5 Mosebok 1:31
og i Ørken, som du haver seet, hvorledes Herren din Gud haver baaret dig, ligesom en Mand bærer sin Søn, paa al den Vei, I have vandret, indtil I ere komne til dette Sted.
Tilleggsressurser
Henviste vers
- Jes 46:3-4 : 3 Hører mig, Jakobs Huus og alle Overblevne af Israels Huus! I, som ere lagte paa (mig) fra (Moders) Liv, som bæres af mig fra Moders Liv af! 4 Ogsaa indtil Alderdommen (skal) jeg (være) den Samme, og bære (eder) indtil graae Haar; jeg, jeg haver gjort (eder), og jeg vil opløfte, og jeg vil bære og lade undkomme.
- Jes 63:9 : 9 I al deres Angest var ikke Angest, og hans Ansigts Engel frelste (dem); han, han gjenløste dem for sin Kjærligheds Skyld, og fordi han sparede (dem), og han lagde dem paa (sig selv) og bar dem alle Dage fra gammel (Tid).
- Apg 13:18 : 18 Og henved fyrretyve Aars Tid fordrog han deres Sæder i Ørkenen.
- 4 Mos 11:11-12 : 11 Og Mose sagde til Herren: Hvi gjorde du (saa) ilde ved din Tjener? og hvi finder jeg ikke Naade for dine Øine, at du lægger alt dette Folks Byrde paa mig? 12 Mon jeg, jeg haver undfanget alt dette Folk? mon jeg haver født det? at du skulde sige til mig: Bær det i din Favn, ligesom en Fosterfader bærer et diende Barn, ind i det Land, som du haver svoret dets Fædre.
- 2 Mos 19:4 : 4 I have seet, hvad jeg gjorde ved Ægypterne; og jeg opløftede eder paa Ørnevinger og lod eder komme til mig
- 5 Mos 32:10-12 : 10 Han fandt ham i Ørkens Land og paa et tomt, øde Sted, der det hylede; han førte ham omkring, han underviste ham, han bevarede ham som sin Øiesteen. 11 Som en Ørn opsætter sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sin Vinge. 12 Herren alene ledede ham, og der var ingen fremmed Gud med ham.
- Jes 40:11 : 11 Han skal føde som en Hyrde sin Hjord, samle Lam i sin Arm og bære dem i sit Skjød, han skal lede de (Faar), som ere med Lam.
- Hos 11:3-4 : 3 Og jeg, jeg lærte Ephraim at gaae, han tog dem paa sine Arme; og de kjendte det ikke, at jeg havde lægt dem. 4 Jeg drog dem med Menneskens Snorer, med Kjærligheds Reb, og jeg var dem som de, der opløfte Aaget, (der var) over deres Kjæfter, og jeg rakte ham Føde.
- Neh 9:12-23 : 12 Og du ledede dem om Dagen ved en Skystøtte, og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa. 13 Og du kom ned over Sinai Bjerg og talede med dem af Himmelen, og du gav dem oprigtige Rette og sande Love, gode Skikke og Bud. 14 Og du kundgjorde dem din hellige Sabbat, og bød dem Bud og Skikke og Lov formedelst Mose, din Tjener. 15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det. 16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud. 17 Ja de vægrede sig for at høre dem og kom ikke dine underlige Ting ihu, som du gjorde med dem, men forhærdede deres Nakke og satte en Høvedsmand for at vende tilbage til deres Trældomstjeneste i deres Gjenstridighed; men du er Forladelsers Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og forlod dem ikke; 18 enddog de gjorde sig en støbt Kalv og sagde: Det er din Gud, som opførte dig af Ægypten, og de gjorde store Bespottelser. 19 Og du, du forlod dem ikke i Ørken efter dine mange Barmhjertigheder; den Skystøtte veg ikke fra dem om Dagen at lede dem paa Veien, eller Ildstøtten om Natten at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa. 20 Og du gav din den gode Aand til at undervise dem, og negtede ikke dit Man for deres Munde, og gav dem Vand til deres Tørst. 21 Saa forsørgede du dem i fyrretyve Aar i Ørken; dem fattedes Intet; deres Klæder bleve ikke gamle, og deres Fødder hovnede ikke. 22 Og du gav dem Riger og Folk, og delede dem i (hvert) Hjørne, og de eiede Sihons Land, nemlig Hesbons Konges Land og Ogs, Basans Konges, Land. 23 Og du formerede deres Børn som Stjerner paa Himmelen, og førte dem til det Land, som du havde tilsagt deres Fædre, at de skulde komme og indtage det til Eiendom.
