Jeremia 49:22
See, han skal fare op som Ørnen, og flyve og udbrede sine Vinger over Bozra, og paa den samme Dag skal de Vældiges Hjerte i Edom være ligesom en beængstet Qvindes Hjerte.
See, han skal fare op som Ørnen, og flyve og udbrede sine Vinger over Bozra, og paa den samme Dag skal de Vældiges Hjerte i Edom være ligesom en beængstet Qvindes Hjerte.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
40Thi saa sagde Herren: See, han skal flyve som Ørnen, og udbrede sine Vinger over Moab.
41Kirjoth er vunden, og (hver af) Befæstningerne er indtagen; og de Vældiges Hjerte i Moab skal være paa den samme Dag som en beængstet Qvindes Hjerte.
16Din Trodsighed haver bedraget dig, (ja) dit Hjertes Hovmodighed, du, som boer i Klippens Rifter, som haver indtaget det Høie af en Høi; om du end gjorde din Rede (saa) høit som Ørnen, vil jeg (dog) kaste dig ned derfra, siger Herren.
17Og Edom skal blive til en Forskrækkelse; hver, som gaaer frem for den, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager.
19See, han kommer op som en Løve fra den høie Jordan imod en stærk Bolig, thi jeg vil gjøre, at man i et Øieblik skal løbe fra den; og hvo er den unge Karl, som jeg vil beskikke imod den? thi hvo er som jeg, og hvo kan sætte mig Tid for, og hvo er den Hyrde, som kan staae for mit Ansigt?
20Derfor hører Herrens Raad, som han haver raadslaget imod Edom, og hans Tanker, som han haver tænkt imod Themans Indbyggere: Mon ikke de Mindste af Hjorden skulle slæbe dem? mon han ikke skal ødelægge deres Bolig tilligemed dem?
21For deres Falds Lyd bævede Jorden, der var Skrig, deres Røst er hørt ved det røde Hav.
23Imod Damascus: Hamath og Arphad er beskjæmmet, thi de hørte et ondt Rygte, de ere smeltede; hos Havet er Bekymring, man kan ikke være der stille.
24Damascus haver ladet (Hænderne) synke, den haver vendt sig til at flye, og Forfærdelse haver betaget den; Angest og Smerter have grebet den som hende, der føder.
23Du, som boer paa Libanon, som gjør Rede i Cedrene, hvor skal du bede om Naade, naar Smerte kommer paa dig, Pine som hendes, der føder!
7Imod Edom: Saa sagde den Herre Zebaoth: (Er der) ikke Viisdom ydermere i Theman? Raad er borte fra de Forstandige, deres Viisdom er bleven unyttig.
8Flyer, vender eder, boer i de dybe (Stæder), I Indbyggere i Dedan! thi jeg lader Esaus Fordærvelse komme over ham til den Tid, jeg hjemsøger ham.
11Som en Ørn opsætter sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sin Vinge.
43Kongen af Babel hørte deres Rygte, og hans Hænder sank; Angest betog ham, (ja) Smerte som hendes, der føder.
44See, han kommer op som en Løve fra den høie Jordan imod en stærk Bolig, thi jeg vil gjøre, at de i et Øieblik skulle løbe fra den; og hvo er den unge Karl, som jeg vil beskikke imod den? thi hvo er som jeg, og hvo kan sætte mig Tid for, og hvo er den Hyrde, som kan staae for mit Ansigt?
13derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ja, jeg vil udrække min Haand over Edom, og udrydde deraf Mennesker og Dyr; og jeg vil gjøre det øde fra Theman, og (indtil) Dedan skulle de falde ved Sværdet.
14Og jeg vil føre min Hevn over Edom ved mit Folks Israels Haand, og de skulle gjøre ved Edom efter min Vrede og efter min Grumhed; og de skulle kjende min Hevn, siger den Herre Herre.
18Og Edom skal være (hans) Eiendom, og Seirs Eiendom skal høre hans Fjender til; men Israel skal gjøre kraftige Gjerninger.
2Ellers skal det skee, at ligesom en Fugl vanker hid og did, som bliver udladt af Reden, (saa) skulle Moabs Døttre være ved Arnons Færgesteder.
8Mon (det) ikke (skal skee) paa den samme Dag, siger Herren, at jeg vil omkomme Vise af Edom, og Forstand af Esaus Bjerg?
9Og dine Vældige, o Theman! skulle forskrækkes saare, paa det hver af Esaus Bjerg skal udryddes ved Mord.
9Giver Moab Vinger, thi den skal flyve hastigen bort, og dens Stæder skulle være til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe i dem.
12Derfor vil jeg sende en Ild i Theman, og den skal fortære Bozras Paladser.
13See, han skal fare op som Skyerne, og hans Vogne ere som Hvirvelvinden, hans Heste ere lettere end Ørne; vee os! thi vi ere forstyrrede.
1Obadias Syn: Saa sagde den Herre Herre om Edom: Vi have hørt Tidende fra Herren, og et Bud er sendt iblandt Hedningerne, (som siger:) Staaer op, og lader os staae op over dem til Krig.
