Ordspråkene 6:10
(Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,
(Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33 (Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge,
34 da skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.
6 Du Lade, gak til Myren, see dens Veie og bliv viis.
7 (Enddog) at den haver ingen Fyrste, Foged eller Regent,
8 bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,
9 Du Lade! hvorlænge vil du ligge? naar vil du staae op af din Søvn?
4 Tilsted dine Øine ikke at sove, eller dine Øienlaage at slumre.
15 Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.
13 Elsk ikke Søvn, at du skal ikke maaskee blive arm; oplad dine Øine (og) mættes af Brød.
11 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.
2 Det er forgjæves, at I staae aarle op, (derefter) længe sidde, æde Brød med (megen) Bekymring; thi han giver sin elskelige Ven det (som) i Søvne.
12 Det er en ond Syge, som jeg saae under Solen, at Rigdom bevares for sin Herre til hans (egen) Ulykke,
13 En Lad sagde: Der er en grum Løve paa Veien, en Løve paa Gaderne.
14 (Som) Døren vendes omkring paa sine Hængsler, (saa vender og) en Lad sig paa sin Seng.
15 En Lad skjuler sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igjen.
18 Ved Ladhed synke Bjælkerne, og naar man nedlader Hænderne, skal Huset dryppe.
24 En Lad skjuler sin Haand i Fadet, han lader den end ikke komme til sin Mund igjen.
4 Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.
5 Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn, (men) den, som sover hart om Høsten, er en Søn, som beskjæmmer.
25 Den Lades Begjæring skal dræbe ham; thi hans Hænder vægrede sig ved at gjøre (Noget).
15 I Drøm, i Syn om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Seng,
6 Derfor lader os ikke sove, ligesom og de Andre, men lader os vaage og være ædrue.
7 Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som ere drukne, ere drukne om Natten.
16 Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig.
36 at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende.
5 Daaren lægger sine Hænder sammen og æder sit (eget) Kjød.
6 En Haandfuld med Rolighed er bedre end begge Næver fulde med Møie og Aandsfortærelse.
4 jeg vil ikke lade mine Øine sove, (eller) mine Øienlaage slumre,
26 Derfor vaagnede jeg op og saae, endskjøndt min Søvn var mig sød.
24 De Flittiges Haand skal herske, men en svigefuld (Mand) skal vorde skatskyldig.
9 Hvo, som er efterladen i sin Gjerning, er Broder til den, som er en fordærvelig Huusbonde.
4 Den Lades Sjæl begjærer og (faaer) ikke, men de Flittiges Sjæl skal fedes.
4 Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).
13 I Tanker af Syner om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk,
5 Du er mere skinnende (og) mægtigere end (de paa) Røverbjergene.
5 Men der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind.
26 Ligesom Eddike er for Tænderne, og som Røg for Øinene, saa er den Lade for dem, som ham sende.
20 Thi Sengen er saa kort, at man ikke kan strække sig ud, og Dækket er (for) smalt, naar man vil dække sig (dermed).
12 (saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.
24 Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, men du skal ligge, og din Søvn skal være sød.
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et Menneskes Viingaard, som fattedes Forstand,
46 Og han sagde til dem: Hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.
16 Eftersom jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og til at see den Møie, som skeer paa Jorden, at der er den, som ikke hverken Dag eller Nat seer Søvn i sine Øine,
13 En Lad sagde: Der er en Løve derude, jeg maatte dræbes midt paa Gaderne.
11 Lader os derfor beflitte os paa at komme ind til hiin Hvile, paa det ikke Nogen skal falde efter samme Vantroes Exempel.
27 En svigefuld (Mand) skal ikke stege sin Jagt, men en flittig Mand faaer kosteligt Gods.
21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive arm, og Slummer gjør, at En maa iføre sig revne (Klæder).
13 Thi (da) havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, (og) da havde jeg hvilet,
19 Den Lades Vei er som et Tornegjerde, men de Oprigtiges Sti er banet.
22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.