Jesaja 13:10
Thi Stjernerne paa Himmelen og deres Orion skulle ikke lade deres Lys skinne; Solen skal formørkes, naar den opgaaer, og Maanen ikke lade sit Lys skinne.
Thi Stjernerne paa Himmelen og deres Orion skulle ikke lade deres Lys skinne; Solen skal formørkes, naar den opgaaer, og Maanen ikke lade sit Lys skinne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Slaaer eders Hakker sammen til Sværd, og eders Segle til Spyd; den Skrøbelige skal sige: Jeg er en vældig (Krigsmand).
24 Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes og Maanen ikke give sit Skin,
25 og Himmelens Stjerner skulle nedfalde, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle røres.
10 Jorden bæver for deres Ansigt, Himmelen bæver; Sol og Maane blive sorte, og Stjernerne forholde deres Skin.
9 Og det skal skee paa den samme Dag, siger den Herre Herre, da vil jeg lade Solen nedgaae om Middagen, og lade Landet blive mørkt om lys Dag.
10 Og jeg vil omvende eders Høitider til Sorg, og alle eders Sange til Klagemaal, og føre Sække op over alle Lænder, og gjøre hvert Hoved skaldet; og jeg vil give det Sorrig som over en eneste Søn, og det Sidste deraf skal være som en bitter Dag.
29 Men strax efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, og Stjernerne falde af Himmelen, og Himmelens Kræfter røres.
6 Og det skal skee paa den samme Dag, da skal der intet Lys være, hverken kosteligt eller tykt.
7 Men der skal være een Dag, den, den skal kjendes af Herren, den skal ikke (være) Dag og Nat; thi det skal skee, om Aftens Tid skal der være Lys.
7 Og naar jeg udslukker dig, vil jeg skjule Himlene og gjøre deres Stjerner sorte; Solen, den vil jeg skjule med en Sky, og Maanen skal ikke lade sit Lys skinne.
8 Jeg vil lade alle klare Lys i Himmelen blive sorte over dig, og jeg vil give Mørkhed over dit Land, siger den Herre Herre.
6 Derfor skal det blive eder Nat, da der ikke er Syn, og det skal blive eder mørkt, da der ikke er Spaadom, og Solen skal gaae ned over de Propheter, og Dagen skal blive sort over dem.
20 Er ikke Herrens Dag Mørkhed og, ikke Lys? og (den er) Dunkelhed, og (der er) ikke Skin paa den.
20 Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens den store og herlige Dag kommer.
9 Stjerner i dens Tusmørke skulle formørkes, den skal vente paa Lys, og det skal ikke (komme), og den skal ikke see Morgenrødens Øienlaage;
9 See, Herrens Dag kommer, (den er) grum, og (der er) Fortørnelse og grum Vrede hos til at gjøre Landet til en Ødelæggelse og at udslette deraf Syndere derudi.
30 Og det skal bruse derover paa den samme Dag, ligesom Havet bruser, og det skal see til Landet, og see, da er der Mørkhed, Angest, og Lyset skal formørkes i dets Ødelæggelser.
11 Og jeg vil hjemsøge det Onde over Jorderige, og over de Ugudelige deres Misgjerning, og jeg vil gjøre, at de Hovmodiges Høihed skal høre op, og fornedre Tyranners Hovmodighed.
16 Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.
19 Solen skal ikke ydermere være dig til et Lys om Dagen, og Maanen skal ikke oplyse dig til et Skin, men Herren skal være dig til et evigt Lys, og din Gud til din Herlighed.
20 Din Sol skal ikke ydermere gaae ned, og din Maane ikke borttages; thi Herren skal være dig til et evigt Lys, og din Sorgs Dage ere (da) fuldendte.
