Job 38:30

Original Norsk Bibel 1866

Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 37:10 : 10 Gud giver Frost ved sin Aande, saa at det brede Vand bliver snevert.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    28 Er der og Regnens Fader til? eller hvo haver født Duggens Draaber?

    29 Af hvis Liv er Frost udgangen, og hvo fødte Riimfrost under Himmelen?

  • 78%

    9 Af de (inderste) Kammere (imod Sønden) kommer en Hvirvelvind, og ved de adspredende (Vinde imod) Norden kommer Kulde.

    10 Gud giver Frost ved sin Aande, saa at det brede Vand bliver snevert.

  • 76%

    8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv?

    9 der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb,

    10 der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor),

    11 og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger?

  • 16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?

  • 6 Du skjulte den med Afgrunden som med et Klæde; Vandene stode over Bjergene.

  • 75%

    28 der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,

    29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,

  • 75%

    22 Er du kommen til Sneens Forraadskammere, eller kan du see Hagelens Forraadskammere,

    23 hvilke jeg haver sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag?

    24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?

    25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?

  • 74%

    17 Han udkaster sin Iis som Mundbide; hvo kan staae for hans Kulde?

    18 Han sender sit Ord og smelter dem, han lader sit Veir blæse, saa flyde Vandene hen.

  • 7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.

  • 16 der ere sorte af Iis, over hvilke der skjules med Snee.

  • 18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?

  • 34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?

  • 11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.

  • 31 Kan du binde den lystelige Syvstjerne, eller opløse Orions Reb?

  • 11 Han binder for Floderne, at ikke en Draabe (kommer derud), og udfører de skjulte Ting deraf til Lyset.

  • 72%

    37 Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald,

    38 naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?

  • 8 Og ved din Vredes Veir forsamledes Vandene, Floderne stode som en Dynge, Dybene sammendroges midt i Havet.

  • 10 Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.

  • 2 Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmelens Sluser, og Regnen af Himmelen opholdtes.

  • 20 Ved hans Kundskab ere Afgrundene adskilte, og (ved den) dryppe Skyer med Dug.

  • 5 Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Steen.

  • 30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.

  • 15 Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem.

  • 5 De Døde bæve under Vandene, og de, som boe deri.

  • 4 Der udbryder en Bæk hos dem, som der boe, at man ikke tænker at gaae (der); (Vandene) tage af, (at de) ikke (ere længer) hos Menneskene, (og) fare hid og did.

  • 16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.

  • 15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.

  • 8 Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem.

  • 16 Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.

  • 6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.

  • 8 Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!

  • 69%

    13 indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,

    14 (naar) den forvandles som Leer, (hvori) et Segl (trykkes), og de fremstilles som et Klædebon,

  • 9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.

  • 19 Tørhed, ja Hede borttager Sneevand, (men) Helvede dem, som have syndet.