1 Korinterbrev 3:19

Original Norsk Bibel 1866

Thi denne Verdens Viisdom er Daarlighed hos Gud; thi der er skrevet: Han er den, som griber de Vise i deres Trædskhed.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 5:13 : 13 som griber de Vise i deres Trædskhed, at de Fortrædeliges Raad hasteligen omstødes.
  • Sal 141:10 : 10 Lad de Ugudelige falde i deres Garn tilhobe, indtil jeg er gaaen forbi.
  • Rom 1:21-22 : 21 Thi enddog de kjendte Gud, saa ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve forfængelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev formørket. 22 Der de sagde sig at være Vise, bleve de Daarer,
  • 1 Kor 2:6 : 6 Men vi tale Viisdom iblandt de Fuldkomne, dog ikke denne Verdens Viisdom, ikke heller denne Verdens Øversters, der skulle beskjæmmes;
  • Jes 44:25 : 25 som gjør løgnagtige Tegn til Intet, og gjør Spaamændene galne, som vender de Vise tilbage, og skal gjøre deres Vidskab til Daarlighed,
  • 1 Kor 1:19-20 : 19 Thi der er skrevet: Jeg vil forkaste de Vises Viisdom og tilintetgjøre de Forstandiges Forstand. 20 Hvor er en Viis? hvor er en Skriftklog? hvor er denne Verdens Grandsker? Haver ikke Gud gjort denne Verdens Viisdom til Daarlighed?
  • Sal 9:15-16 : 15 Paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse. 16 Hedningerne ere sunkne i Graven, (som) de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
  • Jes 29:14-16 : 14 derfor, see, jeg vil blive ved at handle underligen med dette Folk, paa det Underligste, ja paa det Underligste; thi deres Vises Viisdom skal forgaae, og deres Forstandiges Forstand skal skjule sig. 15 Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os? 16 (O) eders forvendte Handel! mon Pottemageren skal agtes som Leer, at Gjerningen kunde sige om den, som gjorde den: Han haver ikke gjort mig? eller det, som er dannet, kunde sige til den, som dannede det: Han forstod det ikke?
  • Jes 19:11-14 : 11 Sandeligen, Fyrsterne i Zoan ere Daarer, Pharaos vise Raadgiveres Raad (er blevet) ufornuftigt; hvorledes ville I sige til Pharao: Jeg er de Vises Søn, de gamle Kongers Søn. 12 Hvor ere de (nu), hvor ere, Kjære, dine Vise? lad dem kundgjøre dig, og lad dem kjende, hvad den Herre Zebaoth haver raadslaget over Ægypten. 13 Fyrsterne i Zoan ere blevne til Daarer, Fyrsterne i Noph ere bedragne, og de have forvildet Ægypten (indtil det yderste) Hjørne af dens Stammer. 14 Herren haver blandet (og udøst) en (saare) forvendt Aand inden i dem, og de have forvildet Ægypten i al dens Gjerning, ligesom en Drukken er forvildet, naar han spyer.
  • Sal 7:14-15 : 14 og han haver beredt dødelige Vaaben til ham; han skal bruge sine Pile mod dem, som saa (grummeligen) forfølge. 15 See, han undfanger Uret, og er frugtsommelig med Møie og føder Løgn.
  • 2 Mos 1:10 : 10 Velan, vi ville være kloge imod det, at det ikke skal blive mangfoldigt; og det kunde skee, om der blev Leilighed til en Krig, kunde det ogsaa give sig til vore Fjender og føre Krig imod os, og drage op af Landet.
  • 2 Mos 18:11 : 11 Nu veed jeg, at Herren er stor fremfor alle Guder; thi i den Ting, som de hovmodede sig af, (var han) over dem.
  • 2 Sam 15:31 : 31 Og der det blev David tilkjendegivet og sagt: Achitophel er i Forbund med Absalom, da sagde David: Herre! Kjære, gjør Achitophels Raad til Daarlighed.
  • 2 Sam 16:23 : 23 Men Achitophels Raad, som han gav i de Dage, var ligesom man havde adspurgt Gud om en Ting; saa var alt Achitophels Raad baade for David og for Absalom.
  • 2 Sam 17:14 : 14 Da sagde Absalom og hver Mand i Israel: Husai, den Architers, Raad er bedre end Achitophels Raad; men Herren bød det (saa), at han skulde tilintetgjøre Achitophels det gode Raad, fordi at Herren vilde føre Ulykke over Absalom.
  • 2 Sam 17:23 : 23 Og der Achitophel saae, at man ikke havde gjort efter hans Raad, da sadlede han Asenet og gjorde sig rede, og drog til sit Huus, til sin Stad, og beskikkede sit Huus og hængte sig, og han døde og blev begraven i sin Faders Grav.
  • Est 7:10 : 10 Saa hængte de Haman paa Træet, som han havde ladet lave til Mardochæus, og Kongens Hastighed stilledes.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 18 Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.

