5 Mosebok 8:2
Og du skal ihukomme al den Vei, som Herren din Gud haver ladet dig gaae disse fyrretyve Aar i Ørken, for at ydmyge dig, at forsøge dig, at fornemme, hvad der var i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ei.
Og du skal ihukomme al den Vei, som Herren din Gud haver ladet dig gaae disse fyrretyve Aar i Ørken, for at ydmyge dig, at forsøge dig, at fornemme, hvad der var i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ei.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 og dit Hjerte skulde ophøies, og du skulde glemme Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus,
15 — han, som ledte dig igjennem den store og forfærdelige Ørk, (hvor der vare) brændende Slanger og Skorpioner og Tørhed, hvor der var ikke Vand, han, som lod Vand udflyde til dig af en haard Steenklippe,
16 han, som gav dig Man at æde i Ørken, hvilket dine Fædre ikke kjendte, for at ydmyge dig, og for at forsøge dig, og at gjøre vel imod dig i din sidste Tid —
3 Og han ydmygede dig og lod dig hungre, og gav dig Man at æde, hvilket du ikke kjendte, og ei dine Fædre kjendte; at han vilde lade dig vide, at Mennesket lever ikke ved Brødet alene, men Mennesket lever ved alt det, som udgaaer af Herrens Mund.
4 Dit Klædebon blev ikke gammelt paa dig, og din Fod blev ikke hoven disse fyrretyve Aar.
5 Saa kan du kjende i dit Hjerte, at ligesom en Mand tugter sin Søn, haver Herren din Gud tugtet dig.
6 Saa hold Herrens din Guds Bud, at vandre i hans Veie og at frygte ham.
7 Thi Herren din Gud haver velsignet dig i al din Haands Gjerning, han kjender dine Gange igjennem denne store Ørk; nu fyrretyve Aar haver Herren din Gud været med dig, dig fattedes ingen Ting.
31 og i Ørken, som du haver seet, hvorledes Herren din Gud haver baaret dig, ligesom en Mand bærer sin Søn, paa al den Vei, I have vandret, indtil I ere komne til dette Sted.
32 Men I troede ikke formedelst dette Ord paa Herren eders Gud,
33 som gik for eders Ansigt paa Veien, at opsøge for eder Stedet, hvor I skulde leire eder, i en Ild om Natten, at vise eder Veien, som I skulde gaae paa, og i en Sky om Dagen.
1 I skulle holde alt det Bud, som jeg byder dig idag, til at gjøre, at I maae leve og formeres, og komme og eie det Land, som Herren haver svoret eders Fædre.
7 Kom ihu, glem ikke, at du fortørnede Herren din Gud i Ørken; fra den Dag, da du udgik af Ægypti Land, indtil I ere komne til dette Sted, have I været gjenstridige imod Herren.
8 Og I fortørnede Herren ved Horeb, og Herren blev vred paa eder, at han vilde ødelagt eder,
5 Og fyrretyve Aar haver jeg ladet eder vandre i Ørken; eders Klæder bleve ikke gamle paa eder, og dine Skoe bleve ikke gamle paa din Fod.
6 I have ikke ædet Brød, og ei drukket Viin eller stærk Drik, at I skulle vide, at jeg er Herren eders Gud.
18 Da bød jeg eder paa den samme Tid alle de Ord, som I skulle gjøre.
19 Saa reiste vi fra Horeb og gik igjennem hele denne store og forfærdelige Ørk, hvilken I saae, paa Veien til det amoritiske Bjerg, saasom Herren vor Gud befoel os; og vi kom til Kades-Barnea.
9 hvor eders Fædre fristede mig, prøvede mig, enddog de saae mine Gjerninger i fyrretyve Aar.
34 eller om Gud har forsøgt at komme, at tage sig et Folk midt af Folket ved Forsøgelser, ved Tegn, og ved underlige Gjerninger, og ved Krig, og ved en stærk Haand, og ved en udrakt Arm, og ved store Forskrækkelser, efter alt det, som Herren eders Gud haver gjort ved eder i Ægypten for dine Øine?
17 I skulle flitteligen holde Herrens eders Guds Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke, som han haver budet dig.
21 Saa forsørgede du dem i fyrretyve Aar i Ørken; dem fattedes Intet; deres Klæder bleve ikke gamle, og deres Fødder hovnede ikke.
5 Jeg, jeg kjendte dig i Ørken, i de tørre Steders Land.
18 Og du skal komme ihu, at du var en Tjener i Ægypten, og Herren din Gud forløste dig derfra; derfor byder jeg dig at gjøre denne Gjerning.