- Sal 78:14-28 : 14 Og han ledede dem om Dagen ved en Sky, og den ganske Nat ved Ildens Lys. 15 Han adskilte Klipperne i Ørken, og gav dem at drikke som af store Afgrunde. 16 Og han udførte flydende (Vande) af en Klippe, og lod Vand fare ned som Floder. 17 Dog bleve de endnu ved at synde imod ham, at forbittre den Høieste i Ørken. 18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, da de begjærede Mad for deres Sjæle. 19 Og de talede imod Gud, de sagde: Mon Gud kunde berede et Bord i Ørken? 20 See, han haver slaget Klippen, at der flød Vand, og Bækkene løbe over; mon han kunde og give Brød? mon han kunde beskikke Kjød for sit Folk? 21 Derfor hørte Herren det og blev fortørnet, og en Ild optændtes i Jakob, og en Vrede kom ogsaa op i Israel, 22 fordi de ikke troede paa Gud, og forlode sig ikke paa hans Frelse, 23 der han bød de øverste Skyer oven af og oplod Himmelens Døre, 24 og han lod Manna regne paa dem at æde, og gav dem Himmelkorn. 25 Hver aad de Stærkes Brød; han sendte dem Tæring til Mættelse. 26 Han lod Østenveir fare frem under Himmelen, og førte Søndenveir frem ved sin Styrke. 27 Og han lod Kjød regne paa dem som Støv, og flyvende Fugle som Havets Sand. 28 Og han lod disse falde midt i sin Leir, trindt omkring iblandt sine Boliger.
- Sal 105:39-41 : 39 Han udbredte en Sky til et Skjul, og en Ild til at oplyse Natten. 40 (Israel) bad, saa lod han Vagteler komme, og mættede dem med Himmelbrød. 41 Han aabnede en Klippe, og der fløde Vande, de løbe igjennem de tørre (Stæder som) en Flod.
- 2 Mos 16:1-9 : 1 Og de droge fra Elim, og al Israels Børns Menighed kom til den Ørk Sin, som er imellem Elim og imellem Sinai, paa den femtende Dag i den anden Maaned, efterat de udgik af Ægypti Land. 2 Og al Israels Børns Menighed knurrede imod Mose og imod Aron i Ørken. 3 Og Israels Børn sagde til dem: Gid vi havde døet ved Herrens Haand i Ægypti Land, da vi sadde ved Kjødgryden, da vi aade Brød, til vi vare mætte; thi I have udført os i denne Ørk, at lade al denne Menighed døe af Hunger. 4 Da sagde Herren til Mose: See, jeg, jeg vil lade regne Brød af Himmelen til eder, at Folket maa gaae ud og sanke (hver) Dags Nødtørft paa sin Dag, at jeg kan forsøge det, om det vil vandre i min Lov, eller ei. 5 Og det skal skee paa den sjette Dag, da skulle de tillave det, som de bære (hjem); og det skal være dobbelt saa meget, som det, de sanke (ellers) hver Dag. 6 Og Mose og Aron sagde til alle Israels Børn: Iaften, da skulle I kjende, at Herren haver udført eder af Ægypti Land. 7 Og imorgen, da skulle I see Herrens Herlighed, thi han haver hørt eders megen Knur imod Herren; og hvad ere vi, at I knurre imod os? 8 Og Mose sagde: (I skulle finde det,) naar Herren giver eder Kjød at æde iaften, og Brød imorgen, til at mættes, thi Herren haver hørt eders megen Knur, med hvilken I knurre imod ham; og hvad ere vi? Eders megen Knur var ikke imod os, men imod Herren. 