  • 86%

    18 Thi det Korsets Ord er vel dem en Daarlighed, som blive fortabte, men for os, som blive salige, er det en Guds Kraft.

    19 Thi der er skrevet: Jeg vil forkaste de Vises Viisdom og tilintetgjøre de Forstandiges Forstand.

    20 Hvor er en Viis? hvor er en Skriftklog? hvor er denne Verdens Grandsker? Haver ikke Gud gjort denne Verdens Viisdom til Daarlighed?

    21 Thi efterdi Verden formedelst Viisdom ikke kjendte Gud i Guds Viisdom, da behagede det Gud, formedelst denne Prædikens Daarlighed, at gjøre dem salige, som troe;

    22 saasom baade Jøderne æske Tegn, og Grækerne søge Viisdom;

    23 men vi prædike den korsfæstede Christum, (som er) Jøderne en Forargelse og Grækerne en Daarlighed;

    24 men for dem, som ere kaldte, baade Jøder og Græker, (prædike vi) Christum, Guds Kraft og Guds Viisdom.

    25 Thi det Daarlige fra Gud er visere end Menneskenes (Viisdom), og det Skrøbelige fra Gud er stærkere end Menneskenes (Styrke).

  • 20 Og atter: Herren kjender de Vises Tanker, at de ere forfængelige.

  • 13 som griber de Vise i deres Trædskhed, at de Fortrædeliges Raad hasteligen omstødes.

  • 22 Der de sagde sig at være Vise, bleve de Daarer,

  • 78%

    27 men hvad der er daarligt for Verden, haver Gud udvalgt, for at beskjæmme de Vise; og Gud haver udvalgt, hvad der er skrøbeligt for Verden, for at beskjæmme det Stærke;

    28 og Gud haver udvalgt, hvad som er uædelt for Verden, og hvad som er ringeagtet, og hvad som Intet er, for at tilintetgjøre det, som er (Noget),

  • 3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 77%

    5 at eders Tro ikke skulde være (grundet) i Menneskens Viisdom, men i Guds Kraft.

    6 Men vi tale Viisdom iblandt de Fuldkomne, dog ikke denne Verdens Viisdom, ikke heller denne Verdens Øversters, der skulle beskjæmmes;

    7 men vi tale Guds Viisdom, den hemmelighedsfulde, hvilken var skjult, (og) hvilken Gud haver forud beskikket før Verdens (Begyndelse), til vor Herlighed,

  • 76%

    7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.

    8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

  • 19 Thi I fordrage gjerne Daarer, efterdi I ere kloge.

  • 14 Men det naturlige Menneske fatter ikke de Ting, som høre Guds Aand til; thi de ere ham en Daarlighed, og han kan ikke kjende dem; thi de bedømmes aandeligen.

  • 9 De Vise ere beskjæmmede, forskrækkede og fangne; see, de forkastede Herrens Ord, hvad for Viisdom skulde de da have?

  • 33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • 15 Dette er ikke den Viisdom, som kommer ovenfra ned, men en jordisk, sandselig, djævelsk;

  • 24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.

  • 3 Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.

  • 5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

  • 15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

  • 24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.

  • 73%

    16 Jeg siger atter, at Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis endog, da taaler mig dog som en Daare, at jeg ogsaa maa rose mig lidet.

    17 Hvad jeg (nu) taler, taler jeg ikke efter Herren, men som i Daarlighed, idet jeg med saa fast Forvisning roser mig.

  • 10 Vi ere Daarer for Christi Skyld, men I ere kloge i Christo; vi skrøbelige, men I stærke; I herlige, men vi foragtede.

  • 73%

    16 Hos ham er Styrke og bestandig (Kraft), ham hører den til, som farer vild og som forvilder.

    17 Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.

  • 16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?

  • 2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

  • 19 Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,

  • 21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • 21 Vee dem, som ere vise for deres (egne) Øine og forstandige hos sig selv!

  • 7 Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.

  • 35 De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.

  • 8 Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?

  • 19 Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.

  • 15 Seer derfor til, hvorledes I skulle omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise,

  • 23 (Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.

  • 16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.

  • 14 Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.

  • 5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,

  • 12 (Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.