Salmenes bok 113:5
Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,
Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.
6 Og Himlene, Herre! skulle bekjende din underlige Gjerning, ja din Sandhed er i de Helliges Menighed.
6 han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,
11 Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du herlig beviist i Hellighed, forfærdelig at berømme, som gjør underlige Ting?
9 Thi du, Herre! er den Høieste over al Jorden, du er saare ophøiet over alle Guder.
2 Herren er stor i Zion, og han er høi over alle Folk.
5 Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.
5 Herren er ophøiet, thi han boer i det Høie; han haver opfyldt Zion med Ret og Retfærdighed.
19 Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
20 Herre! der er Ingen som du, og der er ingen Gud uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.
2 Der er Ingen hellig som Herren; thi der er Ingen foruden dig, og ingen Klippe som vor Gud.
1 Til Sangmesteren paa Githith; Davids Psalme.
6 Der er Ingen som du, o Herre! du er stor, og dit Navn er stort med Styrke.
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
13 Og jeg vil grunde paa al din Gjerning, og jeg vil tale om dine Idrætter.
22 Derfor er du storligen agtet, Herre Gud! thi der er Ingen som du, og der er ingen Gud, uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.
5 Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans Fødders Fodskammel, han er hellig.
8 Gud er skrækkelig i de Helliges store hemmelige Raad, og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham.
5 Thi jeg, jeg veed, at Herren er stor, og (at) vor Herre er (større) end alle Guder.
2 Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst!
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.
11 Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene, og din Sandhed indtil (de øverste) Skyer.
3 Hvo skal opgaae paa Herrens Bjerg, og hvo skal staae paa hans hellige Sted?
6 Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.
3 Men vor Gud er i Himlene, han gjør Alt, hvad ham behager.
25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
26 Der er Ingen som Gud, (o du) Rette! han, som farer paa Himmelen til din Hjælp, og med sin Høihed paa de øverste Skyer.
3 Thi Herren er en stor Gud, ja en stor Konge over alle Guder.
4 Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig over alle Guder.
5 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
8 Der er Ingen som du iblandt Guderne, Herre! og der er ingen som dine Gjerninger.
7 Thi hvilket er saa stort et Folk, som Gud holder sig nær til, som Herren vor Gud (til os), saa tidt vi kalde paa ham?
1 Davids Psalme. Herre! hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal boe paa dit hellige Bjerg?
23 Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen oventil eller paa Jorden nedentil, du, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt i deres ganske Hjerte,
19 Herren haver befæstet sin Throne i Himmelen, og hans Rige hersker over Alting.
12 Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere.
14 Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen eller paa Jorden, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt i deres ganske Hjerte,
9 Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans hellige Bjerg, thi Herren vor Gud er hellig.
16 Herre Zebaoth, Israels Gud, som sidder over Cherubim! du er den Gud alene over alle Riger paa Jorden, du, du gjorde Himlene og Jorden.
1 Halleluja! Lover Herren fra Himlene, lover ham i de høie (Stæder)!
13 De skulle love Herrens Navn, thi hans Navn alene er ophøiet; hans Majestæt er over Jorden og Himmelen.
11 Thi saa høi Himmelen er over Jorden, er hans Miskundhed mægtig over dem, som frygte ham.
5 Sku Himmelen og see, og besku (de øverste) Skyer, de ere dig for høie.
1 Davids Sang paa Trapperne. Herre! mit Hjerte er ikke ophøiet, og mine Øine ere ikke høie, og jeg vandrer ikke i store Ting eller i dem, som ere mig for underlige.
9 Fuglene under Himmelen og Fiskene i Havet, hvad som farer igjennem Stierne i Havet.
5 Vor Herre er stor og (haver) stor Kraft, der er intet Tal paa hans Forstand.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til dig, som sidder i Himmelen.
15 Thi saa sagde den Høie og Ophøiede, som boer evindeligen, og hvis Navn er helligt: Jeg vil boe i det Høie og Hellige, og hos en Sønderknust og Fornedret i Aanden, til at gjøre de Fornedredes Aand levende, og at gjøre de Sønderknustes Hjerter levende.