Markus 15:34
Og ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
Og ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
43 Han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: Jeg er Guds Søn.
44 Men det samme bebreidede og Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
45 Men fra den sjette Time blev Mørkhed over den ganske Jord indtil den niende Time.
46 Men ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
47 Men da Nogle af dem, som der stode, hørte det, sagde de: Han kalder paa Elias.
1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.
2 Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord.
32 Den Christus, den Israels Konge, stige nu ned af Korset, at vi kunne see og troe! Og de, som vare korsfæstede med ham, forhaanede ham.
33 Men der den sjette Time var kommen, blev der et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.
35 Og Nogle af dem, som stode hos, der de det hørte, sagde de: See, han kalder ad Elias.
36 Men En løb og fyldte en Svamp med Eddike, og stak den paa et Rør, og gav ham at drikke og sagde: Holdt! lader os see, om Elias kommer for at tage ham ned.
37 Men Jesus raabte med høi Røst og udgav Aanden.
38 Og Forhænget i Templet splittedes i to fra det øverste indtil det Nederste.
39 Men Høvedsmanden, som stod hos tvært over for ham og saae, at han udgav Aanden med saadant Raab, sagde: Sandelig var dette Menneske Guds Søn.
23 Og de gave ham Viin at drikke med Myrrha udi; men han tog det ikke.
24 Og der de havde korsfæstet ham, skiftede de hans Klæder og kastede Lod om dem, hvad hver skulde tage.
25 Men det var den tredie Time, da de korsfæstede ham.
26 Og der var skrevet en Overskrift om Beskyldningen mod ham (nemlig): Den Jødernes Konge.
44 Men det var ved den sjette Time, og der blev et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time.
45 Og Solen blev formørket, og Forhænget i Templet splittedes midt ad.
46 Og Jesus raabte med høi Røst og sagde: Fader! jeg vil befale min Aand i dine Hænder; og der han dette sagde, udgav han Aanden.
11 sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier.
28 Og Skriften blev fuldkommet, som siger: Han er regnet blandt Overtrædere.
29 Og de, der gik forbi, bespottede ham, og rystede med deres Hoveder og sagde: Tvi dig! du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage.
30 Frels dig selv og stig ned af Korset.
30 Der Jesus da havde taget Eddiken, sagde han: Det er fuldbragt, og bøiede Hovedet og overgav Aanden (til Gud).
14 Men jeg, jeg raaber til dig, Herre! og min Bøn kommer dig tilforn om Morgenen.
34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager.
35 Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt.
36 Og han sagde: Abba, Fader! Alting er dig muligt, tag denne Kalk fra mig; dog (skee) ikke, hvad jeg vil, men hvad du (vil).
40 Du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset.
41 Men ligesaa bespottede og de Ypperstepræster ham, tilligemed de Skriftkloge og de Ældste, og sagde:
50 Men Jesus raabte atter med høi Røst og udgav Aanden.
34 Men Jesus sagde: Fader, forlad dem! thi de vide ikke, hvad de gjøre. Men de skiftede hans Klæder og kastede Lod (om dem).
35 Og Folket stod og saae til. Men og de Øverste spottede ham tilligemed dem og sagde: Han haver frelst Andre, han frelse sig selv, dersom han er Christus, den Guds Udvalgte.
13 Men de raabte atter: Korsfæst ham!
14 Da sagde Pilatus til dem: Hvad Ondt haver han da gjort? Men de raabte meget mere: Korsfæst ham!
14 Men det var Beredelsens (Dag) i Paasken og henved den sjette Time, og han siger til Jøderne: See, eders Konge!
38 Da siger han til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig.
39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil.
27 Nu er min Sjæl forfærdet, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time! dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
35 Men de, som havde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: De skiftede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.
2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
21 Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.
22 Hvorfor forfølge I mig, som Gud, og kunne ikke mættes af mit Kjød?
38 Og han raabte og sagde: Jesu, du Davids Søn, forbarm dig over mig!
39 Og de, som gik foran, truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: Du Davids Søn, forbarm dig over mig!
7 Og han raabte med høi Røst og sagde: Hvad haver jeg med dig at gjøre, Jesu, den allerhøieste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.
18 Jeg kunde tælle alle mine Been; de see til, de see paa mig.
41 Og han kom tredie Gang og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder.