Ordspråkene 3:24

Original Norsk Bibel 1866

Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, men du skal ligge, og din Søvn skal være sød.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 3:5 : 5 Jeg raabte til Herren med min Røst, og han bønhørte mig fra sit hellige Bjerg. Sela.
  • Ordsp 6:22 : 22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
  • Sal 4:8 : 8 Du gav Glæde i mit Hjerte fremfor (den, de havde) den Tid, deres Korn og deres Most vare mangfoldige.
  • 3 Mos 26:6 : 6 Og jeg vil give Fred i Landet, at I maae hvile (i Ro), og Ingen skal forfærde eder; og jeg vil borttage de onde Dyr af Landet, og Sværdet skal ikke gaae igjennem eders Land.
  • Jer 31:26 : 26 Derfor vaagnede jeg op og saae, endskjøndt min Søvn var mig sød.
  • Sal 127:2 : 2 Det er forgjæves, at I staae aarle op, (derefter) længe sidde, æde Brød med (megen) Bekymring; thi han giver sin elskelige Ven det (som) i Søvne.
  • Esek 34:15 : 15 Jeg vil selv føde mine Faar, og selv lade dem ligge, siger den Herre Herre.
  • Job 11:19 : 19 Og du skal lægge dig, og Ingen skal forfærde (dig), og Mange skulle bede for dit Ansigt.
  • Sal 121:4-7 : 4 See, han skal ikke slumre og ei sove, han, som bevarer Israel. 5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand. 6 Solen skal ikke stikke dig om Dagen, eller Maanen om Natten. 7 Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    25 Du skal ikke frygte for hastig Forskrækkelse, ei heller for de Ugudeliges Ødelæggelse, naar den kommer.

    26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.

  • 23 Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.

  • 80%

    18 Du skal og være tryg, thi der er Haab, og du skal grave og sove tryggeligen.

    19 Og du skal lægge dig, og Ingen skal forfærde (dig), og Mange skulle bede for dit Ansigt.

  • 8 Du gav Glæde i mit Hjerte fremfor (den, de havde) den Tid, deres Korn og deres Most vare mangfoldige.

  • 26 Derfor vaagnede jeg op og saae, endskjøndt min Søvn var mig sød.

  • 15 I Drøm, i Syn om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Seng,

  • 13 I Tanker af Syner om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk,

  • 22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.

  • 6 Og jeg vil give Fred i Landet, at I maae hvile (i Ro), og Ingen skal forfærde eder; og jeg vil borttage de onde Dyr af Landet, og Sværdet skal ikke gaae igjennem eders Land.

  • 5 Jeg raabte til Herren med min Røst, og han bønhørte mig fra sit hellige Bjerg. Sela.

  • 73%

    13 Naar jeg sagde: Min Seng skal trøste mig, mit Leie skal lette (noget) af min Klage,

    14 da forskrækker du mig i Drømme, og ved Syner forfærder du mig,

  • 72%

    23 Thi din Pagt skal være med Stenene paa Marken, og (de vilde) Dyr paa Marken skulle holde Fred med dig.

    24 Og du skal fornemme, at dit Paulun haver Fred, og du skal besøge din Bolig og ikke synde.

  • 3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.

  • 33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.

  • 33 (Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge,

  • 5 Du skal ikke frygte for Nattens Forskrækkelse, for Pilen, som flyver om Dagen,

  • 12 Det er en ond Syge, som jeg saae under Solen, at Rigdom bevares for sin Herre til hans (egen) Ulykke,

  • 13 Thi (da) havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, (og) da havde jeg hvilet,

  • 66 Og dit Liv skal være dig hængende for dig, og du skal ræddes Nat og Dag, og ikke være sikker paa dit Liv.

  • 4 Tilsted dine Øine ikke at sove, eller dine Øienlaage at slumre.

  • 2 Det er forgjæves, at I staae aarle op, (derefter) længe sidde, æde Brød med (megen) Bekymring; thi han giver sin elskelige Ven det (som) i Søvne.

  • 12 (at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig.

  • 70%

    3 Jeg vil ikke gaae ind i mit Huses Paulun, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leie,

    4 jeg vil ikke lade mine Øine sove, (eller) mine Øienlaage slumre,

  • 10 (Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,

  • 17 Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse.

  • 15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.

  • 34 og du skulde blive som En, der ligger midt i Havet, og som den, der ligger øverst paa Masten.

  • 4 Vider dog, at Herren haver adskilt en From til sig; Herren skal høre, naar jeg raaber til ham.

  • 4 Og det skal skee, naar han lægger sig, saa mærk det Sted, hvor han lægger sig, og kom og slaa op ved hans Fødder, og læg dig; og han, han skal give dig tilkjende, hvad du skal gjøre.

  • 6 Solen skal ikke stikke dig om Dagen, eller Maanen om Natten.

  • 2 Han skal gaae ind med Fred, de skulle hvile sig i deres Sovekammere, (hver,) som vandrer for ham.

  • 4 Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staae op, og (naar) faaer Aftenen naaet sit Maal? og jeg blev mæt af Uroligheder indtil Tusmørket.

  • 18 Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).

  • 3 Herren skal bevare ham og holde ham ved Live; han skal blive lyksalig paa Jorden, og du skal ikke give ham i hans Fjenders Villie.

  • 6 Min Sjæl skal mættes som af det Fede og af Fedme, og min Mund skal love (dig) med frydefulde Læber.

  • 27 Dersom du ikke haver at betale med, hvorfor skulde han da tage din Seng bort under dig?

  • 7 (Om) Tusinde falde ved din Side, og ti Tusinde ved din høire Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.

  • 21 Du skal skjules for Tungens Svøbe, og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.

  • 3 Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.

  • 3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)!

  • 21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.

  • 2 Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.

  • 16 Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig.

  • 14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.