Job 3:5
Mørkhed og Døds Skygge skulle besmitte den, en Sky skal boe over den, den hede Damp om Dagen skal forfærde den.
Mørkhed og Døds Skygge skulle besmitte den, en Sky skal boe over den, den hede Damp om Dagen skal forfærde den.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Mørkhed skal indtage den samme Nat, den skal ikke glæde sig iblandt Aarets Dage, den skal ikke komme i Maanedernes Tal.
7 See, den samme Nat skal være eenlig, intet Frydeskrig skal komme paa den.
8 De, som forbande Dagen, skulle forbande den, de, som ere rede til at opvække Leviathan.
9 Stjerner i dens Tusmørke skulle formørkes, den skal vente paa Lys, og det skal ikke (komme), og den skal ikke see Morgenrødens Øienlaage;
3 Fortabt vorde den Dag, paa hvilken, jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfangen!
4 Den samme Dag skal være (heel) mørk, Gud skal fra oven af ikke spørge efter den, og intet Skin skal skinne over den.
21 for jeg gaaer bort og kommer ikke tilbage, (bort) til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
22 et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.
20 Er ikke Herrens Dag Mørkhed og, ikke Lys? og (den er) Dunkelhed, og (der er) ikke Skin paa den.
16 I Mørket bryder han ind i Husene, som de have betegnet for sig om Dagen; de kjende ikke Lyset.
17 Thi saasnart Morgenen kommer, da er den for dem som Dødens Skygge; naar man kan kjende (dem, strax falder paa dem) Dødens Skygges Forskrækkelser.
5 Ja, de Ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Gnist skal ikke skinne.
6 Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.
11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.
12 De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.
13 Om jeg end forventer, (skal dog) Graven (vorde) mit Huus; jeg reder mit Leie i Mørket.
15 Den samme Dag er Grumheds Dag, Angests og Trængsels Dag, Bulders og Ødelæggelses Dag, Mørkes og Dunkelheds Dag, Skyes og tyk Mørkheds Dag,
3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.
14 Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.
22 (Der er) intet Mørke og ei Døds Skygge, hvorudi de, som gjøre Uret, kunne skjule sig.
6 Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.
16 Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.
30 Og det skal bruse derover paa den samme Dag, ligesom Havet bruser, og det skal see til Landet, og see, da er der Mørkhed, Angest, og Lyset skal formørkes i dets Ødelæggelser.
26 Al Mørkhed er skjult i hans skjulte (Liggendefæer), en Ild, som ikke er opblæst, skal fortære ham; det skal gaae den ilde, som er overbleven i hans Paulun.
17 fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
12 Mørkhed er og ikke mørk hos dig, og Natten maa lyse som Dagen, Mørket er som Lyset.
2 Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys.
18 De skulle udstøde ham fra Lys til Mørke, og bortstøde ham fra Jorderige.
3 En Ende haver han sat for Mørkhed, og det Yderste paa Alting undersøger han, ja, de Stene, (hvor) Mørkhed og Dødens Skygge er.
6 Derfor skal det blive eder Nat, da der ikke er Syn, og det skal blive eder mørkt, da der ikke er Spaadom, og Solen skal gaae ned over de Propheter, og Dagen skal blive sort over dem.
3 Jeg klæder Himmelen med Sort, og gjør dens Dække (som) en Sæk.
8 Jeg vil lade alle klare Lys i Himmelen blive sorte over dig, og jeg vil give Mørkhed over dit Land, siger den Herre Herre.
6 Deres Vei blive saare mørk og meget slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket, og udfører Dødens Skygge til Lyset.
15 Slaaer eders Hakker sammen til Sværd, og eders Segle til Spyd; den Skrøbelige skal sige: Jeg er en vældig (Krigsmand).
23 Deres Bord blive for dem til en Strikke og til Betalinger, til en Snare!
11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han fløi (hasteligen) paa Veirets Vinger.
22 Og han skal see til Jorden, og see, (der skal være) Angest og Mørkhed; Han skal være formørket ved Trængsel, og han skal bortdrives i Dunkelhed.
15 Vi, som havde venligen hemmeligt Raad tilsammen, som vandrede i Guds Huus i Samqvem.
19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?
8 Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.
10 Thi Stjernerne paa Himmelen og deres Orion skulle ikke lade deres Lys skinne; Solen skal formørkes, naar den opgaaer, og Maanen ikke lade sit Lys skinne.
12 Og han satte Mørkhed til Pauluner trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling (og) tykke Skyer.
18 Vee dem, som begjære Herrens Dag! hvortil (tjener) den eder? Herrens Dag, den er Mørkhed og ikke Lys,
13 Men det skal ikke gaae den Ugudelige vel, og han skal ikke leve længe, han skal (gaae bort) ligesom en Skygge, fordi han ikke frygter for Guds Ansigt.
13 indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,
19 Lad os vide, hvad vi skulle sige ham; (thi) vi kunne ikke ordentlig forestille (Noget) for Mørkheds Skyld.
9 Og det skal skee paa den samme Dag, siger den Herre Herre, da vil jeg lade Solen nedgaae om Middagen, og lade Landet blive mørkt om lys Dag.
34 Han borttage sit Riis fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!