Ordspråkene 6:9

Original Norsk Bibel 1866

Du Lade! hvorlænge vil du ligge? naar vil du staae op af din Søvn?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 24:33-34 : 33 (Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge, 34 da skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.
  • Jer 4:14 : 14 Afto dit Hjerte, Jerusalem! fra Ondskab, paa det du kan frelses; hvorlænge vil du lade din Uretfærdigheds Tanker blive om Natten midt udi dig?
  • Sal 94:8 : 8 Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?
  • Ordsp 1:22 : 22 Hvor længe ville I Vanvittige elske Vanvittighed, og Bespottere have sin Lyst til Bespottelse, og Daarer hade Forstand?
  • Rom 13:11 : 11 Og dette (bør skee), efterdi vi vide Tiden, at Stunden allerede er der, at vi (skulle) opstaae af Søvne; thi vor Frelse er nu nærmere, end da vi bleve troende.
  • Ef 5:14 : 14 Derfor siger (Skriften): Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lyse for dig.
  • 1 Tess 5:2-7 : 2 thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten. 3 Thi naar de sige: Fred og Tryghed! da skal Fordærvelsen hastigen staae over dem, ligesom Veerne over den Frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undflye. 4 Men I, Brødre! I ere ikke i Mørket, saa at den Dag skulde som en Tyv overraske eder. 5 I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn; vi ere ikke Nattens Børn og ei Mørkets. 6 Derfor lader os ikke sove, ligesom og de Andre, men lader os vaage og være ædrue. 7 Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som ere drukne, ere drukne om Natten.
  • Joh 1:6 : 6 Der blev et Menneske udsendt af Gud, han hedte Johannes.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    10(Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,

    11saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.

  • 81%

    33(Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge,

    34da skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.

  • 15Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.

  • 80%

    4Tilsted dine Øine ikke at sove, eller dine Øienlaage at slumre.

    5Fri dig som en Raa af (Jægerens) Haand, og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.

    6Du Lade, gak til Myren, see dens Veie og bliv viis.

    7(Enddog) at den haver ingen Fyrste, Foged eller Regent,

    8bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,

  • 13Elsk ikke Søvn, at du skal ikke maaskee blive arm; oplad dine Øine (og) mættes af Brød.

  • 77%

    13En Lad sagde: Der er en grum Løve paa Veien, en Løve paa Gaderne.

    14(Som) Døren vendes omkring paa sine Hængsler, (saa vender og) en Lad sig paa sin Seng.

    15En Lad skjuler sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igjen.

    16En Lad er visere for sine egne Øine end Syv, som svare med Fornuftighed.

  • 4Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).

  • 2Det er forgjæves, at I staae aarle op, (derefter) længe sidde, æde Brød med (megen) Bekymring; thi han giver sin elskelige Ven det (som) i Søvne.

  • 25Den Lades Begjæring skal dræbe ham; thi hans Hænder vægrede sig ved at gjøre (Noget).

  • 24En Lad skjuler sin Haand i Fadet, han lader den end ikke komme til sin Mund igjen.

  • 4Den Lades Sjæl begjærer og (faaer) ikke, men de Flittiges Sjæl skal fedes.

  • 26Ligesom Eddike er for Tænderne, og som Røg for Øinene, saa er den Lade for dem, som ham sende.

  • 18Ved Ladhed synke Bjælkerne, og naar man nedlader Hænderne, skal Huset dryppe.

  • 27En svigefuld (Mand) skal ikke stege sin Jagt, men en flittig Mand faaer kosteligt Gods.

  • 30Jeg gik over en lad Mands Ager og over et Menneskes Viingaard, som fattedes Forstand,

  • 9Hvo, som er efterladen i sin Gjerning, er Broder til den, som er en fordærvelig Huusbonde.

  • 19Den Lades Vei er som et Tornegjerde, men de Oprigtiges Sti er banet.

  • 13En Lad sagde: Der er en Løve derude, jeg maatte dræbes midt paa Gaderne.

  • 72%

    4Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.

    5Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn, (men) den, som sover hart om Høsten, er en Søn, som beskjæmmer.

  • 46Og han sagde til dem: Hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.

  • 12Det er en ond Syge, som jeg saae under Solen, at Rigdom bevares for sin Herre til hans (egen) Ulykke,

  • 24De Flittiges Haand skal herske, men en svigefuld (Mand) skal vorde skatskyldig.

  • 23Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

  • 36at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende.

  • 12(saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.

  • 6Derfor lader os ikke sove, ligesom og de Andre, men lader os vaage og være ædrue.

  • 4Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staae op, og (naar) faaer Aftenen naaet sit Maal? og jeg blev mæt af Uroligheder indtil Tusmørket.

  • 22Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.

  • 14Derfor siger (Skriften): Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lyse for dig.

  • 15Og hun staaer op, naar det endnu er Nat, og giver sit Huus Spise, og sine unge Piger (deres) beskikkede (Deel).

  • 21Thi en Dranker og Fraadser skal blive arm, og Slummer gjør, at En maa iføre sig revne (Klæder).

  • 16Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig.

  • 26Derfor vaagnede jeg op og saae, endskjøndt min Søvn var mig sød.

  • 17Og han sagde: I ere efterladne, ja efterladne, derfor sige I: Vi ville gaae hen, vi ville offre til Herren.

  • 4jeg vil ikke lade mine Øine sove, (eller) mine Øienlaage slumre,

  • 9Men naar vi gjøre det Gode, lader os ikke blive trætte; thi vi skulle og høste i sin Tid, saafremt vi ikke forsage.

  • 16Eftersom jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og til at see den Møie, som skeer paa Jorden, at der er den, som ikke hverken Dag eller Nat seer Søvn i sine Øine,

  • 15I Drøm, i Syn om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Seng,

  • 26Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster der, jeg ikke saaede, og samler der, jeg ikke spredte;

  • 27Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.