Jesaja 23:12
Og han sagde: Du skal ikke blive ved ydermere at fryde dig, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! (bort) til Kithim, gjør dig rede, drag hen over, (men) du skal end ikke der have Hvile.
Og han sagde: Du skal ikke blive ved ydermere at fryde dig, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! (bort) til Kithim, gjør dig rede, drag hen over, (men) du skal end ikke der have Hvile.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1En Byrde over Tyrus: Hyler, I Tharsis-Skibe! thi den er ødelagt, (saa der er) ikke et Huus, (og) Ingen kommer derind; fra Kithims Land aabenbares dette for dem.
2I Indbyggere paa Øen! tier, (og de Kjøbmænd) af Zidon, som fore over Havet, de, som fyldte dig,
3og hvis Indkomme var Sæden ved Sichor, den Høst ved Strømmen, (som førtes) over de store Vande; og den var Hedningernes Stabelstad.
4Skam dig, Zidon! thi Havet siger, (ja) Befæstningen ved Havet, sigende: Jeg er ikke i Fødselsnød, og føder ikke, og opdrager ikke unge Karle, jeg opføder (ikke heller) Jomfruer.
5Ligesom der Rygtet (kom) om Ægypten, (saa) skal man blive bange, naar (man hører) Rygtet om Tyrus.
6Farer over til Tharsis, hyler, I Indbyggere paa Øen!
7Er denne eders glædelige Stad? dens Fødder skulle føre den bort fra dens forrige gamle Tilstand, langt bort, til at være fremmed.
10Far igjennem dit Land, som en Strøm, du Tharsis Datter! (der er) intet Bælte ydermere.
11Han udrakte sin Haand over Havet, bevægede Rigerne; Herren bød over Canaan, at ødelægge dens Befæstninger.
5Sid taus og gak i Mørket, du Chaldæers Datter! thi du skal ikke blive ved at kaldes en Dronning over Riger.
17Og de skulle optage et Klagemaal over dig og sige til dig: Hvorledes er du omkommen, du (vel) beboede (Stad) af Havet! (det var) den berømmelige Stad, som var mægtig paa Havet, (baade) den og dens Indbyggere, som gave deres Forskrækkelse over alle dem, som boede hos dem.
18Nu skulle Øerne forfærdes paa dit Falds Dag, ja Øer, som ere i Havet, skulle forskrækkes for din Udgang.
32Og de skulle optage et Klagemaal over dig i deres Klage, og beklage dig, (sigende:) Hvo haver været som Tyrus, som den, der er udryddet midt paa Havet?
33Der dine Markedsvarer fremkom af Havene, mættede du mange Folk; med dit Godses og din Handels Mangfoldighed gjorde du Konger rige paa Jorden.
34Paa den Tid du er sønderbrudt af Havet i de dybe Vande, er din Handel og al din Forsamling midt i dig falden.
35Alle Øernes Indbyggere forskrækkedes over dig, og deres Konger forfærdedes saare, de saae jammerligen ud i Ansigtet.
36Kjøbmændene iblandt Folkene hvidslede over dig; du er bleven til Forskrækkelse, og du (skal) ikke (mere være til), indtil evig (Tid).
13See, (anlangende) de Chaldæers Land, (saa) haver dette Folk ikke (længe) været til, Assur haver grundfæstet det af Ørkens Indbyggere; de have opreist Vagttaarne deri, opført Paladser deri, (men) han gjorde det til en forfalden (Steenhob).
14Hyler, I Tharsis-Skibe! thi eders Befæstning er forstyrret.
14Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter!
1Nedstig og sæt dig i Støv, o Jomfru, Babels Datter! sæt dig paa Jorden, her er ingen Throne, du Chaldæers Datter! thi du skal ikke komme dem mere til, at de skulle kalde dig en Øm og Kræsen.
4See, Herren skal fordrive den og slaae dens Magt paa Havet, og den, den skal fortæres med Ilden.
20Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
3Og det skal skee paa den Dag, naar Herren skaffer dig Rolighed af din Smerte og af din Uro og af den haarde Tjeneste, med hvilken man kom dig til at tjene,
16Tag Harpe, gak omkring i Staden, du forglemte Hore! leg vel paa Strængeleg, syng meget, paa det du maa ihukommes (igjen).
