Ordspråkene 26:16

Original Norsk Bibel 1866

En Lad er visere for sine egne Øine end Syv, som svare med Fornuftighed.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 26:12 : 12 (Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.
  • 1 Pet 3:15 : 15 Men værer altid rede til at forsvare eder med Sagtmodighed og Ærefrygt for Enhver, som begjærer Regnskab af eder om det Haab, som er i eder,
  • Ordsp 12:15 : 15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    12 (Naar) du haver seet en Mand, som synes (at være) viis for sine egne Øine, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.

    13 En Lad sagde: Der er en grum Løve paa Veien, en Løve paa Gaderne.

    14 (Som) Døren vendes omkring paa sine Hængsler, (saa vender og) en Lad sig paa sin Seng.

    15 En Lad skjuler sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igjen.

  • 24 En Lad skjuler sin Haand i Fadet, han lader den end ikke komme til sin Mund igjen.

  • 13 En Lad sagde: Der er en Løve derude, jeg maatte dræbes midt paa Gaderne.

  • 19 Den Lades Vei er som et Tornegjerde, men de Oprigtiges Sti er banet.

  • 72%

    4 Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.

    5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

  • 6 Du Lade, gak til Myren, see dens Veie og bliv viis.

  • 26 Ligesom Eddike er for Tænderne, og som Røg for Øinene, saa er den Lade for dem, som ham sende.

  • 27 En svigefuld (Mand) skal ikke stege sin Jagt, men en flittig Mand faaer kosteligt Gods.

  • 16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.

  • 11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.

  • 15 Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.

  • 71%

    15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

    16 En Daares Fortørnelse skal kjendes samme Dag, men den, som skjuler Forsmædelse, er klog.

  • 71%

    9 Du Lade! hvorlænge vil du ligge? naar vil du staae op af din Søvn?

    10 (Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,

  • 4 Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).

  • 9 Hvo, som er efterladen i sin Gjerning, er Broder til den, som er en fordærvelig Huusbonde.

  • 25 Den Lades Begjæring skal dræbe ham; thi hans Hænder vægrede sig ved at gjøre (Noget).

  • 69%

    6 Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.

    7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.

    8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

  • 19 Viisdom styrker en Viis mere, end ti Regenter, som ere i en Stad.

  • 4 Den Lades Sjæl begjærer og (faaer) ikke, men de Flittiges Sjæl skal fedes.

  • 69%

    23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.

    24 De Flittiges Haand skal herske, men en svigefuld (Mand) skal vorde skatskyldig.

  • 17 Som den, der tager Hunden fat ved Ørene, er den, der gaaer forbi og fortørner sig over en Trætte, der ikke kommer ham ved.

  • 30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et Menneskes Viingaard, som fattedes Forstand,

  • 69%

    15 En Vanvittig troer Allting, men en Klog agter paa sin Gang.

    16 En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.

    17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.

  • 12 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.

  • 7 Tager Laarene bort fra en Halt; saa er et Ordsprog i Daarers Mund.

  • 16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?

  • 5 Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.

  • 68%

    16 Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte.

    17 De Vises Ord høres i Rolighed, mere end en Regents Skrig iblandt Daarer.

  • 7 Al Viisdom er en Daare (for) høi; han kan ikke oplade sin Mund i Porten.

  • 29 En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.

  • 28 Ogsaa en Daare, om han taug, kunde regnes viis; (thi) den, som holder sine Læber til, er forstandig.

  • 11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.

  • 9 (Som) en Torn, der opkommer i en Drukkens Haand, saa er et Ordsprog i Daarers Mund.

  • 15 Daarers Arbeide skal gjøre Enhver af dem træt, efterdi han ikke veed at gaae til Staden.

  • 20 Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.

  • 10 Irettesættelse nedfarer dybere i en Forstandig, end at slaae en Daare hundrede (Gange).

  • 33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • 3 Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.