2 medens Solen og Lyset og Maanen og Stjernerne ikke endnu blive mørke, ei heller de tykke Skyer komme tilbage efter Regnen;
3 paa den Dag, Vogterne i Huset bæve, og de stærke Mænd omkastes, og Møllerne holde op, fordi de ere blevne faa, og de, som see igjennem Vinduerne, blive mørke,
5 See indtil Maanen, og han skal ikke (der) slaae Paulun op, og Stjernerne ere ikke rene for hans Øine.
15 Den samme Dag er Grumheds Dag, Angests og Trængsels Dag, Bulders og Ødelæggelses Dag, Mørkes og Dunkelheds Dag, Skyes og tyk Mørkheds Dag,
23 Og Maanen skal beskjæmmes, og Solen skamme sig; thi den Herre Zebaoth skal regjere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældste (skal være) Herlighed.
12 Og den fjerde Engel basunede, og den tredie Deel af Solen blev rammet, og den tredie Deel af Maanen, og den tredie Deel af Stjernerne, saa at Trediedelen af dem blev formørket, og at Dagen fattedes Trediedelen af sit Skin, og Natten ligerviis.
22 Og han skal see til Jorden, og see, (der skal være) Angest og Mørkhed; Han skal være formørket ved Trængsel, og han skal bortdrives i Dunkelhed.
2 En mørk og dunkel Dag, en Dag med Sky og stor Mørkhed, er som Morgenrøden udbredt over Bjergene, et stort og mægtigt Folk, hvis Lige haver ikke været fra Verdens (Begyndelse) og ei heller skal være efter det, saa mange Aar (der er) Slægt efter anden til.
5 Ja, de Ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Gnist skal ikke skinne.
6 Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.
2 Thi see, Mørket skal skjule Jorden, og Dunkelhed Folkene; men Herren skal oprinde over dig, og hans Herlighed skal sees over dig.
12 Og jeg saae, at det oplod det sjette Segl, og see, der skede et stort Jordskjælv, og Solen blev sort som en Haarsæk, og Maanen blev som Blod.
13 Og Himmelens Stjerner faldt ned paa Jorden, som et Figentræ nedkaster sine umodne Figen, naar det røres af en stærk Vind.
35 Saa sagde Herren, som giver Solen til Dagslys, Maanens og Stjernernes Skikke til Nattelys, han, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse, Herre Zebaoth er hans Navn:
7 han, som taler til Solen, og den gaaer ikke op, og besegler for Stjernerne,
13 Derfor vil jeg bevæge Himmelen, og Jorden skal bæve fra sit Sted i den Herre Zebaoths Fortørnelse og paa hans grumme Vredes Dag.
4 Den samme Dag skal være (heel) mørk, Gud skal fra oven af ikke spørge efter den, og intet Skin skal skinne over den.
5 Mørkhed og Døds Skygge skulle besmitte den, en Sky skal boe over den, den hede Damp om Dagen skal forfærde den.
26 Og Maanens Lys skal være som Solens Lys, og Solens Lys skal være syvfold, som syv Dages Lys, paa den Dag, da Herren skal forbinde sit Folks Brøst og læge dets Vunders Saar.
22 et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.
13 Havets vilde Bølger, som udskumme deres egen Skam, vildfarende Stjerner, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.
10 Men Herrens Dag skal komme som en Tyv om Natten, paa hvilken Himlene skulle forgaae med stort Bulder, men Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og Alt, hvad der er paa den, skal opbrændes.
18 Vee dem, som begjære Herrens Dag! hvortil (tjener) den eder? Herrens Dag, den er Mørkhed og ikke Lys,
12 De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.
28 Derfor skal Landet sørge, og Himlene deroventil vorde sorte, fordi jeg haver talet det, jeg haver betænkt det, og det angrer mig ikke, og jeg vil ikke vende mig af fra det.
1 Thi see, Dagen kommer, der brænder som en Ovn; da skulle alle Hovmodige og hver, som gjør Ugudelighed, være Halm, og den Dag, den, som kommer, skal optænde dem, sagde den Herre Zebaoth, og den skal ikke lade dem Rod eller Green.
25 Og der skal skee Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse, naar Havet og Bølgerne bruse,