Hosea 13:5

Original Norsk Bibel 1866

Jeg, jeg kjendte dig i Ørken, i de tørre Steders Land.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 2:7 : 7 Thi Herren din Gud haver velsignet dig i al din Haands Gjerning, han kjender dine Gange igjennem denne store Ørk; nu fyrretyve Aar haver Herren din Gud været med dig, dig fattedes ingen Ting.
  • 5 Mos 8:15 : 15 — han, som ledte dig igjennem den store og forfærdelige Ørk, (hvor der vare) brændende Slanger og Skorpioner og Tørhed, hvor der var ikke Vand, han, som lod Vand udflyde til dig af en haard Steenklippe,
  • 5 Mos 32:10 : 10 Han fandt ham i Ørkens Land og paa et tomt, øde Sted, der det hylede; han førte ham omkring, han underviste ham, han bevarede ham som sin Øiesteen.
  • Sal 1:6 : 6 Thi Herren kjender de Retfærdiges Vei, men de Ugudeliges Vei skal forgaae.
  • Sal 31:7 : 7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
  • Sal 63:1 : 1 Davids Psalme; der han var i Judæ Ørk.
  • Sal 142:3 : 3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.
  • Jer 2:2 : 2 Gak hen, og raab for Jerusalems Øren og siig: Saa siger Herren: Jeg kommer dig ihu, (ja) din Ungdoms Miskundhed (og) dine Trolovelsers Kjærlighed, da du gik efter mig i Ørken, i Landet, som ikke var saaet,
  • Jer 2:6 : 6 Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægypti Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og (fuldt af) Grave, i et tørt og Dødens Skygges Land, i et Land, som Ingen haver (tilforn) vandret igjennem, og hvor intet Menneske boer?
  • Nah 1:7 : 7 Herren er god, (han er) til Befæstning paa Nøds Dag, og kjender dem, som troe paa ham.
  • 1 Kor 8:3 : 3 men dersom Nogen elsker Gud, han er kjendt af ham, —
  • Gal 4:9 : 9 Men nu, da I kjende Gud, ja meget mere ere kjendte af Gud, hvorledes vende I da atter tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, hvoraf I atter paany ville gjøre Eder til Trælle?
  • 2 Mos 2:25 : 25 Og Gud saae Israels Børn, og Gud kjendte dem.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 4 Og jeg er Herren din Gud fra Ægypti Land af; derfor skulde du ikke kjende nogen Gud foruden mig, thi der er ingen Frelser uden mig.

  • 76%

    5 Og fyrretyve Aar haver jeg ladet eder vandre i Ørken; eders Klæder bleve ikke gamle paa eder, og dine Skoe bleve ikke gamle paa din Fod.

    6 I have ikke ædet Brød, og ei drukket Viin eller stærk Drik, at I skulle vide, at jeg er Herren eders Gud.

  • Jer 2:6-7
    2 vers
    75%

    6 Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægypti Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og (fuldt af) Grave, i et tørt og Dødens Skygges Land, i et Land, som Ingen haver (tilforn) vandret igjennem, og hvor intet Menneske boer?

    7 Og jeg førte eder ind udi et dyrket Land, at æde dets Frugt og dets Gode; men der I kom (derind), da besmittede I mit Land og gjorde min Arv til en Vederstyggelighed.

  • 2 Og du skal ihukomme al den Vei, som Herren din Gud haver ladet dig gaae disse fyrretyve Aar i Ørken, for at ydmyge dig, at forsøge dig, at fornemme, hvad der var i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ei.

  • 75%

    14 og dit Hjerte skulde ophøies, og du skulde glemme Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus,

    15 — han, som ledte dig igjennem den store og forfærdelige Ørk, (hvor der vare) brændende Slanger og Skorpioner og Tørhed, hvor der var ikke Vand, han, som lod Vand udflyde til dig af en haard Steenklippe,

    16 han, som gav dig Man at æde i Ørken, hvilket dine Fædre ikke kjendte, for at ydmyge dig, og for at forsøge dig, og at gjøre vel imod dig i din sidste Tid —

  • 25 Hold din Fod tilbage fra (at løbe) barfodet, og din Strube fra Tørst; men du sagde: (Det er) forloret; ikke (saa), thi jeg haver elsket Fremmede, og efter dem vil jeg gaae.

  • 6 Der de fik Føde, da bleve de mætte, de bleve mætte, og deres Hjerte ophøiede sig; derfor forglemte de mig.

  • 73%

    5 Jeg er Herren, og Ingen ydermere, uden mig er ingen Gud; jeg vil omgjorde dig, enddog du kjender mig ikke;

    6 paa det de skulle vide fra Solens Opgang og fra (dens) Nedgang, at der er Ingen foruden mig; jeg er Herren, og Ingen ydermere,

  • 7 Thi Herren din Gud haver velsignet dig i al din Haands Gjerning, han kjender dine Gange igjennem denne store Ørk; nu fyrretyve Aar haver Herren din Gud været med dig, dig fattedes ingen Ting.

  • 2 Gak hen, og raab for Jerusalems Øren og siig: Saa siger Herren: Jeg kommer dig ihu, (ja) din Ungdoms Miskundhed (og) dine Trolovelsers Kjærlighed, da du gik efter mig i Ørken, i Landet, som ikke var saaet,

  • 3 Jeg, jeg kjender Ephraim, og Israel er ikke skjult for mig, at Ephraim haver nu bedrevet Horeri, (og) Israel er besmittet.

