Johannes' åpenbaring 6:12
Og jeg saae, at det oplod det sjette Segl, og see, der skede et stort Jordskjælv, og Solen blev sort som en Haarsæk, og Maanen blev som Blod.
Og jeg saae, at det oplod det sjette Segl, og see, der skede et stort Jordskjælv, og Solen blev sort som en Haarsæk, og Maanen blev som Blod.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Og Himmelens Stjerner faldt ned paa Jorden, som et Figentræ nedkaster sine umodne Figen, naar det røres af en stærk Vind.
14 Og Himmelen veg bort som et Haandskrift, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder.
15 Og Kongerne paa Jorden og de Store og Høvedsmændene over Tusinde og de Rige og de Vældige, og hver Træl og hver Fri skjulte sig i Huler og i Bjergenes Kløfter,
16 og sagde til Bjergene og Klipperne: Styrter over os og skjuler os for hans Aasyn, som sidder paa Thronen, og for Lammets Vrede!
17 Thi hans Vredes den store Dag er kommen og hvo kan bestaae?
1 Og jeg saae, at Lammet oplod et af de syv Segl, og jeg hørte et af de fire Dyr sige, som en Tordens Røst: Kom og see!
2 Og jeg saae, og see, en hvid Hest, og den, som sad paa den, havde en Bue; og ham blev given en Krone, og han drog ud seirende og for at seire.
3 Og der det oplod det andet Segl, hørte jeg et andet Dyr sige: Kom og see!
4 Og der udgik en anden Hest, som var rød; og ham, som sad paa den, blev givet at tage Fred fra Jorden, og at de skulde slagte hverandre; og ham blev givet et stort Sværd.
5 Og der det oplod det tredie Segl, hørte jeg det tredie Dyr sige: Kom og see! Og jeg saae, og see, en sort Hest, og den der sad paa den, havde en Vægt i sin Haand.
6 Og jeg hørte en Røst midt iblandt de fire Dyr, som sagde: En Maade Hvede for en Penge; og tre Maader Byg for en Penge; og du skal ikke gjøre Olien og Vinen Skade.
7 Og der det oplod det fjerde Segl, hørte jeg det fjerde Dyrs Røst sige: Kom og see!
8 Og jeg saae, og see, en blegguul Hest, og den, som sad derpaa, hans Navn var Døden, og Helvede fulgte med ham; og ham blev given Magt over den fjerde Deel af Jorden at ihjelslaae med Sværd og med Hunger og med Pest og ved Jordens vilde Dyr.
9 Og der det oplod det femte Segl, saae jeg under Alteret deres Sjæle, som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for det Vidnesbyrds Skyld, som de havde.
10 Og de raabte med høi Røst og sagde: Herre, du den Hellige og Sanddrue! hvor længe tøver du at dømme og hevne vort Blod paa dem, som boe paa Jorden?
11 Og dem bleve givne, hver især, lange hvide Kjortler, og der blev sagt til dem, at de skulde hvile sig endnu en liden Tid, indtil Antallet af deres Medtjenere og deres Brødre blev fuldt, hvilke herefter skulde ihjelslaaes, ligesom de.
19 Og jeg vil lade Undere skee i Himmelen oventil og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og Røgdamp.
20 Solen skal forvandles til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens den store og herlige Dag kommer.
24 Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes og Maanen ikke give sit Skin,
25 og Himmelens Stjerner skulle nedfalde, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle røres.
26 Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
29 Men strax efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, og Stjernerne falde af Himmelen, og Himmelens Kræfter røres.
12 Og den fjerde Engel basunede, og den tredie Deel af Solen blev rammet, og den tredie Deel af Maanen, og den tredie Deel af Stjernerne, saa at Trediedelen af dem blev formørket, og at Dagen fattedes Trediedelen af sit Skin, og Natten ligerviis.
18 Og der skede Røster og Tordener og Lyn, og der skede et stort Jordskjælv, saadant, som ikke haver været fra den Tid, at Menneskene bleve til paa Jorden, et saadant Jordskjælv saa stort.
10 Jorden bæver for deres Ansigt, Himmelen bæver; Sol og Maane blive sorte, og Stjernerne forholde deres Skin.
15 Slaaer eders Hakker sammen til Sværd, og eders Segle til Spyd; den Skrøbelige skal sige: Jeg er en vældig (Krigsmand).
1 Og der det oplod det syvende Segl, blev der Taushed i Himmelen ved en halv Time.
10 Thi Stjernerne paa Himmelen og deres Orion skulle ikke lade deres Lys skinne; Solen skal formørkes, naar den opgaaer, og Maanen ikke lade sit Lys skinne.
19 Og Guds Tempel blev opladt i Himmelen, og hans Pagtes Ark blev seet i hans Tempel; og der kom Lyn og Røster og Tordener og Jordskjælv og stor Hagel.
2 Og den oplod Afgrundens Brønd; og en Røg steg op af Brønden, lig Røgen af en stor Ovn, og Solen og Luften blev formørket af Brøndens Røg.
1 Og jeg saae i hans høire Haand, som sad paa Thronen, en Bog, beskreven inden og uden, og beseglet med syv Segl.
2 Og jeg saae en vældig Engel, som udraabte med høi Røst: Hvo er værdig til at oplade Bogen og bryde dens Segl?
2 Og jeg saae en anden Engel opstige fra Solens Opgang, som havde den levende Guds Segl; og han raabte med høi Røst til de fire Engle, hvilke det var givet at skade Jorden og Havet, sigende:
8 Og den anden Engel basunede, og der blev ligesom et stort Bjerg, brændende i Lue, kastet i Havet; og den tredie Deel af Havet blev Blod.
11 Og jeg saae en stor, hvid Throne, og ham, som sad paa den, for hvis Aasyn Jorden og Himmelen flyede, og der blev ikke fundet Sted for dem.
1 Og et stort Tegn blev seet i Himmelen: En Qvinde, beklædt med Solen, og Maanen under hendes Fødder, og paa hendes Hoved en Krone af tolv Stjerner;
30 Og det skal bruse derover paa den samme Dag, ligesom Havet bruser, og det skal see til Landet, og see, da er der Mørkhed, Angest, og Lyset skal formørkes i dets Ødelæggelser.
8 Og den fjerde Engel udgød sin Skaal i Solen; og den fik Magt til at brænde Menneskene med Ild.
6 Folkene skulle bæve for dets Ansigt; alle Ansigter skulle blive ganske sorte.
25 Og der skal skee Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse, naar Havet og Bølgerne bruse,
26 naar Menneskene forsmægte af Frygt og af de Tings Forventelse, som skulle komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle røres.
6 Og jeg saae Qvinden drukken af de Helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg forundrede mig, der jeg saae hende, med en stor Forundring.
9 Og det skal skee paa den samme Dag, siger den Herre Herre, da vil jeg lade Solen nedgaae om Middagen, og lade Landet blive mørkt om lys Dag.
6 Disse have Magt at tillukke Himmelen, at der ingen Regn skal falde i deres Propheties Dage, og de have Magt over Vandene, at forvandle dem til Blod, og at slaae Jorden med allehaande Plager, saa ofte de ville.
20 Og Persekarret blev traadt udenfor Staden, og der gik Blod ud af Persekarret, indtil Hestenes Bidsler, tusinde og sex hundrede Stadier langt.
33 Men der den sjette Time var kommen, blev der et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.
45 Men fra den sjette Time blev Mørkhed over den ganske Jord indtil den niende Time.
2 For den første Vogn vare røde Heste, og for den anden Vogn sorte Heste,