8og den skal fare frem i Juda, overskylle og gaae over, indtil den naaer til Halsen, og dens udbredte Vinger skulle fylde dit Land, o Immanuel! (saa) vidt (som det er).
28Forlader Stæderne og boer i Klippen, I Indbyggere i Moab! og værer som en Due, der gjør Rede ved Siderne af Hullet i en Hule.
8Og dets Heste ere lettere end Pardere, og (deres Tænder) skulle være skarpere end Ulves om Aftenen, og dets Ryttere adsprede sig, ja, dets Ryttere komme langt fra, de flyve som en Ørn, der haster til at æde.
3Derfor ere mine Lænder fulde af Forfærdelse, Veer have betaget mig, ligesom Veer (betage den), som føder; jeg vred mig for at høre det, jeg blev forfærdet, da jeg saae det.
22Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil opløfte min Haand til Hedningerne, og opløfte mit Banner til Folkene, og de skulle føre dine Sønner frem i Kjortelfligen, og dine Døttre skulle bæres paa Skuldrene.
8Og de skulle forfærdes, Veer og Smerter skulle betage dem, de skulle blive bange som den, der føder; de skulle forundre sig, den Ene over den Anden, deres Ansigter (skulle blusse som) Luer.
29Dets Brølen (skal være) som en Løves, og det skal brøle som de unge Løver, og bruse og gribe Rov og bortføre, og der skal Ingen redde.
24Vi have hørt Rygte derom, vore Hænder ere nedsjunkne; Angest haver betaget os, (ja) Smerte, som hendes, der føder.
15Da forfærdedes Edoms Fyrster; de Vældige i Moab, dem betog Bævelse; alle Indbyggerne i Canaan bleve mistrøstige.
14Men de skulle flyve paa Philisternes Skuldre imod Vesten, de skulle røve tilhobe dem, som boe imod Østen; imod Edom og Moab skulle de sende deres Magt, og Ammons Børn (skulle bevise) dem Lydighed.
10Lid (dog saadan) Smerte og udbryd, du Zions Datter! som hun, der føder; thi nu skal du gaae ud af Staden og boe paa Marken og komme indtil Babel; der skal du udfries, der skal Herren gjenløse dig af dine Fjenders Haand.
49Herren skal opføre et Folk over dig langt fra, fra Jordens Ende, saasom Ørnen flyver, et Folk, hvis Tungemaal du ikke forstaaer;
6Som de saae, saa forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede.
41Og han skal komme i det deilige Land, og Mange skulle falde; men disse skulle undkomme fra hans Haand: Edom og Moab og de Første af Ammons Børn.
4Thi saa sagde Herren til mig: Ligesom en Løve og en ung Løve brøler over sit Rov, om end mangfoldige Hyrder (tilhobe) kaldes imod den, (ja) forskrækkes ikke for deres Røst, og ydmyger sig ikke for deres Bulder, saa skal den Herre Zebaoth nedfare at stride for Zions Bjerg og for dets Høie.
21Fryd og glæd dig, du Edoms Datter! du, som boer i det Land Uz; (thi) Bægeret skal ogsaa komme til dig, du skal blive drukken og blotte dig.
22Din Misgjerning haver en Ende, Zions Datter! han skal ikke mere lade dig bortføre; han haver hjemsøgt din Misgjerning, Edoms Datter! han haver aabenbaret dine Synder.
56Den, som (før) haver været saa øm og kræsen hos dig, at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, fordi hun har været saa kræsen og saa øm, skal misunde sin Mand i sin Arm, eller sin Søn eller sin Datter,
31Thi jeg hørte en Røst ligesom hendes, der føder, en Angest som dens, der er i Førstefødsels Nød, Zions Datters Røst; hun skal klage sig, udbrede sine Hænder (og sige): Vee mig nu! thi min Sjæl er forsmægtet for deres Skyld, som ihjelslaae.
7Og det skal skee, naar de sige til dig: Hvorfor sukker du? da skal du sige: For et Rygte, thi det kommer, og hvert Hjerte skal smeltes, og alle Hænder synke, og alt Mod skal vansmægte, og alle Knæ gaae (som) Vand; see, det kommer, og det skeer, siger den Herre Herre.
14Jeg haver hørt et Rygte fra Herren, og der er sendt Bud iblandt Hedningerne: Samler eder og kommer over dem, og gjører eder rede til Krigen.
24See, det Folk skal staae op som en stor Løve, og ophøie sig som en Løve; det skal ikke lægge sig, før det æder Rovet og drikker de Ihjelslagnes Blod.
4Omendskjøndt Edom vilde sige: Vi ere vel blevne fattige, men vi ville komme igjen og bygge de øde Steder, saa sagde den Herre Zebaoth: Ville de bygge, da vil jeg, jeg nedbryde, og man skal kalde dem Ugudeligheds Landemærke og det Folk, paa hvilket Herren er vred indtil evig (Tid).
14Og den store Ørns tvende Vinger bleve givne til Qvinden, at hun skulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der hvor hun faaer sin Føde en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangens Ansigt.
31Men de, som forvente Herren, skulle fornye (deres) Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene; de skulle løbe og ikke vansmægte, gaae og ikke blive trætte.