5 Mosebok 32:11

Original Norsk Bibel 1866

Som en Ørn opsætter sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sin Vinge.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 19:4 : 4 I have seet, hvad jeg gjorde ved Ægypterne; og jeg opløftede eder paa Ørnevinger og lod eder komme til mig
  • Jes 31:5 : 5 Som flyvende Fugle, saa skal den Herre Zebaoth (visseligen) beskjærme Jerusalem; idet han beskjærmer, skal han befrie (dem), idet han gaaer forbi, skal han redde dem.
  • Jes 40:31 : 31 Men de, som forvente Herren, skulle fornye (deres) Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene; de skulle løbe og ikke vansmægte, gaae og ikke blive trætte.
  • Jes 46:4 : 4 Ogsaa indtil Alderdommen (skal) jeg (være) den Samme, og bære (eder) indtil graae Haar; jeg, jeg haver gjort (eder), og jeg vil opløfte, og jeg vil bære og lade undkomme.
  • Jes 63:9 : 9 I al deres Angest var ikke Angest, og hans Ansigts Engel frelste (dem); han, han gjenløste dem for sin Kjærligheds Skyld, og fordi han sparede (dem), og han lagde dem paa (sig selv) og bar dem alle Dage fra gammel (Tid).
  • Hebr 11:3 : 3 Ved Tro forstaae vi, at Verden er bleven beredt ved Guds Ord, saa at de Ting, som sees, ere blevne til af dem, der ikke vare tilsyne.
  • Åp 12:4 : 4 Og dens Stjert drog Trediedelen af Himmelens Stjerner og kastede dem paa Jorden. Og Dragen stod for Qvinden, som skulde føde, for at, naar hun havde født sit Barn, den da kunde opsluge det.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    26 (Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind,

    27 da opkaster den Jord med (heftig) Bevægelse og Fnysen, og troer ikke, at det er Trompetens Lyd.

    28 Naar Trompeten noksom (lyder), siger den: Hui! og lugter Krigen langtfra, (ja) Fyrsternes Bulder og Skrig.

  • 10 Han fandt ham i Ørkens Land og paa et tomt, øde Sted, der det hylede; han førte ham omkring, han underviste ham, han bevarede ham som sin Øiesteen.

  • 4 I have seet, hvad jeg gjorde ved Ægypterne; og jeg opløftede eder paa Ørnevinger og lod eder komme til mig

  • 74%

    13 Kan du binde en Eenhjørning til Furen med dens Reb? mon den skal harve Dalene efter dig?

    14 Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor, og kan du lade dit Arbeide ligge paa den?

  • 15 Kippos skal gjøre Rede der, og lægge (Æg) og udlægge (Unger) og samle under sin Skygge; ogsaa Glenterne sankes der, den ene ved den anden.

  • 3 Og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: Hiin store Ørn med de to store Vinger, lang paa Vingerne, fuld med Fjædre, som havde adskillig Farve (derpaa), kom paa Libanon og tog Toppen af Cederen.

  • 40 Thi saa sagde Herren: See, han skal flyve som Ørnen, og udbrede sine Vinger over Moab.

  • 73%

    13 Og disse skulle I have en Vederstyggelighed til iblandt Fuglene, de skulle ikke ædes, de skulle være en Vederstyggelighed: Ørnen og Høgen og Strandørnen;

    14 og Glenten og Skaden med sit Slags;

  • 5 han, som mætter din Mund med det Gode, at du bliver ung igjen som Ørnen.

  • 72%

    6 Naar der findes en Fuglerede for dig paa Veien, (enten) i noget Træ eller paa Jorden, og der ere Unger eller Æg, og Moderen, som ligger paa Ungerne eller paa Æggene, da skal du ikke tage Moderen med Ungerne.

    7 Men du skal lade Moderen fare og tage Ungerne til dig; at det maa gaae dig vel, og du maa forlænge dine Dage.

  • 4 Om du end foer saa høit op som Ørnen, og om du satte din Rede iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.