19 de store Forsøgelser, som dine Øine saae, og de Tegn og de underlige Ting, og den stærke Haand og den udrakte Arm, med hvilken Herren din Gud udførte dig; saaledes skal Herren din Gud gjøre ved alle de Folk, for hvis Ansigt du frygter.
2 Og I skulle vide idag, at jeg taler ikke med eders Børn, som ikke vide, og som ikke have seet Herrens eders Guds Tugtelse, hans Storhed, hans stærke Haand og hans udrakte Arm,
11 Vogt dig, at du ikke forglemmer Herren din Gud, saa du ikke holder hans Bud og hans Rette og hans Skikke, som jeg byder dig idag;
10 Og jeg, jeg førte eder op af Ægypti Land, og jeg førte eder i Ørken fyrretyve Aar, for at eie Amoriternes Land.
5 og hvad han haver gjort ved eder i Ørken, indtil I ere komne til dette Sted,
18 Men du skal komme Herren din Gud ihu, thi han er den, som giver dig Kraft til at gjøre mægtige (Gjerninger), for at stadfæste sin Pagt, som han svoer dine Fædre, som (det sees) paa denne Dag.
19 Og det skal skee, om du glemmer Herren din Gud og vandrer efter andre Guder, og tjener dem og tilbeder for dem, da vidner jeg over eder idag, at I skulle aldeles omkomme,
1 Og det skal skee, naar alle disse Ting skulle komme over dig, Velsignelsen og Forbandelsen, som jeg haver lagt for dit Ansigt, og du tager (det) igjen til Hjerte iblandt alle Hedningerne, derhen, hvor Herren din Gud haver fordrevet dig,
2 og du omvender dig til Herren din Gud, og du hører hans Røst efter alt det, som jeg byder dig idag, du og dine Børn, i dit ganske Hjerte og i din ganske Sjæl,
4 Og de vare, for at forsøge Israel ved dem, at vide, om de vilde lyde Herrens Bud, hvilke han havde budet deres Fædre formedelst Mose.
6 Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægypti Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og (fuldt af) Grave, i et tørt og Dødens Skygges Land, i et Land, som Ingen haver (tilforn) vandret igjennem, og hvor intet Menneske boer?
40 Men I, vender eder og reiser til Ørken, paa Veien til det røde Hav.
16 thi I vide, at vi boede i Ægypti Land, og vi droge midt igjennem Hedningerne, som I droge igjennem,
18 Og henved fyrretyve Aars Tid fordrog han deres Sæder i Ørkenen.
14 Og Herren bød mig paa den samme Tid at lære eder Skikke og Rette, at I skulde gjøre derefter i det Land, hvortil I fare over, til at eie det.
15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.
22 Og du skal komme ihu, at du var en Tjener i Ægypti Land; derfor byder jeg dig at gjøre denne Gjerning.
15 Og du skal komme ihu, at du var en Tjener i Ægypti Land, og at Herren din Gud forløste dig; derfor byder jeg dig dette Ord idag.
17 Kom ihu, hvad Amalek gjorde dig paa Veien, der I droge ud af Ægypten;
12 Og du skal komme ihu, at du haver været en Tjener i Ægypten; og du skal holde og gjøre disse Skikke.
38 at han vilde fordrive for dit Ansigt større og stærkere Folk, end du er, for at føre dig ind, at give dig deres Land til Arv, som (det sees) paa denne Dag.
3 Og tag vare paa Herrens din Guds Varetægt, at vandre i hans Veie, at holde hans Skikke, hans Bud og hans Rette og hans Vidnesbyrd efter det, som skrevet er i Mose Lov, at du kan handle klogeligen i alt det, du gjør, og i alt det, du vender dig til;
8 Derfor skulle I holde alt det Bud, som jeg byder dig idag, at I maae blive stærke, og komme ind og eie Landet, hvortil I drage over, for at eie det,
16 Thi jeg byder dig idag at elske Herren din Gud, at vandre i hans Veie, og at holde hans Bud og hans Skikke og hans Rette, at du maa leve og formeres, og Herren din Gud maa velsigne dig i det Land, hvor du kommer hen at eie det.
40 Og du skal holde hans Skikke og hans Bud, som jeg byder dig idag, at det skal gaae dig vel, og dine Børn efter dig, og at du maa forlænge Dagene i dit Land, som Herren din Gud giver dig alle Dage.
15 Og du skal komme ihu, at du var en Tjener i Ægypti Land, og Herren din Gud udførte dig derfra med en stærk Haand og med en udrakt Arm; derfor haver Herren din Gud budet dig at holde Sabbatsdagen.