Johannes 12:23
Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen, at Menneskens Søn skal herliggjøres.
Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen, at Menneskens Søn skal herliggjøres.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31 Der han da var udgangen, sagde Jesus: Nu er Menneskens Søn herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
32 Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud og herliggjøre ham i sig selv, og han skal snart herliggjøre ham.
24 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Uden at Hvedekornet falder i Jorden og døer, bliver det alene; men dersom det døer, bærer det megen Frugt.
25 Hvo, som elsker sit Liv, skal miste det, og hvo, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.
26 Om Nogen vil tjene mig, da følge han mig, og hvor jeg er, der skal og min Tjener være; og om Nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
27 Nu er min Sjæl forfærdet, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time! dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
28 Fader, herliggjør dit Navn! Der kom da en Røst af Himmelen: Baade haver jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det.
30 Jesus svarede og sagde: Denne Røst skede ikke for min Skyld, men for eders Skyld.
31 Nu holdes Dom over denne Verden; nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud.
32 Og jeg, naar jeg bliver ophøiet fra Jorden, vil jeg drage Alle til mig.
33 — Men han sagde dette for at betegne, hvad Død han skulde døe. —
34 Folket svarede ham: Vi have hørt af Loven, at Christus bliver evindeligen; og hvorledes siger du, at det bør Menneskens Søn at ophøies? Hvo er denne Menneskens Søn?
1 Disse Ting talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at og din Søn kan herliggjøre dig;
19 Men dette sagde han for at betegne, med hvad Død han skulde ære Gud. Og der han havde sagt dette, siger han til ham: Følg mig.
23 paa det at Alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Hvo, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som ham udsendte.
7 Det bør Menneskens Søn at overantvordes i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes, og opstaae tredie Dag.
22 Men der de vandrede om i Galilæa, sagde Jesus til dem: Menneskens Søn skal overantvordes i Menneskers Hænder;
16 Men dette forstode hans Disciple i Begyndelsen ikke; men der Jesus var forklaret, da kom de ihu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
20 Disse Ord talede Jesus ved Templets Kiste, der han lærte i Templet; og, Ingen greb ham, fordi hans Time var endnu ikke kommen.
54 Hvorledes skulde da Skrifterne fuldkommes? thi det bør saaledes gaae til.
41 Dette sagde Esaias, der han saae hans Herlighed og talede om ham.
40 Derfor værer og I beredte; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.
26 Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
22 Philippus kommer og siger Andreas det, og Andreas og Philippus sige det atter til Jesum.
28 Derfor sagde Jesus til dem: Naar I faae ophøiet Menneskens Søn, da skulle I kjende, at jeg er (den, jeg er), og at jeg gjør Intet af mig selv, men som min Fader haver lært mig, saaledes taler jeg.
44 Men der de alle forundrede sig over alt det, som Jesus gjorde, sagde han til sine Disciple: Vender I eders Øren til disse Ord, at Menneskens Søn skal overantvordes i Menneskers Hænder.
26 Burde det ikke Christum at lide dette og at indgaae til sin Herlighed?
62 Men Jesus sagde: Jeg er; og I skulle see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme paa Himmelens Skyer.
51 Men det begav sig, der de Dage fuldkommedes, at han skulde optages, da vendte han stadelig sit Ansigt at vandre til Jerusalem.
12 Den anden Dag, der den store Mængde, som var kommen til Høitiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
22 Og han sagde: Det bør Menneskens Søn at lide Meget, og at forskydes af de Ældste og Ypperstepræster og Skriftkloge, og ihjelslaaes og opstaae tredie Dag.
54 Jesus svarede: Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære Intet; min Fader er den, som giver mig Ære, om hvem I sige, at han er eders Gud.
62 Om I da faae at see, at Menneskens Søn farer op (did), hvor han var før?
31 Men han tog til sig de Tolv og sagde til dem: See, vi gaae op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Propheterne, skulle fuldkommes paa Menneskens Søn.
32 — at Jesu Ord skulde fuldkommes, hvilke han sagde, der han gav tilkjende, hvilken Død han skulde døe.
41 Og han kom tredie Gang og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder.
42 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.
21 Menneskens Søn gaaer vel bort, ligesom der er skrevet om ham; dog vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, om han ikke var født.
1 Og det skede, der Jesus havde endt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:
1 Men før Paaskehøitiden, der Jesus vidste, at hans Time var kommen, at han skulde gaae ud af Verden til Faderen, da, (som) han havde elsket sine Egne, som vare i Verden, (saa) elskede han dem indtil Enden.
33 See, vi gaae op til Jerusalem, og Menneskens Søn skal overantvordes de Ypperstepræster og Skriftkloge, og de skulle fordømme ham til Døden og overantvorde ham til Hedningerne.
32 See, den Time kommer og er allerede kommen, at I skulle adspredes hver til Sit og forlade mig alene; dog jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.
6 Da sagde Jesus til dem: Min Tid er ikke endnu kommen; men eders Tid er stedse forhaanden.
21 Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple tilkjende, at han burde gaae hen til Jerusalem, og lide meget af de Ældste og Ypperstepræster og Skriftkloge, og slaaes ihjel, og opstaae tredie Dag.
24 Da sagde Jesus til sine Disciple: Vil Nogen komme efter mig, han fornegte sig selv, og tage sit Kors og følge mig.
24 Thi ligesom Lynet, som lyner fra den (ene Side) under Himmelen, skinner til den (anden Side) under Himmelen, saa skal Menneskens Søn være paa sin Dag.
45 Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal overantvordes i Synderes Hænder.
18 See, vi reise op til Jerusalem, og Menneskens Søn skal overantvordes de Ypperstepræster og Skriftkloge, og de skulle fordømme ham til Døden,
22 Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det samme Menneske, ved hvilket han bliver forraadt!
25 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Den Time kommer og er nu, da de Døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skulle leve.