1 Korinterne 2:8
hvilken ingen af denne Verdens Øverster kjendte; thi havde de kjendt den, havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre.
hvilken ingen af denne Verdens Øverster kjendte; thi havde de kjendt den, havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 at eders Tro ikke skulde være (grundet) i Menneskens Viisdom, men i Guds Kraft.
6 Men vi tale Viisdom iblandt de Fuldkomne, dog ikke denne Verdens Viisdom, ikke heller denne Verdens Øversters, der skulle beskjæmmes;
7 men vi tale Guds Viisdom, den hemmelighedsfulde, hvilken var skjult, (og) hvilken Gud haver forud beskikket før Verdens (Begyndelse), til vor Herlighed,
9 Men (vi forkynde), som skrevet er: Hvad intet Øie har seet, og intet Øre har hørt, og som ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud haver beredt dem, som ham elske.
10 Men os haver Gud aabenbaret det formedelst sin Aand; thi Aanden randsager alle Ting, ogsaa Guds Dybheder.
27 Thi de, som boe i Jerusalem, og deres Øverster, der de ikke kjendte denne, opfyldte de ogsaa, idet de fordømte ham, Propheternes Ord, som blive læste hver Sabbat;
18 Thi det Korsets Ord er vel dem en Daarlighed, som blive fortabte, men for os, som blive salige, er det en Guds Kraft.
19 Thi der er skrevet: Jeg vil forkaste de Vises Viisdom og tilintetgjøre de Forstandiges Forstand.
20 Hvor er en Viis? hvor er en Skriftklog? hvor er denne Verdens Grandsker? Haver ikke Gud gjort denne Verdens Viisdom til Daarlighed?
21 Thi efterdi Verden formedelst Viisdom ikke kjendte Gud i Guds Viisdom, da behagede det Gud, formedelst denne Prædikens Daarlighed, at gjøre dem salige, som troe;
3 Men er og vort Evangelium skjult, da er det skjult for dem, som blive fortabte,
4 udi hvilke denne Verdens Gud haver forblindet de Vantroes Sind, paa det at Evangeliets Oplysning om Christi Herlighed, som er Guds Billede, ikke skulde skinne for dem.
5 Thi vi prædike ikke os selv, men Christum Jesum, Herren, os derimod at være eders Tjenere for Jesu Skyld.
6 Thi Gud, som sagde, at Lyset skulde skinne frem af Mørket, er den, som haver ladet det skinne i vore Hjerter til Oplysning af Kundskaben om Guds Herlighed i Jesu Christi Aasyn.
2 thi jeg agtede mig ikke at vide Noget iblandt eder, uden Jesum Christum, og ham korsfæstet.
14 Men det være langt fra mig at rose mig, uden af vor Herres Jesu Christi Kors, formedelst hvem Verden er mig korsfæstet, og jeg Verden.
34 Men de forstode Intet deraf, og denne Tale var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
19 Thi denne Verdens Viisdom er Daarlighed hos Gud; thi der er skrevet: Han er den, som griber de Vise i deres Trædskhed.
20 Og atter: Herren kjender de Vises Tanker, at de ere forfængelige.
21 Derfor rose Ingen sig af Mennesker; thi alle Ting ere eders,
17 Og nu, Brødre! jeg veed, at I have gjort det af Uvidenhed, ligesom og eders Øverster.
9 og at oplyse Alle om, hvilken Huusholdningen er af den Hemmelighed, som fra Verdens Begyndelse haver været skjult i Gud, som skabte alle Ting ved Jesum Christum;
10 paa det at Guds mangfoldige Viisdom skulde nu ved Menigheden blive kundgjort for Fyrstendømmer og Magter i Himmelen,
16 Men dette forstode hans Disciple i Begyndelsen ikke; men der Jesus var forklaret, da kom de ihu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
16 Thi hvo haver kjendt Herrens Sind, at han kunde undervise ham? men vi have Christi Sind.
28 og Gud haver udvalgt, hvad som er uædelt for Verden, og hvad som er ringeagtet, og hvad som Intet er, for at tilintetgjøre det, som er (Noget),
29 paa det at intet Kjød skal rose sig for ham.
30 Men ved ham ere I udi Christo Jesu, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud og Retfærdighed og Helliggjørelse og Forløsning,
10 Ja det, som havde Herlighed, var i denne Henseende end ikke herligt imod den overvættes Herlighed.
23 denne, da han var given hen efter Guds besluttede Raad og Forudvidende, toge I og korsfæstede med uretfærdige Hænder, og sloge ham ihjel;
17 og de have ikke kjendt Fredens Vei.
3 i hvilken alle Viisdommens og Kundskabens Skatte ere skjulte.
23 men vi prædike den korsfæstede Christum, (som er) Jøderne en Forargelse og Grækerne en Daarlighed;
24 men for dem, som ere kaldte, baade Jøder og Græker, (prædike vi) Christum, Guds Kraft og Guds Viisdom.
25 Thi det Daarlige fra Gud er visere end Menneskenes (Viisdom), og det Skrøbelige fra Gud er stærkere end Menneskenes (Styrke).
14 Men det naturlige Menneske fatter ikke de Ting, som høre Guds Aand til; thi de ere ham en Daarlighed, og han kan ikke kjende dem; thi de bedømmes aandeligen.
25 Retfærdige Fader! Verden kjendte dig og ikke, men jeg kjender dig, og disse have erkjendt, at du haver udsendt mig.
36 Derfor skal alt Israels Huus vide for vist, at Gud haver gjort ham til en Herre og Christum, denne samme Jesum, som I have korsfæstet.
5 hvilken i de forrige Tider ikke var kundgjort for Menneskens Børn saaledes, som den nu er aabenbaret hans hellige Apostler og Propheter i Aanden:
3 Og dette skulle de gjøre eder, fordi de hverken kjende Faderen, ei heller mig.
17 at vor Herres Jesu Christi Gud, Herlighedens Fader, vilde give Eder Viisdoms og Aabenbarelses Aand udi hans Kundskab,
11 idet de randsagede, til hvilken eller hvordan en Tid Christi Aand, som var i dem, henviste, da den forud vidnede om Christi Lidelser og den derpaa følgende Herlighed;
27 hvem Gud vilde tilkjendegive, hvilken denne Hemmeligheds herlige Rigdom er iblandt Hedningerne, nemlig Christus i eder, det Herlighedens Haab,
18 De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae.
45 Men det Ord forstode de ikke, og det var skjult for dem, saa at de begrebe det ikke; og de frygtede for at spørge ham om det samme Ord.
26 Og see, han taler frimodigen, og de sige Intet til ham; mon nu de Øverste virkelig have indseet, at denne er sandelig Christus?
15 og afvæbnede Fyrstendømmerne og Magterne, og viste dem aabenbarligen til Skue, der han førte dem i Triumph ved sig selv.
27 (Men) de forstode ikke, at han talede til dem om Faderen.
26 Burde det ikke Christum at lide dette og at indgaae til sin Herlighed?
16 Saa at vi herefter kjende Ingen efter Kjødet; men dersom vi og have kjendt Christum efter Kjødet, kjende vi ham dog nu ikke mere (saaledes).