  • 73%

    1 Hører dette Ord, som Herren talede over eder, Israels Børn! over al den Slægt, som jeg førte op af Ægypti Land, sigende:

    2 Jeg haver aleneste kjendt eder fremfor alle Slægter paa Jorden; derfor vil jeg (og) hjemsøge over eder alle eders Misgjerninger.

  • 10 Og jeg, jeg førte eder op af Ægypti Land, og jeg førte eder i Ørken fyrretyve Aar, for at eie Amoriternes Land.

  • 31 og i Ørken, som du haver seet, hvorledes Herren din Gud haver baaret dig, ligesom en Mand bærer sin Søn, paa al den Vei, I have vandret, indtil I ere komne til dette Sted.

  • 9 Og Ephraim sagde: Jeg er dog bleven rig, jeg haver fundet mig Formue; (i) alle mine Arbeider skulle de ikke finde i mig (nogen) Misgjerning, som er Synd.

  • 1 Davids Psalme; der han var i Judæ Ørk.

  • 72%

    17 De Elendige og de Fattige lede efter Vand, og (der er) intet, deres Tunge forsmægtede af Tørst; jeg, Herren, jeg vil bønhøre dem, (jeg,) Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem.

    18 Jeg vil aabne Floder paa de høie (Stæder), og Kilder midt i Dalene; jeg vil gjøre Ørken til Vandsø, og det tørre Land til Vandløb.

  • 14 Og jeg vil føre (dig) ved dine Fjender i et Land, som du ikke kjender; thi Ilden, som er optændt i min Vrede, skal brænde over eder.

  • 33 som udførte eder af Ægypti Land, at være eders Gud; jeg er Herren.

  • 2 (Da) skulle de raabe til mig: Min Gud! vi, Israel, kjende dig.

  • 20 Ja, jeg vil trolove mig dig i Troen, og du skal kjende Herren.

  • 15 Og jeg, jeg opløftede ogsaa min Haand til dem i Ørken, at jeg vilde ikke føre dem til det Land, som jeg havde givet (dem), som flyder med Melk og Honning, — det er det deiligste af alle Landene —

  • 6 Jeg er Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus.

  • 35 Og jeg vil føre eder i Folkenes Ørk, og der gaae irette med eder Ansigt til Ansigt.

  • 3 paa det jeg skal ikke drage hende nøgen af og fremstille hende som den Dag, hun blev født, ja sætte hende som Ørken, og lægge hende som et tørt Land, og lade hende døe af Tørst.

  • 5 og hvad han haver gjort ved eder i Ørken, indtil I ere komne til dette Sted,

  • 35 Dig er det blevet viist, at du skal vide, at Herren, han er Gud, (ja) Ingen uden han alene.

  • 14 Og jeg vil udrække min Haand over dem, og gjøre Landet til en Ødelæggelse og Forskrækkelse fremfor Diblathas Ørk, i alle deres Boliger; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

  • 25 Mon I have fremført mig Slagtoffere og Madoffere i Ørken i fyrretyve Aar, o Israels Huus?

  • 7 Kom ihu, glem ikke, at du fortørnede Herren din Gud i Ørken; fra den Dag, da du udgik af Ægypti Land, indtil I ere komne til dette Sted, have I været gjenstridige imod Herren.

  • 18 Og Herren lod mig vide det, at jeg veed det; da lod du mig see deres Idrætter.

  • 71%

    19 Din Ondskab skal tugte dig, og dine Afvendelser straffe dig, og viid og see, at det er ondt og beeskt, at du haver forladt Herren din Gud, og at min Frygt er ikke hos dig, siger Herren, den Herre Zebaoth.

    20 Da jeg havde fra fordum (Tid) sønderbrudt dit Aag, sønderrevet dine Baand, da sagde du: Jeg vil ikke tjene (dem mere); dog løb du om paa alle ophøiede Høie og under hvert grønt Træ (som) en Skjøge.

  • 14 Derfor, see, jeg vil lokke hende og føre hende i Ørken, og jeg vil tale kjærligen med hende.

  • 10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede for en fremmed Gud.

  • 7 Jeg borttog hans Skuldre fra Byrden, hans Hænder bleve befriede fra Kjedelen.

  • 3 Derfor ere Regndraaberne tilbageholdte, og sildig Regn var ikke; men du haver en Horqvindes Pande, du vægrer dig ved at skamme dig.

  • 7 Og jeg vil tage eder mig til et Folk, og jeg vil være eder en Gud, og I skulle fornemme, at jeg er Herren eders Gud, den, som udfører eder fra (at være) under de Ægypters Byrder.

  • 25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.

  • 5 — (de vare) hungrige, og tørstige tillige, deres Sjæl forsmægtede i dem.

  • 41 Jeg er Herren eders Gud, som haver udført eder af Ægypti Land, for at være eder en Gud; jeg er Herren eders Gud.

  • 2 Og I skulle vide idag, at jeg taler ikke med eders Børn, som ikke vide, og som ikke have seet Herrens eders Guds Tugtelse, hans Storhed, hans stærke Haand og hans udrakte Arm,

  • 15 Jeg vil lade ham see underlige Ting, som i de Dage du gik ud af Ægypti Land.