Salmene 51:11
Skjul dit Ansigt fra mine Synder, og udslet alle mine Misgjerninger.
Skjul dit Ansigt fra mine Synder, og udslet alle mine Misgjerninger.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Gud! skab i mig et reent Hjerte, og forny en stadig Aand inden i mig.
9 Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.
10 Lad mig høre Fryd og Glæde, at de Been maae fryde sig, som du haver sønderstødt.
9 Du skal ikke bortkaste mig i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaaer.
8 Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.
9 Skjul ikke dit Ansigt for mig, bortvend ikke din Tjener (fra dig) i Vrede, du har været min Hjælp; overgiv mig ikke og forlad mig ikke, min Saligheds Gud!
21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
7 Hvor skal jeg gaae fra din Aand, og hvor skal jeg flye fra dit Ansigt?
4 Thi du havde kastet mig i Dybet, midt i Havet, og Floden omringede mig; alle dine Vover og dine Bølger gik over mig.
13 Herre! hør min Bøn, og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en Fremmed hos dig, en Gjæst som alle mine Fædre.
14 Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen.
21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme;
2 der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba.
19 Hvor længe vil du ikke see hen fra mig? vil du ikke lade mig være, indtil jeg nedsynker mit Spyt?
7 Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.
24 Han ydmygede min Kraft paa Veien, han forkortede mine Dage.
8 Jeg vil holde dine Skikke; forlad mig ikke saa saare.
10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.
2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
11 Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme.
10 Lær mig at gjøre din Velbehagelighed, thi du er min Gud; din Aand er god, lad ham føre mig i det jævne Land.
11 Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
1 Davids Psalme, at lade ihukomme.
13 Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).
19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.
4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.
17 Mit Hjertes Angester have (vidt) udbredt sig; udfør mig af mine Trængsler.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
11 Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
7 Jeg kom min Strængeleg ihu om Natten, jeg talede i mit Hjerte, og min Aand randsagede.
1 Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.
8 Og nu, Herre! hvad haver jeg biet efter? Min Forventelse er til dig.
22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.
22 Vælt af fra mig Forhaanelse og Foragtelse, thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
10 Thi du skal ikke forlade min Sjæl i Helvede, du skal ikke lade din Hellige see Forraadnelse.
11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.
9 Samle ikke min Sjæl med Syndere, eller mit Liv med blodgjerrige Folk,
23 Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,
24 og see, om der er en Vei, som (gjør) Smerte i mig, og led mig paa en evig Vei.
25 Hvem haver jeg i Himlene? og lige med dig haver jeg ikke Lyst til Noget paa Jorden.
10 Thi jeg æder Aske som Brød, og blander min Drik med Graad,
37 Bortvend mine Øine, at de ikke see til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vei.
7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser ihu; (men) kom du mig ihu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
3 Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.