa skulde min Mund dømme mig at være ugudelig; er jeg (end) fuldkommen, da kan han dog gjøre mig forvendt.
21 Var jeg fuldkommen, saa kjendte jeg dog ikke mig selv; jeg foragter mit Levnet.
28 — det er ogsaa en Misgjerning for Dommerne; thi (dermed) havde jeg negtet Gud, (som er) oven af —
35 Dog sagde du: Fordi jeg er uskyldig, er visseligen hans Vrede vendt fra mig; see, jeg vil gaae irette med dig, fordi du siger: Jeg haver ikke syndet.
13 Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).
16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al ond Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
9 Hvo kan sige: Jeg haver renset mit Hjerte, jeg er reen af min Synd?
7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
2 Jeg vil handle klogeligen paa en fuldkommen Vei, naar du kommer til mig; jeg vil vandre i mit Hjertes Fuldkommenhed inden i mit Huus.
3 Jeg vil ikke sætte Belials Sag for mine Øine; jeg hader det, Overtrædere gjøre, det skal ikke hænge ved mig.
6 Jeg toer mine Hænder i Uskyldighed, og gaaer omkring dit Alter, Herre!
31 Thi det hører til Gud at sige: Jeg haver forladt (det), jeg vil ikke fordærve.
32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
30 Om jeg end toede mig med Sneevand, og rensede mine Hænder med Sæbe,
3 at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder.
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret.
33 dersom jeg haver skjult mine Overtrædelser, saasom Adam, og dulgt min Misgjerning i min Barm,
14 Jeg er næsten (kommen) i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
13 Sandeligen, jeg haver forgjæves renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed,
2 Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.
1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
22 Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
4 Og sandeligen, om jeg end haver faret vild, da bliver (jo) min Vildfarelse hos mig.