Salmenes bok 73:25

Original Norsk Bibel 1866

Hvem haver jeg i Himlene? og lige med dig haver jeg ikke Lyst til Noget paa Jorden.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Fil 3:8 : 8 ja sandeligen, jeg agter og Alt for Tab mod Ypperligheden af Kundskaben om Christo Jesu, min Herre, for hvis Skyld jeg har lidt Tab paa Alt og agter det Skarn at være, paa det jeg kan vinde Christum
  • Sal 63:3 : 3 Saaledes saae jeg dig i Helligdommen, idet jeg saae din Magt og Ære.
  • Matt 5:8 : 8 Salige ere de Rene af Hjertet, thi de skulle see Gud.
  • Sal 16:2 : 2 Du, (min Sjæl,) sagde til Herren: Du er (min) Herre, mit Gode (naaer) ikke til dig;
  • Sal 16:5 : 5 Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod.
  • Sal 17:15 : 15 (Men) jeg, jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærdighed, jeg skal mættes, naar jeg opvaagner (efter) din Lignelse.
  • Sal 37:4 : 4 Og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begjæring.
  • Sal 42:1-2 : 1 Til Sangmesteren; (en Psalme), som giver Underviisning, for Korahs Børn. 2 Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!
  • Sal 43:4 : 4 og at jeg maa indgaae til Guds Alter, til min Fryds (og) Glædes Gud, og takke dig paa Harpe, o Gud, min Gud!
  • Sal 89:6 : 6 Og Himlene, Herre! skulle bekjende din underlige Gjerning, ja din Sandhed er i de Helliges Menighed.
  • Sal 104:34 : 34 Min Tale skal behage ham; jeg, jeg vil glædes i Herren.
  • Sal 143:6-8 : 6 Jeg udbredte mine Hænder til dig, min Sjæl er for dig som et vansmægtende Land. Sela. 7 Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen. 8 Lad mig aarle høre din Miskundhed, thi jeg haver forladt mig paa dig; kundgjør mig den Vei, som jeg skal gaae paa, thi jeg haver opløftet min Sjæl til dig.
  • Jes 26:8-9 : 8 Ja paa dine Dommes Sti, Herre! have vi forventet dig; til dit Navn og til din Ihukommelse er (vor) Sjæls Begjæring. 9 Med min Sjæl begjærer jeg dig om Natten, ja, med min Aand inden i mig vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Rette ere i Landet, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.
  • Hab 3:17-18 : 17 Thi Figentræet grønnes ikke, og der er ikke Grøde i Viintræerne, Olietræets Frugt slaaer feil, og ingen af Agrene giver Spise; man skiller Faarene fra Stien, og der skulle ikke være Øxne i Staldene. 18 Dog vil jeg, jeg være lystig i Herren; jeg vil fryde mig i min Saligheds Gud.
  • Sal 16:11 : 11 Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.
  • Matt 10:37 : 37 Hvo, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd, og hvo, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd.
  • 1 Joh 3:2 : 2 I Elskelige! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde; men vi vide, at naar han aabenbares, vi da skulle vorde ham lige; thi vi skulle see ham, som han er.
  • Åp 21:3 : 3 Og jeg hørte en høi Røst fra Himmelen, som sagde: See, Guds Paulun er hos Menneskene, og han skal boe hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være med dem og være deres Gud.
  • Åp 21:22-23 : 22 Og jeg saae intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud, den Almægtige, og Lammet. 23 Og Staden behøver ikke Solen eller Maanen til at skinne i den; thi Guds Herlighed oplyser den, og Lammet er dens Lys.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    26Forsmægter mit Kjød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Deel evindeligen.

    27Thi see, de, som holde sig langt borte fra dig, skulle omkomme; du udrydder hver den, som bedriver Hor (og viger af) fra dig.

  • 77%

    23Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand.

    24Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.

  • 75%

    1Davids gyldne Smykke. Gud, bevar mig, thi jeg troer paa dig.

    2Du, (min Sjæl,) sagde til Herren: Du er (min) Herre, mit Gode (naaer) ikke til dig;

    3(men) til de Hellige, de, som ere paa Jorden, og til de Herlige, til hvilke al min Lyst er.

  • 4Een Ting haver jeg begjæret af Herren, den vil jeg søge efter: at (jeg maa) boe i Herrens Huus alle mit Livs Dage, at beskue Herrens Deilighed og at undersøge i hans Tempel.

  • 1Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.

  • 73%

    7Hvor skal jeg gaae fra din Aand, og hvor skal jeg flye fra dit Ansigt?

    8Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der.

  • 23Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen oventil eller paa Jorden nedentil, du, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt i deres ganske Hjerte,

  • 1Davids Psalme; der han var i Judæ Ørk.

  • 20Herre! der er Ingen som du, og der er ingen Gud uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.

  • 9Jeg er bleven svag og heel saare forstødt, jeg hyler for mit Hjertes Forstyrring.

  • 1Davids Sang paa Trapperne. Herre! mit Hjerte er ikke ophøiet, og mine Øine ere ikke høie, og jeg vandrer ikke i store Ting eller i dem, som ere mig for underlige.

  • 16Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.

  • 8Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.

  • 8Herre! jeg elsker dit Huses Bolig og din Æres Tabernakels Sted.

  • 11Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.

  • 16Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er eenlig og elendig.

  • 32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?

  • 27hvilken jeg, jeg skal beskue for mig, og mine Øine skulle see, og ikke en Fremmed, (endskjøndt) mine Nyrer ere fortærede i mit Skjød.

  • 19Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

  • 10Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.

  • 14Denne er min Rolighed stedse og altid, her vil jeg boe, thi jeg begjærede (den).

  • 1Davids Psalme. Herre! hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal boe paa dit hellige Bjerg?

  • 7Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.

  • 22Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 31Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.

  • 5Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,

  • 14Thi jeg hører Manges Bagtalelse, (der er) Rædsel trindt omkring, fordi de raadslaae tilsammen over mig; de tænke at tage Livet af mig.

  • 24Herre, Herre, du, du haver begyndt at lade din Tjener see din Storhed og din stærke Haand; thi hvo er en Gud i Himmelen og paa Jorden, som kan gjøre efter dine Gjerninger og efter din Styrke?

  • 6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

  • 8Thi du haver været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med (Fryd).

  • 9Med min Sjæl begjærer jeg dig om Natten, ja, med min Aand inden i mig vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Rette ere i Landet, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed.

  • 5Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.

  • 14Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen eller paa Jorden, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt i deres ganske Hjerte,

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).

  • 4Og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begjæring.

  • 5Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.

  • 8Der er Ingen som du iblandt Guderne, Herre! og der er ingen som dine Gjerninger.

  • 5Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.

  • 3Men vor Gud er i Himlene, han gjør Alt, hvad ham behager.

  • 5Herre! lad mig kjende min Ende og mine Dages Maal, hvad det er, at jeg kan kjende, hvor (snart) jeg skal lade af (at leve).

  • 4Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 11Skjul dit Ansigt fra mine Synder, og udslet alle mine Misgjerninger.

  • 22Derfor er du storligen agtet, Herre Gud! thi der er Ingen som du, og der er ingen Gud, uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.

  • 1Herre! du er min Gud, jeg vil ophøie dig, jeg vil bekjende dit Navn, thi du gjorde en underlig Ting; de Anslag, (som du haver sagt) længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.

  • 15Sku ned fra Himlene, og see fra din Helligheds og Herligheds Bolig; hvor er din Nidkjærhed og din Vælde? dine Indvoldes og dine Barmhjertigheders (stærke) Lyd holder sig tilbage mod mig.