Klagesangene 3:6

Original Norsk Bibel 1866

Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 88:5-6 : 5 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen; jeg er som en Mand, (der haver) ingen Styrke. 6 (Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand.
  • Sal 143:3 : 3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.
  • Sal 143:7 : 7 Herre! skynd dig, bønhør mig, min Aand forgaaer; skjul ikke dit Ansigt for mig, thi jeg maatte blive dem lig, der fare ned i Hulen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.

    4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 84%

    7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde mine Kobberlænker svare.

    8 Naar jeg end skreg og raabte, lukkede han til for min Bøn.

    9 Han haver tilmuret mine Veie med hugne Stene, han haver forvendt mine Stier.

    10 (Som) en Bjørn, der ligger paa Luur, blev han mig, (ja som) en Løve i Skjul.

    11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

    12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.

  • 84%

    1 Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.

    2 Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys.

    3 Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.

    4 Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.

    5 Han byggede imod mig, og omringede mig med Galde og Møie.

  • 80%

    4 Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er nær ved Graven.

    5 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen; jeg er som en Mand, (der haver) ingen Styrke.

    6 (Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand.

  • 80%

    8 Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.

    9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.

  • 13 Om jeg end forventer, (skal dog) Graven (vorde) mit Huus; jeg reder mit Leie i Mørket.

  • 53 De udryddede mit Legeme i en Hule og kastede Stene paa mig.

  • 77%

    21 for jeg gaaer bort og kommer ikke tilbage, (bort) til Mørkheds og Dødens Skygges Land,

    22 et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.

  • 13 Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

  • 10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern,

  • 19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

  • 75%

    15 Han mættede mig med de beste Ting, han gjorde mig drukken med Malurt.

    16 Og han knuste mine Tænder med Gruus, han nedtrykkede mig i Asken.

    17 Og du haver forkastet min Sjæl fra Fred, jeg haver glemt det Gode.

  • 16 eller jeg havde ikke været til som et skjult utidigt Foster, som de spæde Børn, der ikke have seet Lyset.

  • 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

  • 20 Hvorfor giver han en Ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen?

  • 5 Mørkhed og Døds Skygge skulle besmitte den, en Sky skal boe over den, den hede Damp om Dagen skal forfærde den.

  • 17 fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.

  • 75%

    11 Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.

    12 Jeg var rolig, men han sønderrev mig, og tog fat paa min Nakke og sønderslog mig, og opreiste mig sig til et Maal.

  • 6 Han haver stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folket, og jeg bliver offentlig til Spot (iblandt dem).

  • 3 saaledes haver jeg faaet Forfængeligheds Maaneder mig til Arv, og de have talt mig møisommelige Nætter til.

  • 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig).

  • 3 der han lod sin Lygte skinne over mit Hoved, (der) jeg gik igjennem Mørket ved hans Lys;

  • 6 Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.

  • 5 Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig;

  • 7 Visseligen, nu gjør han mig træt; du ødelagde al min Forsamling.

  • 13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!

  • 11 Han haver lagt mine Fødder i Stok, han tager vare paa alle mine Stier.

  • 23 den Mand, hvis Vei er skjult, og Gud haver gjort Skjul omkring ham.

  • 6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.

  • 15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.

  • 3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.

  • 12 For alle mine Fjender er jeg bleven en Spot, ja en saare (stor Spot) for mine Naboer, og en Forskrækkelse for mine Kyndinger; de, som see mig udenfor, flye fra mig.

  • 11 Og han optændte sin Vrede imod mig, og agtede mig for sig som sine Fjender.