Ordspråkene 23:34
og du skulde blive som En, der ligger midt i Havet, og som den, der ligger øverst paa Masten.
og du skulde blive som En, der ligger midt i Havet, og som den, der ligger øverst paa Masten.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,
35De sloge mig, (skal du sige,) det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg skal fremdeles søge den mere.
7derfor, see, jeg vil lade komme Fremmede over dig, de Forfærdelige iblandt Hedningerne; og de skulle uddrage deres Sværd over din Viisdoms Deilighed, og vanhellige din Herlighed.
8De skulle kaste dig ned i Graven, og du skal døe, (som) de Saarede døe, midt i Havet.
34Paa den Tid du er sønderbrudt af Havet i de dybe Vande, er din Handel og al din Forsamling midt i dig falden.
35Alle Øernes Indbyggere forskrækkedes over dig, og deres Konger forfærdedes saare, de saae jammerligen ud i Ansigtet.
34Og du skal blive galen for dine Øines Syn, som du skal see.
25Tharsis-Skibe, de sang om dig (for) din Handels (Skyld), ja, du var fyldt, og var saare æret midt i Havet.
26Dine Rorsmænd førte dig paa store Vande, (men) Østenvinden sønderbrød dig midt i Havet.
27Dit Gods og dine Markedsvarer, din Handel, dine Skibsfolk og dine Styrmænd, de, som færdigede det, som var brudt paa dig, og de, som dreve din Handel, og alle dine Krigsmænd, som vare midt i dig, og al din Forsamling skulle falde midt i Havene paa dit Falds Dag.
23Dine Reb ere blevne slappe; de skulle ikke kunne ret befæste deres Mast, de have ikke udbredt Flag; da blev meget Rov (og) Bytte uddeelt, de Halte røvede Rov.
17See, Herren skal bortkaste dig, (som) en (stærk) Mand bortkaster En, og aldeles skjule dig.
18Han skal trille dig flux, (ja) aldeles som en Bold, til et vidt og bredt Land; der (skal) du døe, og der skulle dine herlige Vogne (blive, du, som er) din Herres Huses Forsmædelse.
17Og de skulle optage et Klagemaal over dig og sige til dig: Hvorledes er du omkommen, du (vel) beboede (Stad) af Havet! (det var) den berømmelige Stad, som var mægtig paa Havet, (baade) den og dens Indbyggere, som gave deres Forskrækkelse over alle dem, som boede hos dem.
18Nu skulle Øerne forfærdes paa dit Falds Dag, ja Øer, som ere i Havet, skulle forskrækkes for din Udgang.
11Du, du skal ogsaa blive drukken, du skal blive skjult; du skal ogsaa opsøge en Befæstning for Fjendens Skyld.
11eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.
29Og de skulle nedstige af deres Skibe, alle, som tage fat paa Aarer, Skibsfolk, alle Styrmænd paa Havet; de skulle blive staaende paa Landet.
30Og de skulle lade deres Røst høre over dig og raabe bitterligen, og de skulle opkaste Støv paa deres Hoveder, de skulle velte sig i Asken.
21Hvad vil du sige, naar han skal hjemsøge dig? thi du, du haver (selv) lært dem (at være) Fyrster (og) Høvedsmænd over dig; mon Smerter skulde ikke betage dig som en Qvinde, der føder?
22Og naar du vil sige i dit Hjerte: Hvorfor vederfares mig disse Ting? — For din Misgjernings Mangfoldigheds Skyld ere dine Sømme opslagne, dine Hæle er gjorte bare (med Vold).
26De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke.
27De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt.
15Men du skal nedfare til Helvede, til Hulens Sider.
3Og han sagde: Jeg raabte til Herren af min Angest, og han svarede mig: jeg skreg af Helvedes Bug, du hørte min Røst.
28Herren skal slaae dig med Galenskab og med Blindhed og med Hjertets Forstyrring.
29Og du skal føle for dig om Middagen, ligesom den Blinde føler for sig i Mørket, og du skal ingen Lykke have paa dine Veie; og du skal aleneste lide Vold og røves alle Dage, og Ingen skal frelse dig.
30Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.
12Og han sagde: Du skal ikke blive ved ydermere at fryde dig, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! (bort) til Kithim, gjør dig rede, drag hen over, (men) du skal end ikke der have Hvile.
1En Byrde over Skuedal: Hvad (fattes) dig nu, at du saaledes stiger op paa Tagene?
23Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
24Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, men du skal ligge, og din Søvn skal være sød.
10Thi du haver forladt dig paa din Ondskab, du sagde: Der er Ingen, som seer mig; din Viisdom og din Vidskab, den haver forvendt dig, at du sagde i dit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig.
11Derfor skal det Onde komme over dig, du skal ikke vide, hvor aarle det skal komme, og en Ulykke skal falde paa dig, du skal ikke kunne forsone den; thi der skal hasteligen komme Ødelæggelse over dig, at du skal ikke kunne vide den.
16og over alle Tarsis-Skibe, og over alle ønskelige (kunstige) Billeder.
28Og du, du skal sønderbrydes midt iblandt dem, som have Forhud, og ligge hos de Ihjelslagne ved Sværd.
5Men nu det kommer til dig, da kjedes du (derved); det haver rammet paa dig, og du er forfærdet.
7Skulde de ikke hasteligen opstaae, som skulle bide dig, og de opvaagne, som skulle ruste dig? og skulde du (ikke) blive dem til Rov?
32Og de skulle optage et Klagemaal over dig i deres Klage, og beklage dig, (sigende:) Hvo haver været som Tyrus, som den, der er udryddet midt paa Havet?
20Thi Sengen er saa kort, at man ikke kan strække sig ud, og Dækket er (for) smalt, naar man vil dække sig (dermed).
12Og han sagde til dem: Optager mig og kaster mig i Havet, saa stilles Havet for eder; thi jeg veed, at den store Storm er over eder for min Skyld.
19Men du, du er bortkastet fra din Grav som en vederstyggelig Qvist, (som) de Ihjelslagnes Klæder, hvilke ere stukne med Sværd, de, som nedfare til Hulens Stene, ligesom en nedtraadt (død) Krop.
22Veir skal føde alle dine Hyrder, og dine Elskere skulle fare i Fængslet; thi da skal du beskjæmmes og være skamfuld for al din Ondskabs Skyld.
12Er jeg et Hav eller en Hvalfisk, at du vil sætte Vagt over mig?
66Og dit Liv skal være dig hængende for dig, og du skal ræddes Nat og Dag, og ikke være sikker paa dit Liv.
40Og de skulle opføre en Forsamling over dig, og stene dig (ihjel) med Stene, og igjennemstikke dig med deres Sværd.
43Fordi at du haver ikke ihukommet din Ungdoms Dage, men fortørnet mig ved alle disse Ting, saa haver jeg ogsaa, see jeg, lagt (dig) din Vei paa Hovedet, siger den Herre Herre; og du haver ikke gjort dig en Tanke at omvende dig fra alle dine Vederstyggeligheder.
4Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staae op, og (naar) faaer Aftenen naaet sit Maal? og jeg blev mæt af Uroligheder indtil Tusmørket.
17Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
3Han er aleneste min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, at jeg skal ikke rokkes meget.