Salmenes bok 19:13
Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).
Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 De ere ønskeligere end Guld, end meget (fiint) Guld, og sødere end Honning og Honningkage.
12 Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.
14 Hold og din Tjener tilbage fra de Hovmodige, at de ikke skulle herske over mig; da bliver jeg fuldkommen, og jeg skal være uskyldig for stor Overtrædelse.
9 Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.
8 Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme;
2 der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba.
3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed; udslet mine Overtrædelser efter dine store Barmhjertigheder.
4 To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.
133 Befæst mine Trin i dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig.
134 Forløs mig fra Menneskens Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
11 Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
4 De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
3 Du, som hører Bønnen, hen til dig skal alt Kjød komme.
23 Hvor mange ere mine Misgjerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd.
5 Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som mig hade uden Aarsag, mine Fjender, som (søge at) udrydde mig uden Skyld, ere mægtige; jeg maa da igjengive det, jeg ikke haver røvet.
5 Jeg bekjendte min Synd for dig, og skjulte ikke min Misgjerning; jeg sagde: Jeg vil bekjende mine Overtrædelser for Herren, og du, du forlod (mig) min Synds Misgjerning. Sela.
3 Herre! dersom du vil tage vare paa Misgjerninger, Herre! hvo kan (da) bestaae?
11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
23 Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
19 Og han sagde til Kongen: Min Herre, tilregn mig ikke den Misgjerning, og kom ikke ihu, hvad din Tjener handlede ilde paa den Dag, da min Herre Kongen gik ud af Jerusalem, at Kongen skulde lægge det paa sit Hjerte.
122 Vær Borgen for din Tjener til det Gode, at de Hovmodige ikke maae gjøre mig Vold.
22 Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
9 Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.
23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.
9 Bevar mig fra Snarens Vold, som de have udstillet for mig, og fra deres Strikker, som gjøre Uret.
20 Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?
23 Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,
24 og see, om der er en Vei, som (gjør) Smerte i mig, og led mig paa en evig Vei.
14 Dersom jeg syndede, saa varede du paa mig, og lod mig ikke være uskyldig for min Misgjerning.
8 Da sagde David til Gud: Jeg haver saare syndet, at jeg haver gjort denne Gjerning; men nu, Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning, thi jeg handlede meget daarligen.
1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
9 Hvo kan sige: Jeg haver renset mit Hjerte, jeg er reen af min Synd?
24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
1 Davids Sang paa Trapperne. Herre! mit Hjerte er ikke ophøiet, og mine Øine ere ikke høie, og jeg vandrer ikke i store Ting eller i dem, som ere mig for underlige.
3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
14 Giv mig igjen din Saligheds Fryd, og en frivillig Aand opholde mig!
11 For dit Navns Skyld, Herre! forlad (mig) dog min Misgjerning, thi den er stor.
4 Bøi ikke mit Hjerte til (nogen) ond Handel, til at bedrive Gjerninger i Ugudelighed med Mænd, som gjøre Uret, at jeg ikke skal æde af deres nydelige Mad.
2 Og gak ikke i Dom med din Tjener; thi Ingen, som lever, kan være retfærdigfor dig.
11 Skjul dit Ansigt fra mine Synder, og udslet alle mine Misgjerninger.
5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
16 Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.
18 Thi jeg er færdig til at halte, og min Pine er altid for mig.
1 Davids (Psalme). Herre! skaf mig Ret, thi jeg, jeg haver vandret i min Fuldkommenhed, og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
11 Men jeg, jeg vil vandre i min Fuldkommenhed; forløs mig og vær mig naadig.
32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
20 Dog, gjør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.