Jeremia 49:23
Imod Damascus: Hamath og Arphad er beskjæmmet, thi de hørte et ondt Rygte, de ere smeltede; hos Havet er Bekymring, man kan ikke være der stille.
Imod Damascus: Hamath og Arphad er beskjæmmet, thi de hørte et ondt Rygte, de ere smeltede; hos Havet er Bekymring, man kan ikke være der stille.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 Damascus haver ladet (Hænderne) synke, den haver vendt sig til at flye, og Forfærdelse haver betaget den; Angest og Smerter have grebet den som hende, der føder.
25 Hvor er den ikke forladt, den berømte Stad, min Glædes By!
26 Derfor skulle dens unge Karle falde paa dens Gader, og alle Krigsmændene skulle udryddes paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth.
27 Og jeg vil antænde en Ild paa Murene i Damascus, og den skal fortære Benhadads Paladser.
1 Damasci Byrde: See, Damascus skal borttages, (saa den) ikke (mere skal være) en Stad, men den skal være en nedfalden (Steenhob).
2 Aroers Stæder ere forladte; de skulle være for Hjorde, og de skulle ligge, og Ingen skal forfærde (dem).
3 Og Befæstning skal ophøre fra Ephraim, og Riget fra Damascus og fra det Overblevne af de Syrer; de skulle være som Israels Børns Herlighed, siger den Herre Zebaoth.
1 Herrens Ords Byrde: I Chadrachs Land og Damascus (skal) hans Hvile (være); thi Herren haver et Øie over Menneskene, ligesom over alle Israels Stammer.
2 Og Hamath skal ogsaa grændse til den, (ligesaa) Tyrus og Zidon, enddog den var saare viis.
4 Skam dig, Zidon! thi Havet siger, (ja) Befæstningen ved Havet, sigende: Jeg er ikke i Fødselsnød, og føder ikke, og opdrager ikke unge Karle, jeg opføder (ikke heller) Jomfruer.
5 Ligesom der Rygtet (kom) om Ægypten, (saa) skal man blive bange, naar (man hører) Rygtet om Tyrus.
21 For deres Falds Lyd bævede Jorden, der var Skrig, deres Røst er hørt ved det røde Hav.
22 See, han skal fare op som Ørnen, og flyve og udbrede sine Vinger over Bozra, og paa den samme Dag skal de Vældiges Hjerte i Edom være ligesom en beængstet Qvindes Hjerte.
1 En Byrde over Tyrus: Hyler, I Tharsis-Skibe! thi den er ødelagt, (saa der er) ikke et Huus, (og) Ingen kommer derind; fra Kithims Land aabenbares dette for dem.
23 De skulle tage fat paa Bue og Glavind; (det er) et grumt (Folk), og de skulle ikke forbarme sig, deres Røst skal bruse som Havet, og de skulle ride paa Heste, rustede som en Mand til Krig, imod dig, du Zions Datter!
24 Vi have hørt Rygte derom, vore Hænder ere nedsjunkne; Angest haver betaget os, (ja) Smerte, som hendes, der føder.
10 Far igjennem dit Land, som en Strøm, du Tharsis Datter! (der er) intet Bælte ydermere.
11 Han udrakte sin Haand over Havet, bevægede Rigerne; Herren bød over Canaan, at ødelægge dens Befæstninger.
12 Og han sagde: Du skal ikke blive ved ydermere at fryde dig, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! (bort) til Kithim, gjør dig rede, drag hen over, (men) du skal end ikke der have Hvile.
17 Og de skulle optage et Klagemaal over dig og sige til dig: Hvorledes er du omkommen, du (vel) beboede (Stad) af Havet! (det var) den berømmelige Stad, som var mægtig paa Havet, (baade) den og dens Indbyggere, som gave deres Forskrækkelse over alle dem, som boede hos dem.
18 Nu skulle Øerne forfærdes paa dit Falds Dag, ja Øer, som ere i Havet, skulle forskrækkes for din Udgang.
16 Hamath, Berotha, Sibraim, som er imellem Damasci Landemærke og imellem Hamaths Landemærke, Hazer-Thikon, som (naaer) til Havrans Landemærke.
17 Og Landemærket fra Havet skal være Hazar-Enon, Damasci Landemærke, og Zaphon mod Norden, og Hamaths Landemærke; og (det er) det nordre Hjørne.
5 Og jeg vil sønderbryde Stængerne i Damascus, og udrydde Indbyggerne af Avens Dal, og den, som holder Spiret, af Beth-Eden; og Folket af Syrien skal bortføres til Kir, sagde Herren.