  • 17 Et Øie, som spotter (sin) Fader og foragter at hænge ved (sin) Moder, det skulle Ravne udhakke ved Bækken, og Ørneunger skulle æde det.

  • 71%

    16 og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags;

    17 og Falken og Dykkeren og Hornuglen;

    18 og Viben og Rørdrummen og Pelikanen;

  • 31 Men de, som forvente Herren, skulle fornye (deres) Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene; de skulle løbe og ikke vansmægte, gaae og ikke blive trætte.

  • 4 Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.

  • 7 Og der var en (anden) stor Ørn med store Vinger og mange Fjædre; og see, dette Viintræ bøiede sine Rødder til den og udskjød sine Grene til den, at (den skulde) vande det af sin Plantelses Bede.

  • 71%

    12 Men dette er det, som I skulle ikke æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen;

    13 og Kragen og Skaden og Glenten med sit Slags;

  • 14 Og min Haand haver fundet Folkenes Gods som en Rede, og jeg, jeg haver sanket alt Landet, som man sanker Æg, der ere forladte, og der var Ingen, som rørte en Vinge, og som oplod Næb, og som qviddrede.

  • 12 Herren alene ledede ham, og der var ingen fremmed Gud med ham.

  • 11 Han skal føde som en Hyrde sin Hjord, samle Lam i sin Arm og bære dem i sit Skjød, han skal lede de (Faar), som ere med Lam.

  • 31 og i Ørken, som du haver seet, hvorledes Herren din Gud haver baaret dig, ligesom en Mand bærer sin Søn, paa al den Vei, I have vandret, indtil I ere komne til dette Sted.

  • 3 Min Sjæl begjærer og længes ogsaa at komme til Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kjød raabe med Fryd til den levende Gud.

  • 11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han blev seet over Veirets Vinger.

  • 10 Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.

  • 17 og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren;

  • 11 De skulle være forfærdede (og komme) som en Fugl af Ægypten og som en Due af Assurs Land, og jeg vil lade dem boe i deres Huse, siger Herren.

  • 22 See, han skal fare op som Ørnen, og flyve og udbrede sine Vinger over Bozra, og paa den samme Dag skal de Vældiges Hjerte i Edom være ligesom en beængstet Qvindes Hjerte.

  • 17 der, hvor Fuglene gjøre Rede; Storkens Bolig er paa Fyrretræer.

  • 5 Som flyvende Fugle, saa skal den Herre Zebaoth (visseligen) beskjærme Jerusalem; idet han beskjærmer, skal han befrie (dem), idet han gaaer forbi, skal han redde dem.

  • 8 Ligesom en Spurv, der vanker omkring fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring fra sit Sted.

  • 14 Og den store Ørns tvende Vinger bleve givne til Qvinden, at hun skulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der hvor hun faaer sin Føde en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangens Ansigt.

  • 9 ham, som giver Dyr deres Føde, Ravneunger, som raabe.

  • 52 Og han lod sit Folk uddrage som Faar, og førte dem i Ørken som en Hjord.

  • 6 Alle Himmelens Fugle gjorde Rede paa hans (smaae) Grene, og alle (vilde) Dyr paa Marken avlede under hans (skjønne) Grene, og alle store Folk boede under hans Skygge.

  • 7 Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.

  • 49 Herren skal opføre et Folk over dig langt fra, fra Jordens Ende, saasom Ørnen flyver, et Folk, hvis Tungemaal du ikke forstaaer;

  • 19 Vore Forfølgere vare lettere end Ørne under Himmelen; de forfulgte os (grummeligen) paa Bjergene, de lurede paa os i Ørken.

  • 16 Din Trodsighed haver bedraget dig, (ja) dit Hjertes Hovmodighed, du, som boer i Klippens Rifter, som haver indtaget det Høie af en Høi; om du end gjorde din Rede (saa) høit som Ørnen, vil jeg (dog) kaste dig ned derfra, siger Herren.

  • 15 og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags;

  • 3 Selv Drager frembyde Brystet, de give deres Unger Die; (men) mit Folks Datter (er bleven) som (den, der er) grum, som Strudser i Ørken.