9 Og Mose sagde til Aron: Siig til al Israels Børns Menighed: Kommer frem for Herrens Ansigt, thi han hørte eders megen Knur. 10 Og det skede, der Aron talede til al Israels Børns Menighed, da saae de hen til Ørken; og see, Herrens Herlighed saaes i Skyen. 11 Og Herren talede til Mose og sagde: 12 Jeg haver hørt Israels Børns megen Knur; tal til dem, sigende: Imellem de to Aftener skulle I æde Kjød, og imorgen mættes af Brød; og I skulle fornemme, at jeg Herren er eders Gud. 13 Og det skede om Aftenen, at der kom Vagteler og bedækkede Leiren; og om Morgenen laae Duggen trindt omkring Leiren. 14 Og der Duggen, som laae, foer op, see, da laae (der) ovenover Ørken (noget) Tyndt, Trindt, tyndt som Riimfrost paa Jorden. 15 Der Israels Børn saae det, da sagde de, den Ene til den Anden: Hvad er det? thi de vidste ikke, hvad det var; da sagde Mose til dem: Det er det Brød, som Herren haver givet eder at æde. 16 Dette er det Ord, som Herren haver befalet: Sanker deraf, eftersom Enhver kan æde; I skulle tage en Omer til (hvert) Hoved, efter eders Personers Tal, som hver haver i sit Paulun. 17 Og Israels Børn gjorde saa; og sankede, En mere, og en Anden mindre.
- 4 Mos 11:14 : 14 Jeg, jeg kan ikke for mig alene bære alt dette Folk; thi det er mig for svart.
Lignende vers (AI)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
- 5 Mos 8:2-54 vers80%
2 Og du skal ihukomme al den Vei, som Herren din Gud haver ladet dig gaae disse fyrretyve Aar i Ørken, for at ydmyge dig, at forsøge dig, at fornemme, hvad der var i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ei.
3 Og han ydmygede dig og lod dig hungre, og gav dig Man at æde, hvilket du ikke kjendte, og ei dine Fædre kjendte; at han vilde lade dig vide, at Mennesket lever ikke ved Brødet alene, men Mennesket lever ved alt det, som udgaaer af Herrens Mund.
4 Dit Klædebon blev ikke gammelt paa dig, og din Fod blev ikke hoven disse fyrretyve Aar.
5 Saa kan du kjende i dit Hjerte, at ligesom en Mand tugter sin Søn, haver Herren din Gud tugtet dig.
- 80%
30 Herren eders Gud, han, som gaaer for eders Ansigt, han skal stride for eder, efter alt det, som han gjorde mod eder i Ægypten, for eders Øine,
- 5 Mos 1:32-332 vers79%
32 Men I troede ikke formedelst dette Ord paa Herren eders Gud,
33 som gik for eders Ansigt paa Veien, at opsøge for eder Stedet, hvor I skulde leire eder, i en Ild om Natten, at vise eder Veien, som I skulde gaae paa, og i en Sky om Dagen.
- 79%
5 og hvad han haver gjort ved eder i Ørken, indtil I ere komne til dette Sted,
- 78%
7 Thi Herren din Gud haver velsignet dig i al din Haands Gjerning, han kjender dine Gange igjennem denne store Ørk; nu fyrretyve Aar haver Herren din Gud været med dig, dig fattedes ingen Ting.
