Markus 15:33
Men der den sjette Time var kommen, blev der et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.
Men der den sjette Time var kommen, blev der et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
44Men det samme bebreidede og Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
45Men fra den sjette Time blev Mørkhed over den ganske Jord indtil den niende Time.
46Men ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
44Men det var ved den sjette Time, og der blev et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.
45Og Solen blev formørket, og Forhænget i Templet splittedes midt ad.
46Og Jesus raabte med høi Røst og sagde: Fader! jeg vil befale min Aand i dine Hænder; og der han dette sagde, udgav han Aanden.
34Og ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
35Og Nogle af dem, som stode hos, der de det hørte, sagde de: See, han kalder ad Elias.
24Og der de havde korsfæstet ham, skiftede de hans Klæder og kastede Lod om dem, hvad hver skulde tage.
25Men det var den tredie Time, da de korsfæstede ham.
26Og der var skrevet en Overskrift om Beskyldningen mod ham (nemlig): Den Jødernes Konge.
27Og de korsfæstede to Røvere med ham, een ved hans høire, og een ved hans venstre Side.
28Og Skriften blev fuldkommet, som siger: Han er regnet blandt Overtrædere.
29Og de, der gik forbi, bespottede ham, og rystede med deres Hoveder og sagde: Tvi dig! du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage.
30Frels dig selv og stig ned af Korset.
37Men Jesus raabte med høi Røst og udgav Aanden.
38Og Forhænget i Templet splittedes i to fra det øverste indtil det Nederste.
39Men Høvedsmanden, som stod hos tvært over for ham og saae, at han udgav Aanden med saadant Raab, sagde: Sandelig var dette Menneske Guds Søn.
32Den Christus, den Israels Konge, stige nu ned af Korset, at vi kunne see og troe! Og de, som vare korsfæstede med ham, forhaanede ham.
24Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes og Maanen ikke give sit Skin,
15Slaaer eders Hakker sammen til Sværd, og eders Segle til Spyd; den Skrøbelige skal sige: Jeg er en vældig (Krigsmand).
9Og det skal skee paa den samme Dag, siger den Herre Herre, da vil jeg lade Solen nedgaae om Middagen, og lade Landet blive mørkt om lys Dag.
22Og Mose rakte sin Haand op mod Himmelen; da blev der et tykt Mørke i alt Ægypti Land i tre Dage.
50Men Jesus raabte atter med høi Røst og udgav Aanden.
51Og see, Forhænget i Templet splittedes i to, fra det Øverste indtil det Nederste, og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
1Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.
2Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord.
12Og jeg saae, at det oplod det sjette Segl, og see, der skede et stort Jordskjælv, og Solen blev sort som en Haarsæk, og Maanen blev som Blod.
53Der jeg var dagligen hos eder i Templet, udrakte I ikke Hænder imod mig; men denne er eders Time og Mørkets Magt.
5Han gik atter ud ved den sjette og niende Time, og gjorde ligesaa.
4Den samme Dag skal være (heel) mørk, Gud skal fra oven af ikke spørge efter den, og intet Skin skal skinne over den.
5Mørkhed og Døds Skygge skulle besmitte den, en Sky skal boe over den, den hede Damp om Dagen skal forfærde den.
14Men det var Beredelsens (Dag) i Paasken og henved den sjette Time, og han siger til Jøderne: See, eders Konge!
30Der Jesus da havde taget Eddiken, sagde han: Det er fuldbragt, og bøiede Hovedet og overgav Aanden (til Gud).
54Men Høvedsmanden og de, som vare med ham og holdt Vagt over Jesum, der de saae det Jordskjælv og hvad der skede, frygtede de saare og sagde: Sandelig, denne var Guds Søn!
33Og der de vare komne til det Sted, som kaldes Hovedpandested, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved den høire, men den anden ved den venstre Side.
41Og han kom tredie Gang og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder.
29Men strax efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, og Stjernerne falde af Himmelen, og Himmelens Kræfter røres.
42Og der det nu var blevet Aften, — efterdi det var Beredelsens Dag, hvilken er en Forsabbat —
13Men de raabte atter: Korsfæst ham!
12Og det skede, der Solen vilde gaae ned, da faldt en dyb Søvn paa Abram, og see, der faldt Forfærdelse og stor Mørkhed over ham.
40Du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset.
12De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.
15thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredie Time paa Dagen.
18hvor de korsfæstede ham og to Andre med ham, En paa hver Side, men Jesum midt imellem.
22Og han skal see til Jorden, og see, (der skal være) Angest og Mørkhed; Han skal være formørket ved Trængsel, og han skal bortdrives i Dunkelhed.
10Thi Stjernerne paa Himmelen og deres Orion skulle ikke lade deres Lys skinne; Solen skal formørkes, naar den opgaaer, og Maanen ikke lade sit Lys skinne.
33Og der de kom til et Sted, kaldet Golgatha, det er: kaldet Hovedpandested,
22et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.