Salmenes bok 89:8
Gud er skrækkelig i de Helliges store hemmelige Raad, og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham.
Gud er skrækkelig i de Helliges store hemmelige Raad, og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Jeg vil stadfæste din Sæd evindelig, og bygge din Throne fra Slægt til Slægt. Sela.
6Og Himlene, Herre! skulle bekjende din underlige Gjerning, ja din Sandhed er i de Helliges Menighed.
7Thi hvo kan gjælde lige med Herren i den øverste Sky? (hvo) er Herren lig iblandt Guders Børn?
31Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.
19Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
11Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du herlig beviist i Hellighed, forfærdelig at berømme, som gjør underlige Ting?
9Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
32Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
8Der er Ingen som du iblandt Guderne, Herre! og der er ingen som dine Gjerninger.
5Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,
22Derfor er du storligen agtet, Herre Gud! thi der er Ingen som du, og der er ingen Gud, uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.
13Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
12Thi den Herre Gud er Sol og Skjold, Herren skal give Naade og Ære; han skal intet Godt vægre dem, som vandre i Fuldkommenhed.
6Der er Ingen som du, o Herre! du er stor, og dit Navn er stort med Styrke.
13Og jeg vil grunde paa al din Gjerning, og jeg vil tale om dine Idrætter.
14O Gud! din Vei er i Helligdommen; hvo er saa stor en Gud som Gud?
17De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.
18Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.
1Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
24Herre, Herre, du, du haver begyndt at lade din Tjener see din Storhed og din stærke Haand; thi hvo er en Gud i Himmelen og paa Jorden, som kan gjøre efter dine Gjerninger og efter din Styrke?
20Herre! der er Ingen som du, og der er ingen Gud uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.
1Til Sangmesteren paa Githith; Davids Psalme.
23Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen oventil eller paa Jorden nedentil, du, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt i deres ganske Hjerte,
4(Dog er) Herren mægtigere i det Høie end mange Vandes Lyd, (ja) end de mægtige Bølger i Havet.
11Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved.
9Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
8Hvo er denne Ærens Konge? Herren, stærk og mægtig, Herren, mægtig i Krig.
49Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela.
9Fuglene under Himmelen og Fiskene i Havet, hvad som farer igjennem Stierne i Havet.
14Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen eller paa Jorden, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt i deres ganske Hjerte,
6Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,
8De skulle gaae fra Kraft til Kraft, (hver af dem) skal sees hos Gud i Zion.
2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
34ham, som farer i Himlenes Himle fra fordum (Tid); see, han giver Styrkes Røst med sin Røst.
35Giver Gud Styrke; hans Høihed er over Israel, og hans Styrke i (de øverste) Skyer.
7Ved din Trudsel, Jakobs Gud! er falden i en dyb Søvn baade Hest og Vogn.
7Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
1Herre! du er min Gud, jeg vil ophøie dig, jeg vil bekjende dit Navn, thi du gjorde en underlig Ting; de Anslag, (som du haver sagt) længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.
11Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
2min Miskundheds (Gud) og min Befæstning, min Ophøielse og min Befrier for mig, mit Skjold og den, paa hvem jeg haver forladt mig, den, som betvinger mit Folk under mig.
6Du er den Herre, du alene, du haver gjort Himmelen, ja Himlenes Himle og al deres Hær, Jorden og alt det, som der er paa, Havet og alt det, som deri er, og du holder alle disse Ting i Live, og Himmelens Hær tilbeder dig.
4Herrens Røst er med Kraft, Herrens Røst er med Herlighed.
4Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig over alle Guder.
16Herre Zebaoth, Israels Gud, som sidder over Cherubim! du er den Gud alene over alle Riger paa Jorden, du, du gjorde Himlene og Jorden.
1Til Sangmesteren paa Githith; Korahs Børns Psalme.
2Der er Ingen hellig som Herren; thi der er Ingen foruden dig, og ingen Klippe som vor Gud.
18Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed.
25Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
6Herre! din Miskundhed er i Himlene, din Sandhed (naaer) indtil de (øverste) Skyer.
1Min Sjæl, lov Herren! Herre, min Gud! du er saare stor, du haver iført dig Majestæt og Herlighed.