Johannes 12:27
Nu er min Sjæl forfærdet, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time! dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
Nu er min Sjæl forfærdet, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time! dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28 Fader, herliggjør dit Navn! Der kom da en Røst af Himmelen: Baade haver jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det.
41 Og han sled sig fra dem saa (langt) som et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
42 Fader, vil du tage denne Kalk fra mig! — dog skee ikke min Villie, men din!
43 Men en Engel af Himmelen blev seet af ham og styrkede ham.
44 Og der han stred hart (med Dødsangest), bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
1 Disse Ting talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at og din Søn kan herliggjøre dig;
23 Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen, at Menneskens Søn skal herliggjøres.
38 Da siger han til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig.
39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil.
40 Og han kom til Disciplene og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig?
41 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.
42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden at jeg skal drikke den, da skee din Villie!
26 Om Nogen vil tjene mig, da følge han mig, og hvor jeg er, der skal og min Tjener være; og om Nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager.
35 Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt.
36 Og han sagde: Abba, Fader! Alting er dig muligt, tag denne Kalk fra mig; dog (skee) ikke, hvad jeg vil, men hvad du (vil).
37 Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time?
30 Jesus svarede og sagde: Denne Røst skede ikke for min Skyld, men for eders Skyld.
31 Nu holdes Dom over denne Verden; nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud.
53 Eller mener du, at jeg ikke kan nu bede min Fader, at han skulde tilskikke mig mere end tolv Legioner Engle?
54 Hvorledes skulde da Skrifterne fuldkommes? thi det bør saaledes gaae til.
30 Jeg skal herefter ikke tale Meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og haver slet Intet i mig;
31 men paa det Verden skal kjende, at jeg elsker Faderen, og ligesom Faderen haver befalet mig, saa gjør jeg. Staaer op, lader os gaae herfra.
32 See, den Time kommer og er allerede kommen, at I skulle adspredes hver til Sit og forlade mig alene; dog jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.
21 Der Jesus havde sagt dette, blev han heftig bevæget i Aanden, og vidnede og sagde: Sandelig, sandelig siger jeg eder, at En af eder skal forraade mig.
50 Men jeg maa døbes med en Daab, og hvor bange er jeg, indtil den bliver fuldbragt!
28 Jeg udgik fra Faderen og kom til Verden; jeg forlader Verden igjen og gaaer til Faderen.
11 Da sagde Jesus til Peder: Stik dit Sværd i Balgen. Skal jeg ikke drikke den Kalk, som min Fader gav mig?
45 Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal overantvordes i Synderes Hænder.
1 Eders Hjerte forfærdes ikke! troer paa Gud og troer paa mig!
41 Og han kom tredie Gang og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder.
42 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.
38 Thi jeg er kommen ned af Himmelen, ikke for at jeg skal gjøre min Villie, men hans Villie, som mig udsendte.
36 Da kom Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og sagde til Disciplene: Sætter eder her, imedens jeg gaaer bort derhen og beder.
46 Men ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
31 Der han da var udgangen, sagde Jesus: Nu er Menneskens Søn herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
28 I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaaer bort og kommer til eder (igjen); dersom I havde mig kjær, da glædede I eder over, at jeg sagde: Jeg gaaer til Faderen; thi min Fader er større end jeg.
13 Men nu kommer jeg til dig, og disse Ting taler jeg i Verden, for at de skulle have min Glæde fuldkommen i sig.
36 Jesus svarede: Mit Rige er ikke af denne Verden; var mit Rige af denne Verden, havde vel mine Tjenere stredet derfor, at jeg ikke var bleven overantvordet Jøderne; men nu er mit Rige ikke af den.
34 Og ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.
33 — Men han sagde dette for at betegne, hvad Død han skulde døe. —
20 Disse Ord talede Jesus ved Templets Kiste, der han lærte i Templet; og, Ingen greb ham, fordi hans Time var endnu ikke kommen.
37 Peder siger til ham: Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit Liv til for dig.
27 Og Jesus sagde til dem: I denne Nat skulle I alle forarges paa mig; thi der er skrevet: Jeg skal slaae Hyrden, og Faarene skulle adspredes.
4 Jesus sagde til hende: Qvinde! hvad haver jeg med dig at gjøre? min Time er endnu ikke kommen.
49 Thi jeg haver ikke talet af mig selv; men Faderen, som mig haver udsendt, han haver givet mig Befaling, hvad jeg skal sige og hvad jeg skal tale;
5 Herliggjør du mig og nu, Fader! hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til, paa det at jeg skal tage det igjen.
1 Men før Paaskehøitiden, der Jesus vidste, at hans Time var kommen, at han skulde gaae ud af Verden til Faderen, da, (som) han havde elsket sine Egne, som vare i Verden, (saa) elskede han dem indtil Enden.