Jobs bok 26:5

Original Norsk Bibel 1866

De Døde bæve under Vandene, og de, som boe deri.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 6:4 : 4 Paa den Tid vare Kjæmper paa Jorden, ja ogsaa efterat Guds Sønner vare indgangne til Menneskens Døttre og havde avlet sig (Børn); de ere de Vældige, hvilke have fra fordum Tid været navnkundige Mænd.
  • Sal 88:10 : 10 Mit Øie er bedrøvet for Elendighed; Herre! jeg haver raabt til dig den ganske Dag, jeg haver udbredt mine Hænder til dig.
  • Sal 104:25-26 : 25 (Anlangende) dette store og vide (og) brede Hav, der vrimler det, og der er ikke Tal paa, der ere levende (Fiske), de smaae med de store. 26 Der gaae Skibene, (der er) Leviathan, som du dannede at lege derudi.
  • Esek 29:3-5 : 3 Tal, og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg (kommer) over dig, Pharao, Konge i Ægypten! du, som er den store Drage, der ligger midt i sine Strømme, som sagde: Min Strøm er min, og jeg, jeg haver gjort mig den. 4 Men jeg vil lægge Kroge i dine Kjæver, og lade Fiske i dine Strømme hænge ved dine Skjæl; og jeg vil drage dig op midt af dine Strømme, og alle Fiske i dine Strømme skulle hænge ved dine Skjel. 5 Og jeg vil forlade dig i Ørken, dig og alle Fiske af dine Strømme, du skal falde paa Marken, du skal ikke samles tilhobe og ei sankes; jeg haver givet dig til Spise for Dyrene i Landet og for Fuglene under Himmelen.
  • Job 41:1-9 : 1 Der er Ingen (saa) grum, at han tør opvække den, og hvo er da den, der vilde bestaae for mit Ansigt? 2 Hvo er kommen mig tilforn, at jeg skulde betale (ham det)? hvad der er under al Himmelen, det er mit. 3 Jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens store Styrkes Beskaffenhed og dens Skikkelses Yndelighed. 4 Hvo haver opslaaet Overdelen af dens Klæder? hvo tør komme med dobbelt Bidsel (til den)? 5 Hvo haver opladt dens Ansigts Døre? dens Tænder ere forfærdelige trindt omkring. 6 (Dens) stærke Skjolde ere prægtige, (hvert af dem) er tillukket (som) med et fast Segl. 7 Det ene er (saa) nær ved det andet, at der ikke kan komme Veir imellem dem. 8 De hænge, det ene ved det andet, de fatte sig (tilhobe) og adskilles ikke (fra hverandre). 9 Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage. 10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare. 11 Af dens Næsebor udgaaer Røg som af en sydende Gryde og Kjedel. 12 Dens Aande kan stikke Ild paa Kul, og en Lue udgaaer af dens Mund. 13 I dens Hals bliver Styrke varagtig, og Angest hopper for ved den. 14 Dens Kjøds Stykker hænge ved (hverandre); det er fast paa den, det kan ikke bevæges. 15 Dens Hjerte er fast som en Steen, ja fast som et Stykke af den underste (Møllesteen). 16 For dens Høihed grue de Stærke; fordi den sønderbryder (Alt), rense de sig fra Synd. 17 Antaster (Nogen) den med Sværd, (da) bestaaer det ikke, (ei heller) Spyd, Kastegevær eller Pantser. 18 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ. 19 Der skal ingen Piil jage den paa Flugt, Slyngestene ere blevne forvandlede for den til Halm. 20 Skud agtes som Halm, og den leer ad det bævende Glavind. 21 Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd. 22 Den gjør, at det Dybe syder som en Gryde, den gjør Havet som en Salve. 23 Den gjør, at Stien skinner efter den, saa man maatte holde Afgrunden for graa. 24 Der er Ingen, som kan lignes ved den paa Jorden, den, som er skabt (til at være) uden Rædsel. 25 Den seer (ned paa) alt Høit, den er en Konge over alle Hovmodige.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 6Helvede er blot for ham, og Fordærvelsen haver intet Skjul.

  • 4For hvem haver du kundgjort Tale? og hvis Aande gik ud af dig?

  • 74%

    11(Som) Vand bortløber af Havet, og (som) en Flod tørres bort og bliver tør,

    12(saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.

  • 9Helvede nedenunder bævede for dig, for (at tage) imod dit Komme; det opvækker Dødninger for din Skyld, alle Jordens (modige) Bukke, det kommer alle Hedningers Konger til at staae op af deres Throner.

  • 4Der udbryder en Bæk hos dem, som der boe, at man ikke tænker at gaae (der); (Vandene) tage af, (at de) ikke (ere længer) hos Menneskene, (og) fare hid og did.

  • 18noget krybende Dyrs Skikkelse paa Jorden, nogen Fisks Skikkelse, som er i Vandet under Jorden,

  • 5Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Steen.

  • 73%

    5Og jeg, jeg sagde: Jeg er udkastet fra dine Øine; dog vil jeg blive ved at see til dit hellige Tempel.

    6Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved.

  • 73%

    16Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?

    17Have Dødens Porte aabnet sig for dig, eller kan du see Dødens Skygges Porte?

  • 72%

    5Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.

    6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

  • 14Og (hvi) skulde du gjøre Menneskene som Fiske i Havet, som Orme, der have ingen Regenter?

  • 16Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.

  • 14De Døde, de skulle ikke leve (igjen), Dødningerne skulle ikke opstaae, fordi du haver hjemsøgt og ødelagt dem, og fordærvet al deres Ihukommelse.

  • 11eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.

  • 19Dine Døde skulle leve, (tilligemed) min (døde) Krop skulle de opstaae; vaagner op og synger (med Fryd), I, som boe i Støv! thi din Dug er (som) Dug over (grønne) Urter, men du skal fælde Kjæmperne til Jorden.

  • 19Tørhed, ja Hede borttager Sneevand, (men) Helvede dem, som have syndet.

  • 5Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen; jeg er som en Mand, (der haver) ingen Styrke.

  • 15Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem.

  • 17De Døde kunne ikke love Herren, ei heller Nogen af dem, som nedfare i Stilheden.

  • 8De skulle kaste dig ned i Graven, og du skal døe, (som) de Saarede døe, midt i Havet.

  • 71%

    25(Anlangende) dette store og vide (og) brede Hav, der vrimler det, og der er ikke Tal paa, der ere levende (Fiske), de smaae med de store.

    26Der gaae Skibene, (der er) Leviathan, som du dannede at lege derudi.

  • 30Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.

  • 13Og Havet afgav de Døde, som vare i det, og Døden og Helvede afgave de Døde, som vare i dem; og de bleve dømte, hver efter sine Gjerninger.

  • 16som have faaet Rynker, førend det var deres Tid, en Flod er udøst over deres Grundvold,

  • 16Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.

  • 7Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.

  • 70%

    19Thi saa sagde den Herre Herre: Naar jeg gjør dig til en ødelagt Stad, som Stæderne, i hvilke man ikke boer, naar jeg lader opkomme Afgrunden over dig, og de mange Vande bedække dig,

    20da vil jeg nedkaste dig med dem, som nedfare i Hulen, til det gamle Folk, og lade dig blive i de nederste (Steder i) Jorden, i de øde (Steder, som have været) fra gammel (Tid), med dem, som nedfare i Hulen, paa det du skal ikke beboes, og jeg vil give Deilighed i de Levendes Land.

  • 26De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke.

  • 5da havde de stolte Vande gaaet over vor Sjæl.

  • 14paa det at ingen Træer hos Vandet skulle ophøie sig ved deres Væxt, og ei udgive deres Top (høit) iblandt de tykke (Grene), og ingen (Træer), som drikke Vand, skulle staae (og stole) paa sig selv for deres Høiheds Skyld; thi de ere allesammen hengivne til Døden, (at komme) under Jorden, midt iblandt Menneskens Børn, til dem, som nedfare i Hulen.

  • 24— de, de saae Herrens Gjerninger, og hans underlige Gjerninger i det Dybe.

  • 20Forskrækkelser skulle gribe ham som Vandet, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

  • 5Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld.

  • 5Thi de ville ikke vide dette, at ved Guds Ord bleve Himlene fordum, og Jorden fremstod af Vand og ved Vand;

  • 6Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.

  • 19Vandet hensmuler Stenene, og (en Strøm) bortskyller det, som voxer af sig selv deraf, af Jordens Støv; saaledes fordærver du et Menneskes Forventelse.

  • 7Lover Herren fra Jorden, I Drager og alle Afgrunde!

  • 15See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.

  • 6Herren er den, som døder og gjør levende, som nedfører til Helvede og fører op (igjen).

  • 10Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.

  • 3Derfor skal Landet sørge, og hver skal vansmægte, som boer deri, med (vilde) Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen, og selv Fiskene i Havet skulle bortsamles.

  • 3Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst.

  • 12vi ville sluge dem levende, som Graven, ja ganske som dem, der nedfare i Hulen,