Ordspråkene 26:12

Original Norsk Bibel 1866

(Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 29:20 : 20 Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
  • Matt 21:31 : 31 Hvilken af de To gjorde Faderens Villie? De sagde til ham: Den første. Jesus sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skjøger gaae før eder i Guds Rige.
  • Ordsp 26:5 : 5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
  • Rom 12:16 : 16 Haver eet Sind mod hverandre; tragter ikke efter de høie Ting, men holder eder til de lave. Vorder ikke selvkloge.
  • 1 Kor 3:18-19 : 18 Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis. 19 Thi denne Verdens Viisdom er Daarlighed hos Gud; thi der er skrevet: Han er den, som griber de Vise i deres Trædskhed.
  • Ordsp 28:11 : 11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.
  • 2 Kor 8:1-2 : 1 Men vi kundgjøre eder, Brødre! den Guds Naade, som haver viist sig i Menighederne i Macedonien, 2 at, uagtet de bleve meget prøvede med Trængsel, blev deres overvættes Glæde og deres store Fattigdom overflødig til Rigdom hos dem af reen Velvillie.
  • Åp 3:17 : 17 fordi du siger: Jeg er rig og haver Overflod og fattes Intet; og du veed ikke, at du er elendig og jammerlig og fattig og blind og nøgen.
  • Ordsp 26:16 : 16 En Lad er visere for sine egne Øine end Syv, som svare med Fornuftighed.
  • Ordsp 3:7 : 7 Lad dig ikke tykkes at være viis, (men) frygt Herren og vig fra det Onde.
  • Ordsp 22:29 : 29 Seer du en Mand, (som er) snar i sin Gjerning, han skal stilles for Konger, han skal ikke stilles for de Uædle.
  • Luk 7:44 : 44 Og han vendte sig til Qvinden og sagde til Simon: Seer du denne Qvinde? Jeg kom ind i dit Huus, du haver ikke givet mig Vand til mine Fødder; men denne vædede mine Fødder med Taarer og tørrede dem af med sit Hovedhaar.
  • Luk 18:11 : 11 Pharisæeren blev staaende for sig selv og bad saaledes: Jeg takker dig, Gud! at jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, Uretfærdige, Horkarle, eller og som denne Tolder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 20Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.

  • 11Ligesom en Hund vender sig til sit (eget) Spy, (saa) er Daaren, som igjentager sin Daarlighed.

  • 80%

    4Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.

    5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

  • 80%

    15En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

    16En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.

  • 78%

    7Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.

    8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

  • 77%

    15En Vanvittig troer Allting, men en Klog agter paa sin Gang.

    16En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.

  • 26Hvo, som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare, men den, som vandrer i Viisdom, han skal undkomme.

  • 23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.

  • 11En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.

  • 76%

    2Den Vises Hjerte er ved hans høire Side, men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.

    3Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.

  • 16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.

  • 2En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

  • 16En Lad er visere for sine egne Øine end Syv, som svare med Fornuftighed.

  • 11En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.

  • 1Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.

  • 16Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?

  • 21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • 12En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.

  • 13En Lad sagde: Der er en grum Løve paa Veien, en Løve paa Gaderne.

  • 12Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).

  • 33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • 24De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.

  • 24Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.

  • 12(Det er bedre) for en Mand at møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, end en Daare i hans Daarlighed.

  • 18Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.

  • 73%

    14Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.

    15Da sagde jeg i mit Hjerte: Som det hændes Daaren, saa hændes det og mig, og hvorfor haver jeg, jeg da villet være viis mere (end Andre)? da sagde jeg i mit Hjerte: Saadant er og Forfængelighed.

  • 3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 3I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.

  • 21Vee dem, som ere vise for deres (egne) Øine og forstandige hos sig selv!

  • 6Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.

  • 8Thi hvad haver en Viis mere end en Daare? hvad haver en Fattig, som veed at vandre for de Levende?

  • 14Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.

  • 7Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.

  • 9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.

  • 14Og en Daare gjør vel mange Ord, (men) Mennesket kan ikke vide, hvad skee skal, og hvo kan forkynde ham, hvad skee skal efter ham?

  • 9(Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.

  • 5En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.

  • 5Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.

  • 8(Den, som er) viis af Hjertet, antager Budene, men (den, som haver) daarlige Læber, skal kuldkastes.

  • 23(Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.

  • 8Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?

  • 22Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal (dog) ikke hans Daarlighed vige fra ham.

  • 5I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,

  • 9(Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.