13Og jeg vil lade ophøre dine Sanges Bulder, og dine Harpers Lyd skal ikke høres ydermere.
14Jeg vil gjøre dig til en høi Klippe, du skal vorde til at udbrede Fiskergarn paa, du skal ikke ydermere bygges; thi jeg, Herren, jeg haver talet det, siger den Herre Herre.
15Saa sagde den Herre Herre til Tyrus: Mon ikke Øerne skulle bæve for dit Falds Lyd, naar de Saarede jamre sig, naar de aldeles ihjelslaaes midt i dig?
5Vee dem, som boe ved Havets Egn, Folkene af de Crethim! Herrens Ord er over eder, du Canaan, Philisternes Land! og jeg vil fordærve dig, at Ingen skal boe (der).
3Juda er bortført for Elendighed og for megen (Trældoms) Tjeneste, hun boer iblandt Hedningerne, hun finder ikke Ro; alle hendes Forfølgere grebe hende imellem trange (Stæder).
10Gjører eder rede og gaaer, thi dette (Land) er ikke den (rette) Hvile; fordi det er ureent, skal det fordærves, ja med en gruelig Fordærvelse.
2Israels Jomfru er falden, hun skal ikke opstaae mere; hun er forladt i sit Land, der er Ingen, som opreiser hende.
10Thi drager over til Kithims Øer og seer, og sender til Kedar og mærker saare (nøie) og seer, om der er skeet (Saadant), som dette.
23Du, som boer paa Libanon, som gjør Rede i Cedrene, hvor skal du bede om Naade, naar Smerte kommer paa dig, Pine som hendes, der føder!
34og du skulde blive som En, der ligger midt i Havet, og som den, der ligger øverst paa Masten.
11Gak over, du Indbyggerske i Saphir, blottet med Skam; Indbyggersken i Zaanan er ikke udgangen; (der er) Hylen i Beth-Ezel, den skal tage sit Stade fra eder.
7Og see, Engelen, den, som talede med mig, gik ud, og en anden Engel gik ud imod ham.
4Hvi roser du dig af Dalene? din Dal er bortflydt, du forvendte Datter! hun forlod sig paa sit Liggendefæ (og tænkte): Hvo skal komme til mig?
4Solen skal omvendes til Mørkhed, og Maanen til Blod, førend Herrens den store og forfærdelige Dag kommer.
12Saa sagde Herren: Om de ere end lykkelige, og ere vist mange, skulle de dog vist afskjæres, og han skal drage igjennem; jeg haver vel plaget dig, men jeg vil ikke plage dig ydermere.
23Imod Damascus: Hamath og Arphad er beskjæmmet, thi de hørte et ondt Rygte, de ere smeltede; hos Havet er Bekymring, man kan ikke være der stille.
9Nu, hvorfor raaber du saare? er der ingen Konge udi dig? er din Raadgiver omkommen, fordi Smerte haver betaget dig, som hendes, der føder?
10Lid (dog saadan) Smerte og udbryd, du Zions Datter! som hun, der føder; thi nu skal du gaae ud af Staden og boe paa Marken og komme indtil Babel; der skal du udfries, der skal Herren gjenløse dig af dine Fjenders Haand.
8Saa hør nu dette, du Vellystige! som boer tryggeligen, som siger i sit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig; jeg skal ikke sidde som Enke, og ei vide, (hvad det er) at vorde barnløs.
25Tharsis-Skibe, de sang om dig (for) din Handels (Skyld), ja, du var fyldt, og var saare æret midt i Havet.
1Vee (dig, du) Ødelægger, du, som dog ikke er bleven ødelagt! og du Troløse, dog man ikke haver handlet troløst imod dig! naar du haver fuldendt at ødelægge, skal du ødelægges, naar du haver gjort Ende paa at handle troløst, skal man handle troløst imod dig.
16Paa den samme Dag skal siges til Jerusalem: Frygt ikke; (til) Zion: Lad dine Hænder ikke synke.
21Fryd og glæd dig, du Edoms Datter! du, som boer i det Land Uz; (thi) Bægeret skal ogsaa komme til dig, du skal blive drukken og blotte dig.
22Din Misgjerning haver en Ende, Zions Datter! han skal ikke mere lade dig bortføre; han haver hjemsøgt din Misgjerning, Edoms Datter! han haver aabenbaret dine Synder.