Salmenes bok 93:4
(Dog er) Herren mægtigere i det Høie end mange Vandes Lyd, (ja) end de mægtige Bølger i Havet.
(Dog er) Herren mægtigere i det Høie end mange Vandes Lyd, (ja) end de mægtige Bølger i Havet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
2 Fra den Tid er din Throne fast; du er af Evighed.
3 Herre! Strømme opløfte, Strømme opløfte deres Lyd, Strømme opløfte deres sammenstødende (Bølger).
3 Herrens Røst er over Vandet, Ærens Gud tordner; Herren er over de store Vande.
4 Herrens Røst er med Kraft, Herrens Røst er med Herlighed.
8 Gud er skrækkelig i de Helliges store hemmelige Raad, og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham.
9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
6 Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,
7 den, som gjør Bjergene faste med sin Kraft, som er omgjordet med Magt,
3 Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet;
7 Havet skal bruse og dets Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
15 Thi jeg er Herren din Gud, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse; Herre Zebaoth er hans Navn.
24 — de, de saae Herrens Gjerninger, og hans underlige Gjerninger i det Dybe.
25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger.
7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.
10 Herren haver siddet for (at lade) Floden (komme), ja, Herren sidder, en Konge evindeligen.
16 Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,
4 Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.
5 Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,
7 Min Gud! min Sjæl nedbøier sig i mig; derfor vil jeg komme dig ihu fra Jordans Land og Hermonim, fra det lille Bjerg.
22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke bæve for mit Ansigt? jeg, som haver sat Sand til Havets Grændse med en evig Skik, at det kan ikke gaae over det; og (om) dets Bølger end bevæge sig, skulle de ikke formaae (noget), og (om) de (end deri) vilde bruse, skulle de dog ikke gaae over det.
2 Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.
10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.
5 Dine Vidnesbyrd ere saare trofaste, Hellighed sømmer sig for dit Huus, Herre! saalænge Dagene (vare).
14 Disse skulle opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd), de skulle raabe høit fra Havet for Herrens Herligheds Skyld.
12 Vee de store Folks Mangfoldighed, som bruse, ligesom Havet bruser! og (vee) de Folks Bulder, som buldre, som mægtige Vande buldre!
16 Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.
32 Havet skal bruse og dets Fylde, Marken skal frydes og alt det, som er derpaa.
12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
3 Thi Herren er en stor Gud, ja en stor Konge over alle Guder.
4 I hans Haand er det, man kan opsøge i Jorden, og de høieste Bjerge høre ham til.
2 Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst!
8 Og ved din Vredes Veir forsamledes Vandene, Floderne stode som en Dynge, Dybene sammendroges midt i Havet.
4 Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig over alle Guder.
9 Thi du, Herre! er den Høieste over al Jorden, du er saare ophøiet over alle Guder.
16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.
6 Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.
11 Himlene skulle glædes, og Jorden fryde sig, Havet skal bruse og dets Fylde.
13 Du, du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Dragers Hoveder i Vandene.
8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
2 Herren er stor i Zion, og han er høi over alle Folk.
1 Herren regjerer, Jorden fryder sig, mange Øer glædes.
29 Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig.
4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet.
4 Lover ham, Himlenes Himle, og de Vande, som ere over Himlene!
6 Du skjulte den med Afgrunden som med et Klæde; Vandene stode over Bjergene.
18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.
19 Din Tordens Lyd var i (Luftens) Kreds, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skjælvede.
10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.
5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.