Jobs bok 26:5
De Døde bæve under Vandene, og de, som boe deri.
De Døde bæve under Vandene, og de, som boe deri.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Helvede er blot for ham, og Fordærvelsen haver intet Skjul.
4For hvem haver du kundgjort Tale? og hvis Aande gik ud af dig?
11(Som) Vand bortløber af Havet, og (som) en Flod tørres bort og bliver tør,
12(saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.
9Helvede nedenunder bævede for dig, for (at tage) imod dit Komme; det opvækker Dødninger for din Skyld, alle Jordens (modige) Bukke, det kommer alle Hedningers Konger til at staae op af deres Throner.
4Der udbryder en Bæk hos dem, som der boe, at man ikke tænker at gaae (der); (Vandene) tage af, (at de) ikke (ere længer) hos Menneskene, (og) fare hid og did.
18noget krybende Dyrs Skikkelse paa Jorden, nogen Fisks Skikkelse, som er i Vandet under Jorden,
5Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Steen.
5Og jeg, jeg sagde: Jeg er udkastet fra dine Øine; dog vil jeg blive ved at see til dit hellige Tempel.
6Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved.
16Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?
17Have Dødens Porte aabnet sig for dig, eller kan du see Dødens Skygges Porte?
5Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
14Og (hvi) skulde du gjøre Menneskene som Fiske i Havet, som Orme, der have ingen Regenter?
16Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.
14De Døde, de skulle ikke leve (igjen), Dødningerne skulle ikke opstaae, fordi du haver hjemsøgt og ødelagt dem, og fordærvet al deres Ihukommelse.
11eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.
19Dine Døde skulle leve, (tilligemed) min (døde) Krop skulle de opstaae; vaagner op og synger (med Fryd), I, som boe i Støv! thi din Dug er (som) Dug over (grønne) Urter, men du skal fælde Kjæmperne til Jorden.
19Tørhed, ja Hede borttager Sneevand, (men) Helvede dem, som have syndet.
5Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen; jeg er som en Mand, (der haver) ingen Styrke.
15Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem.
17De Døde kunne ikke love Herren, ei heller Nogen af dem, som nedfare i Stilheden.
8De skulle kaste dig ned i Graven, og du skal døe, (som) de Saarede døe, midt i Havet.
25(Anlangende) dette store og vide (og) brede Hav, der vrimler det, og der er ikke Tal paa, der ere levende (Fiske), de smaae med de store.
26Der gaae Skibene, (der er) Leviathan, som du dannede at lege derudi.
30Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.
13Og Havet afgav de Døde, som vare i det, og Døden og Helvede afgave de Døde, som vare i dem; og de bleve dømte, hver efter sine Gjerninger.
16som have faaet Rynker, førend det var deres Tid, en Flod er udøst over deres Grundvold,
16Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.
7Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.
19Thi saa sagde den Herre Herre: Naar jeg gjør dig til en ødelagt Stad, som Stæderne, i hvilke man ikke boer, naar jeg lader opkomme Afgrunden over dig, og de mange Vande bedække dig,
20da vil jeg nedkaste dig med dem, som nedfare i Hulen, til det gamle Folk, og lade dig blive i de nederste (Steder i) Jorden, i de øde (Steder, som have været) fra gammel (Tid), med dem, som nedfare i Hulen, paa det du skal ikke beboes, og jeg vil give Deilighed i de Levendes Land.
26De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke.
5da havde de stolte Vande gaaet over vor Sjæl.
14paa det at ingen Træer hos Vandet skulle ophøie sig ved deres Væxt, og ei udgive deres Top (høit) iblandt de tykke (Grene), og ingen (Træer), som drikke Vand, skulle staae (og stole) paa sig selv for deres Høiheds Skyld; thi de ere allesammen hengivne til Døden, (at komme) under Jorden, midt iblandt Menneskens Børn, til dem, som nedfare i Hulen.
24— de, de saae Herrens Gjerninger, og hans underlige Gjerninger i det Dybe.
20Forskrækkelser skulle gribe ham som Vandet, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.
5Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld.
5Thi de ville ikke vide dette, at ved Guds Ord bleve Himlene fordum, og Jorden fremstod af Vand og ved Vand;
6Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.
19Vandet hensmuler Stenene, og (en Strøm) bortskyller det, som voxer af sig selv deraf, af Jordens Støv; saaledes fordærver du et Menneskes Forventelse.
7Lover Herren fra Jorden, I Drager og alle Afgrunde!
15See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
6Herren er den, som døder og gjør levende, som nedfører til Helvede og fører op (igjen).
10Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.
3Derfor skal Landet sørge, og hver skal vansmægte, som boer deri, med (vilde) Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen, og selv Fiskene i Havet skulle bortsamles.
3Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst.
12vi ville sluge dem levende, som Graven, ja ganske som dem, der nedfare i Hulen,