Salmenes bok 104:6

Original Norsk Bibel 1866

Du skjulte den med Afgrunden som med et Klæde; Vandene stode over Bjergene.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 7:19 : 19 Og Vandet fik Overhaand saare meget over Jorden; og alle høie Bjerge bleve skjulte, som vare under den ganske Himmel.
  • 2 Pet 3:5 : 5 Thi de ville ikke vide dette, at ved Guds Ord bleve Himlene fordum, og Jorden fremstod af Vand og ved Vand;
  • 1 Mos 1:2-9 : 2 Og Jorden var øde og tom, og der var mørkt ovenover Afgrunden, og Guds Aand svævede ovenover Vandene. 3 Og Gud sagde: Vorde Lys; og der blev Lys. 4 Og Gud saae, at Lyset var godt, og Gud gjorde Skilsmisse imellem Lyset og Mørket. 5 Og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat; og der blev Aften, og der blev Morgen, første Dag. 6 Og Gud sagde: Der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille imellem Vand og Vand. 7 Og Gud gjorde den udstrakte Befæstning, og gjorde Skilsmisse imellem Vandet, som var nedentil i den udstrakte Befæstning, og imellem Vandet, som var oventil i den udstrakte Befæstning; og det skede saa. 8 Og Gud kaldte den udstrakte Befæstning Himmel; og der blev Aften, og der blev Morgen, anden Dag. 9 Og Gud sagde: Vandene under Himlene forsamles til eet Sted, at det Tørre sees; og det skede saa. 10 Og Gud kaldte det Tørre Jord, og Vandenes Forsamling kaldte han Hav; og Gud saae, at det var godt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    18 Og Vandet fik Overhaand og formeredes saare over Jorden; og Arken flød ovenpaa Vandet.

    19 Og Vandet fik Overhaand saare meget over Jorden; og alle høie Bjerge bleve skjulte, som vare under den ganske Himmel.

    20 Femten Alen fra oventil fik Vandet Overhaand, og Bjergene bleve skjulte

  • 78%

    1 Min Sjæl, lov Herren! Herre, min Gud! du er saare stor, du haver iført dig Majestæt og Herlighed.

    2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Gardin.

    3 Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger.

  • 77%

    7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst.

    8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.

    9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.

    10 Du lader Kilder opvælde i Dalene, at de gaae imellem Bjergene.

  • 10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.

  • 11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.

  • 16 Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.

  • 30 Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.

  • 34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?

  • 10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.

  • 5 Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.

  • 6 Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,

  • 15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.

  • 7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.

  • 8 Og ved din Vredes Veir forsamledes Vandene, Floderne stode som en Dynge, Dybene sammendroges midt i Havet.

  • 15 Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem.

  • 28 der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,

  • 6 Herre! din Miskundhed er i Himlene, din Sandhed (naaer) indtil de (øverste) Skyer.

  • 13 Han vander Bjergene af sine høie Sale; Landet mættes af dine Gjerningers Frugt.

  • 5 Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Steen.

  • 30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.

  • 16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.

  • 71%

    3 Herre! Strømme opløfte, Strømme opløfte deres Lyd, Strømme opløfte deres sammenstødende (Bølger).

    4 (Dog er) Herren mægtigere i det Høie end mange Vandes Lyd, (ja) end de mægtige Bølger i Havet.

  • 2 Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.

  • 71%

    4 Bjergene sprang som Vædere, Høiene som unge Lam.

    5 Hvad (skadede) dig, du Hav, at du flyede, du Jordan, at du løb tilbage?

    6 I Bjerge, at I sprang som Vædere, I Høie, som unge Lam?

  • 2 Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmelens Sluser, og Regnen af Himmelen opholdtes.

  • 11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande.

  • 10 Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.

  • 71%

    5 Og jeg, jeg sagde: Jeg er udkastet fra dine Øine; dog vil jeg blive ved at see til dit hellige Tempel.

    6 Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved.

  • 9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

  • 9 der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb,

  • 3 Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet;

  • 16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?

  • 70%

    4 da havde Vandene løbet over os, en Bæk havde gaaet over vor Sjæl;

    5 da havde de stolte Vande gaaet over vor Sjæl.

  • 7 Min Gud! min Sjæl nedbøier sig i mig; derfor vil jeg komme dig ihu fra Jordans Land og Hermonim, fra det lille Bjerg.

  • 70%

    6 Og Gud sagde: Der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille imellem Vand og Vand.

    7 Og Gud gjorde den udstrakte Befæstning, og gjorde Skilsmisse imellem Vandet, som var nedentil i den udstrakte Befæstning, og imellem Vandet, som var oventil i den udstrakte Befæstning; og det skede saa.

  • 10 Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? den, som gjorde Havets Dybheder til en Vei, at de Igjenløste gik igjennem?

  • 3 Herrens Røst er over Vandet, Ærens Gud tordner; Herren er over de store Vande.