- 78%
19 Saa reiste vi fra Horeb og gik igjennem hele denne store og forfærdelige Ørk, hvilken I saae, paa Veien til det amoritiske Bjerg, saasom Herren vor Gud befoel os; og vi kom til Kades-Barnea.
- 5 Mos 8:15-162 vers77%
15 — han, som ledte dig igjennem den store og forfærdelige Ørk, (hvor der vare) brændende Slanger og Skorpioner og Tørhed, hvor der var ikke Vand, han, som lod Vand udflyde til dig af en haard Steenklippe,
16 han, som gav dig Man at æde i Ørken, hvilket dine Fædre ikke kjendte, for at ydmyge dig, og for at forsøge dig, og at gjøre vel imod dig i din sidste Tid —
- 76%
4 I have seet, hvad jeg gjorde ved Ægypterne; og jeg opløftede eder paa Ørnevinger og lod eder komme til mig
- 75%
10 Han fandt ham i Ørkens Land og paa et tomt, øde Sted, der det hylede; han førte ham omkring, han underviste ham, han bevarede ham som sin Øiesteen.
- 75%
5 Og fyrretyve Aar haver jeg ladet eder vandre i Ørken; eders Klæder bleve ikke gamle paa eder, og dine Skoe bleve ikke gamle paa din Fod.
- 75%
40 Men I, vender eder og reiser til Ørken, paa Veien til det røde Hav.
- 75%
34 eller om Gud har forsøgt at komme, at tage sig et Folk midt af Folket ved Forsøgelser, ved Tegn, og ved underlige Gjerninger, og ved Krig, og ved en stærk Haand, og ved en udrakt Arm, og ved store Forskrækkelser, efter alt det, som Herren eders Gud haver gjort ved eder i Ægypten for dine Øine?
- 75%
19 de store Forsøgelser, som dine Øine saae, og de Tegn og de underlige Ting, og den stærke Haand og den udrakte Arm, med hvilken Herren din Gud udførte dig; saaledes skal Herren din Gud gjøre ved alle de Folk, for hvis Ansigt du frygter.
- 75%
20 Men eder tog Herren og udførte eder af den Jernovn, af Ægypten, for at være hans Arvs Folk, som (man seer) paa denne Dag.
- 74%
18 Og henved fyrretyve Aars Tid fordrog han deres Sæder i Ørkenen.
- 74%
7 Kom ihu, glem ikke, at du fortørnede Herren din Gud i Ørken; fra den Dag, da du udgik af Ægypti Land, indtil I ere komne til dette Sted, have I været gjenstridige imod Herren.
- 74%
21 Saa forsørgede du dem i fyrretyve Aar i Ørken; dem fattedes Intet; deres Klæder bleve ikke gamle, og deres Fødder hovnede ikke.
- 74%
33 Og eders Børn skulle være Hyrder i Ørken fyrretyve Aar, og bære eders Horeri, indtil eders døde Kroppe faae Ende i denne Ørk.
- 74%
12 Mon jeg, jeg haver undfanget alt dette Folk? mon jeg haver født det? at du skulde sige til mig: Bær det i din Favn, ligesom en Fosterfader bærer et diende Barn, ind i det Land, som du haver svoret dets Fædre.
- 74%
21 Han er din Lov, og han er din Gud, som haver gjort disse store og forfærdelige Ting mod dig, som dine Øine have seet.
- 74%
2 Og I skulle vide idag, at jeg taler ikke med eders Børn, som ikke vide, og som ikke have seet Herrens eders Guds Tugtelse, hans Storhed, hans stærke Haand og hans udrakte Arm,
- 73%
10 Og jeg, jeg førte eder op af Ægypti Land, og jeg førte eder i Ørken fyrretyve Aar, for at eie Amoriternes Land.
- 73%
9 Da talede jeg til eder paa den samme Tid og sagde: Jeg kan ikke alene bære eder.
- 73%
16 thi I vide, at vi boede i Ægypti Land, og vi droge midt igjennem Hedningerne, som I droge igjennem,
- 73%
10 Den Dag, da du stod for Herrens din Guds Ansigt ved Horeb, der Herren sagde til mig: Samle til mig Folket, saa vil jeg lade dem høre mine Ord, som de skulle lære, for at frygte mig alle de Dage, som de leve paa Jorden, og de skulle lære deres Børn dem.
