Johannes 12:16
Men dette forstode hans Disciple i Begyndelsen ikke; men der Jesus var forklaret, da kom de ihu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
Men dette forstode hans Disciple i Begyndelsen ikke; men der Jesus var forklaret, da kom de ihu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
41 Dette sagde Esaias, der han saae hans Herlighed og talede om ham.
34 Men de forstode Intet deraf, og denne Tale var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
17 Men Folket, som var med ham, vidnede, at han havde kaldet Lazarus af Graven og opreist ham fra de Døde.
18 Derfor gik og Folket ham imøde, fordi det havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
22 Derfor, da han var opstanden fra de Døde, kom hans Disciple ihu, at han havde sagt dette (til dem); og de troede Skriften og det Ord, som Jesus havde sagt.
12 Den anden Dag, der den store Mængde, som var kommen til Høitiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
13 toge de Palmegrene, og gik ud imod ham og raabte: Hosanna! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn, den Israels Konge!
14 Men Jesus fandt en Asenindes Føl og satte sig paa det, som der er skrevet:
15 Frygt ikke, Zions Datter! see, din Konge kommer ridende paa en Asenindes Føl.
9 thi de forstode ikke endnu Skriften, at det burde ham at opstaae fra de Døde.
8 Og de kom hans Ord ihu.
27 Thi de, som boe i Jerusalem, og deres Øverster, der de ikke kjendte denne, opfyldte de ogsaa, idet de fordømte ham, Propheternes Ord, som blive læste hver Sabbat;
13 Da forstode Disciplene, at han havde talet til dem om Johannes den Døber.
26 Burde det ikke Christum at lide dette og at indgaae til sin Herlighed?
3 Og dette skulle de gjøre eder, fordi de hverken kjende Faderen, ei heller mig.
4 Men disse Ting haver jeg talet til eder, paa det, naar Timen kommer, I skulle komme ihu, at jeg sagde eder dem; men disse Ting sagde jeg eder ikke i Begyndelsen, fordi jeg var hos eder.
45 Men det Ord forstode de ikke, og det var skjult for dem, saa at de begrebe det ikke; og de frygtede for at spørge ham om det samme Ord.
37 Men der han nu kom nær hen til Nedgangen af Oliebjerget, begyndte hans Disciples hele Hob gladelig at love Gud med høi Røst for alle de kraftige Gjerninger, som de havde seet, og sagde:
32 Men de forstode ikke det Ord, og frygtede for at spørge ham.
6 Men Disciplene gik hen og gjorde saa, som Jesus befoel dem.
7 Og de hentede Aseninden og Føllet, og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.
6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talede til dem.
4 Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som sagt er ved Propheten, som siger:
36 Thi disse Ting skede, at Skriften skulde fuldkommes: Hans Been skulle ikke sønderbrydes.
37 Og atter paa et andet Sted siger Skriften: De skulle see, i hvilken de have stunget.
23 Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen, at Menneskens Søn skal herliggjøres.
28 Fader, herliggjør dit Navn! Der kom da en Røst af Himmelen: Baade haver jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det.
16 Og han bød dem strengeligen, at de ikke skulde aabenbare ham,
17 paa det at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger:
31 Der han da var udgangen, sagde Jesus: Nu er Menneskens Søn herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
11 Og Jesus gik ind i Jerusalem og i Templet, og da han havde beseet alle Ting, gik han, der det allerede var Aftens Tid, ud til Bethanien med de Tolv.
1 Og der de kom nær til Jerusalem, og vare komne til Bethphage ved Oliebjerget, da sendte Jesus to (af sine) Disciple og sagde til dem:
35 Og de førte det til Jesum, og kastede deres Klæder paa Føllet, og satte Jesum derpaa.
27 (Men) de forstode ikke, at han talede til dem om Faderen.
32 Men de vare paa Veien og gik op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede og fulgte ham frygtende. Og han tog atter de Tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad ham skulde vederfares:
15 Men der de Ypperstepræster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Templet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede og sagde til ham:
12 Og paa de usyrede Brøds første Dag, der man slagtede Paaskelammet, sagde hans Disciple til ham: Hvor vil du, at vi skulle gaae hen og berede, at du kan æde Paaskelammet?
11 Det er skeet af Herren, og er underligt for vore Øine?
31 Men han tog til sig de Tolv og sagde til dem: See, vi gaae op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Propheterne, skulle fuldkommes paa Menneskens Søn.
1 Og der de kom nær til Jerusalem, til Bethphage og Bethanien ved Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde til dem:
54 Hvorledes skulde da Skrifterne fuldkommes? thi det bør saaledes gaae til.
29 Men der de havde fuldkommet alle Ting, som ere skrevne om ham, nedtoge de ham af Træet og lagde ham i en Grav.
19 og overantvorde Hedningerne ham til at bespotte og hudstryge og korsfæste (ham); og paa den tredie Dag skal han opstaae.
20 Disse Ord talede Jesus ved Templets Kiste, der han lærte i Templet; og, Ingen greb ham, fordi hans Time var endnu ikke kommen.
16 Og hans Disciple gik ud, og kom i Staden og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
8 hvilken ingen af denne Verdens Øverster kjendte; thi havde de kjendt den, havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre.
17 Og de iførte ham et Purpurklæde, og flettede en Tornekrone og satte den paa ham;
45 Da oplod han deres Forstand, saa at de forstode Skrifterne.
17 Men hans Disciple kom ihu, at der er skrevet: Nidkjærhed for dit Huus haver fortæret mig.
50 Og de forstode ikke det Ord, som han talede til dem.