15 Da forfærdedes Edoms Fyrster; de Vældige i Moab, dem betog Bævelse; alle Indbyggerne i Canaan bleve mistrøstige.
43 Kongen af Babel hørte deres Rygte, og hans Hænder sank; Angest betog ham, (ja) Smerte som hendes, der føder.
5 thi saa sagde Herren: Vi høre Forfærdelses Røst; der er Frygt og ikke Fred.
7 Og det skal skee, naar de sige til dig: Hvorfor sukker du? da skal du sige: For et Rygte, thi det kommer, og hvert Hjerte skal smeltes, og alle Hænder synke, og alt Mod skal vansmægte, og alle Knæ gaae (som) Vand; see, det kommer, og det skeer, siger den Herre Herre.
14 Hyler, I Tharsis-Skibe! thi eders Befæstning er forstyrret.
3 Saa sagde Herren: For tre Damasci Overtrædelsers Skyld og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de have tærsket Gilead med jernskarpe (Tærskevogne).
20 Moab er beskjæmmet, fordi den er knust, hyler og skriger; kundgjører det i Arnon, at Moab er ødelagt.
6 Som de saae, saa forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede.
17 Og Edom skal blive til en Forskrækkelse; hver, som gaaer frem for den, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager.
1 En Byrde over Ørken ved Havet: Ligesom Hvirvelvinde fare frem i Sønden, (saa) kommer det fra Ørken, fra et forfærdeligt Land.
23 Dine Reb ere blevne slappe; de skulle ikke kunne ret befæste deres Mast, de have ikke udbredt Flag; da blev meget Rov (og) Bytte uddeelt, de Halte røvede Rov.
14 Jeg haver hørt et Rygte fra Herren, og der er sendt Bud iblandt Hedningerne: Samler eder og kommer over dem, og gjører eder rede til Krigen.
35 Alle Øernes Indbyggere forskrækkedes over dig, og deres Konger forfærdedes saare, de saae jammerligen ud i Ansigtet.
32 og (at) Færgestederne ere indtagne, og de have opbrændt (Rørene i) Søerne med Ild, og Krigsmændene ere forfærdede.
9 Er ikke Chalno som Charchemis? er ikke Hamath som Arphad? er ikke Samaria som Damascus?
9 Paa den samme Dag skal udgaae Bud for mit Ansigt i Skibene til at forfærde Morland, (som er saa) trygt, og der skal være en Forfærdelse iblandt dem som paa Ægypti Dag, thi see, den kommer.
39 Hvor er han dog knust! hyler! hvor vender Moab Nakken til! han er beskjæmmet, Moab er bleven til Latter og til Forskrækkelse for Alle trindt omkring ham.
34 For det Skrigs Skyld i Hesbon ind til Eleale udgave de deres Røst indtil Jahaz, fra Zoar indtil Horonaim, den treaars Qvie; thi ogsaa Nimrims Vande skulle blive (aldeles) øde.
41 Kirjoth er vunden, og (hver af) Befæstningerne er indtagen; og de Vældiges Hjerte i Moab skal være paa den samme Dag som en beængstet Qvindes Hjerte.
23 Hvorledes er al Jordens Hammer afhuggen og sønderbrudt? hvorledes er Babel bleven til en Ødelæggelse iblandt Hedningerne?
46 For den Røst, at Babel er indtagen, bævede Jorden, og et Skrig er hørt iblandt Hedningerne.
30 Og de skulle lade deres Røst høre over dig og raabe bitterligen, og de skulle opkaste Støv paa deres Hoveder, de skulle velte sig i Asken.
18 Damascus handlede med dig for dine Gjerningers Mangfoldigheds Skyld, for Mangfoldighed af allehaande Gods, med Viin af Helbon, og hvid Uld.
16 Jeg hørte det, og min Bug foruroligedes, mine Læber bævede for Lyden, der kom Raaddenhed i mine Been, og jeg foruroligedes paa mit Sted, paa det jeg maa hvile paa Nødens Dag, naar han drager op imod Folket, han, som skal føre Krigsmagt over det.
2 som sender Bud over Havet og over Vandet med Fartøi af Rør: Gaaer, I lette Bud! til et Folk, som er trukket og plukket, til et forfærdeligt Folk, fra det (blev et Folk), og hidindtil, et Folk, hvorudi (her og der) Maalesnorene (ere udstrakte), og som er nedtraadt, hvis Land Floderne have hentaget.
3 Der er et Skrigs Lyd fra Horonaim, Ødelæggelse og stor Forstyrrelse.