- 73%
6 Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægypti Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og (fuldt af) Grave, i et tørt og Dødens Skygges Land, i et Land, som Ingen haver (tilforn) vandret igjennem, og hvor intet Menneske boer?
- 73%
18 hvorledes han kom mod dig paa Veien og slog din Bagtrop, alle de Udmattede, (som droge) efter dig, der du var træt og mødig; og han frygtede ikke Gud.
- 73%
5 Jeg, jeg kjendte dig i Ørken, i de tørre Steders Land.
- 73%
17 Thi Herren vor Gud, han er den, som opførte os og vore Fædre af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, og som haver gjort disse store Tegn for vore Øine, og bevarede os paa al den Vei, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, hvor vi have gaaet midt igjennem.
- 72%
11 eders smaae Børn, eders Hustruer og din Fremmede, som er midt i dine Leire, baade din Vedhugger og din Vanddrager;
- 72%
3 Og I, I have seet alt, hvad Herren, eders Gud har gjort ved alle disse Folk for eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han er den, som har stredet for eder.
- 72%
21 da skal du sige til din Søn: Vi vare Pharaos Trælle i Ægypten, og Herren udførte os af Ægypten med en stærk Haand.
- 72%
19 Og du, du forlod dem ikke i Ørken efter dine mange Barmhjertigheder; den Skystøtte veg ikke fra dem om Dagen at lede dem paa Veien, eller Ildstøtten om Natten at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.
- 72%
23 Thi Herren eders Gud tørrede Jordanens Vand for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom Herren eders Gud gjorde med det røde Hav, hvilket han tørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over;
- 72%
8 Saa gjorde eders Fædre, der jeg sendte dem af Kades-Barnea, til at besee Landet.
- 72%
8 Og du skal forkynde for din Søn paa den samme Dag og sige: (Saadant holder jeg,) for det Herren gjorde mig, der jeg drog ud af Ægypten.
- 72%
12 Hvorledes kan jeg alene bære eders Møie og eders Byrde og eders Trætte?
- 72%
12 Og du ledede dem om Dagen ved en Skystøtte, og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.
- 72%
37 Og fordi at han elskede dine Fædre, da udvalgte han (hvers) Sæd efter ham, og han udførte dig af Ægypten med sit Ansigt, ved sin store Kraft,
- 72%
5 Og Herren din Gud skal føre dig i det Land, som dine Fædre eiede, og du skal eie det; og han skal gjøre vel imod dig og formere dig mere end dine Fædre.
- 72%
31 Og han sagde: Kjære, forlad os ikke; thi efterdi du veed, hvorledes vi skulle leire os i Ørken, saa skal du (fremdeles) være vore Øine.
- 72%
14 Og det skal skee, naar din Søn spørger dig ad herefter, sigende: Hvad er det? da skal du sige til ham: Herren udførte os af Ægypten, af Trælles Huus, med en vældig Haand.
- 72%
31 Og eders smaae Børn, om hvilke I sagde, de skulle blive til Rov, ja dem vil jeg føre derind, at de skulle kjende det Land, som I have foragtet.
- 72%
1 Og det skal skee, naar alle disse Ting skulle komme over dig, Velsignelsen og Forbandelsen, som jeg haver lagt for dit Ansigt, og du tager (det) igjen til Hjerte iblandt alle Hedningerne, derhen, hvor Herren din Gud haver fordrevet dig,
- 71%
15 Thi dersom I vende eder bort fra ham, da skal han endnu længere lade ham blive i Ørken, og (dermed) fordærve I alt dette Folk.