Johannes 13:31
Der han da var udgangen, sagde Jesus: Nu er Menneskens Søn herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
Der han da var udgangen, sagde Jesus: Nu er Menneskens Søn herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
32 Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud og herliggjøre ham i sig selv, og han skal snart herliggjøre ham.
33 Børnlille! jeg er endnu lidet hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: Hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme, saa siger jeg og eder nu.
30 Der han da havde taget Stykket, gik han strax ud; men det var Nat.
23 Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen, at Menneskens Søn skal herliggjøres.
1 Disse Ting talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at og din Søn kan herliggjøre dig;
26 Om Nogen vil tjene mig, da følge han mig, og hvor jeg er, der skal og min Tjener være; og om Nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
27 Nu er min Sjæl forfærdet, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time! dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
28 Fader, herliggjør dit Navn! Der kom da en Røst af Himmelen: Baade haver jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det.
1 Men før Paaskehøitiden, der Jesus vidste, at hans Time var kommen, at han skulde gaae ud af Verden til Faderen, da, (som) han havde elsket sine Egne, som vare i Verden, (saa) elskede han dem indtil Enden.
2 Og der Nadveren holdtes, — da Djævelen allerede havde indskudt i Judas Ischarioths, Simons (Søns), Hjerte, at han skulde forraade ham —
3 da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænderne, og at han udkom fra Gud og gik hen til Gud,
4 reiste han sig fra Nadveren og lagde sine Klæder (fra sig); og han tog et Linklæde og bandt op om sig.
5 Derefter slog han Vand i et Bækken, og begyndte at toe Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, hvormed han var ombunden.
30 Jeg skal herefter ikke tale Meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og haver slet Intet i mig;
31 men paa det Verden skal kjende, at jeg elsker Faderen, og ligesom Faderen haver befalet mig, saa gjør jeg. Staaer op, lader os gaae herfra.
31 Nu holdes Dom over denne Verden; nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud.
4 Jeg haver forherliget dig paa Jorden; jeg haver fuldkommet den Gjerning, som du haver givet mig, at jeg skulde gjøre.
5 Herliggjør du mig og nu, Fader! hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.
28 Derfor sagde Jesus til dem: Naar I faae ophøiet Menneskens Søn, da skulle I kjende, at jeg er (den, jeg er), og at jeg gjør Intet af mig selv, men som min Fader haver lært mig, saaledes taler jeg.
26 Jesus svarede: Det er den, hvilken jeg giver det Stykke, som jeg dypper. Og han dyppede Stykket og gav Judas Ischarioth, Simons (Søn), det.
27 Og efterat han havde faaet Stykket, gik Satan ind i ham. Da sagde Jesus til ham: Hvad du gjør, det gjør snart!
16 Men dette forstode hans Disciple i Begyndelsen ikke; men der Jesus var forklaret, da kom de ihu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
26 Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
28 Jeg udgik fra Faderen og kom til Verden; jeg forlader Verden igjen og gaaer til Faderen.
29 Hans Disciple sige til ham: See, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse.
30 Nu vide vi, at du veed alle Ting og haver ikke behov, at Nogen spørger dig; formedelst dette troe vi, at du udgik fra Gud.
31 Jesus svarede dem: Nu troe I.
32 See, den Time kommer og er allerede kommen, at I skulle adspredes hver til Sit og forlade mig alene; dog jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.
41 Dette sagde Esaias, der han saae hans Herlighed og talede om ham.
16 Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; thi jeg gaaer hen til Faderen.
17 Da sagde Nogle af hans Disciple til hverandre: Hvad er dette, som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; og: Thi jeg gaaer hen til Faderen?
13 Men nu kommer jeg til dig, og disse Ting taler jeg i Verden, for at de skulle have min Glæde fuldkommen i sig.
42 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.
10 Og alt det, som mit er, det er dit, og det, som dit er, det er mit; og jeg er herliggjort i dem.
28 I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaaer bort og kommer til eder (igjen); dersom I havde mig kjær, da glædede I eder over, at jeg sagde: Jeg gaaer til Faderen; thi min Fader er større end jeg.
26 Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
21 Menneskens Søn gaaer vel bort, ligesom der er skrevet om ham; dog vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, om han ikke var født.
10 men om Retfærdighed, fordi jeg gaaer hen til min Fader, og I see mig ikke længere;
7 Jesus svarede og sagde til ham: Hvad jeg gjør, veed du ikke nu, men du skal forstaae det herefter.
12 Der han da havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder, satte han sig atter ned og sagde til dem: Vide I, hvad jeg haver gjort ved eder?
13 I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret; thi jeg er det.
36 Simon Peder sagde til ham: Herre! hvor gaaer du hen? Jesus svarede ham: Hvor jeg gaaer hen, kan du ikke nu følge mig; men sidenefter skal du følge mig.
22 Og jeg haver givet dem den Herlighed, som du haver givet mig, paa det de skulle være Eet, ligesom vi ere Eet,
22 Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det samme Menneske, ved hvilket han bliver forraadt!
62 Men Jesus sagde: Jeg er; og I skulle see Menneskens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme paa Himmelens Skyer.
21 Der Jesus havde sagt dette, blev han heftig bevæget i Aanden, og vidnede og sagde: Sandelig, sandelig siger jeg eder, at En af eder skal forraade mig.
36 Medens I have Lyset, troer paa Lyset, at I kunne blive Lysets Børn. Disse Ting talede Jesus, og gik bort og skjulte sig for dem.
19 Fra nu af siger jeg eder det, førend det skeer, at, naar det er skeet, I skulle troe, at jeg er (den, jeg er).
19 Men dette sagde han for at betegne, med hvad Død han skulde ære Gud. Og der han havde sagt dette, siger han til ham: Følg mig.
46 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.