Jobs bok 39:26
(Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind,
(Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
27 da opkaster den Jord med (heftig) Bevægelse og Fnysen, og troer ikke, at det er Trompetens Lyd.
28 Naar Trompeten noksom (lyder), siger den: Hui! og lugter Krigen langtfra, (ja) Fyrsternes Bulder og Skrig.
29 Flyver Spurvehøgen efter din Forstand (og) udbreder sine Vinger mod Sønden?
12 Mon en Eenhjørning skal ville være din Tjener? mon den skal blive Natten over ved din Krybbe?
13 Kan du binde en Eenhjørning til Furen med dens Reb? mon den skal harve Dalene efter dig?
14 Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor, og kan du lade dit Arbeide ligge paa den?
11 Som en Ørn opsætter sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sin Vinge.
11 som lærer os fremfor Dyr paa Jorden, og gjør os visere end Fuglene under Himmelen?
15 Kippos skal gjøre Rede der, og lægge (Æg) og udlægge (Unger) og samle under sin Skygge; ogsaa Glenterne sankes der, den ene ved den anden.
7 Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.
15 og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags;
16 Falken og Hornuglen og Viben;
17 og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren;
25 Den leer ad Frygten og forskrækkes ikke, og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.
14 Og min Haand haver fundet Folkenes Gods som en Rede, og jeg, jeg haver sanket alt Landet, som man sanker Æg, der ere forladte, og der var Ingen, som rørte en Vinge, og som oplod Næb, og som qviddrede.
13 og Kragen og Skaden og Glenten med sit Slags;
5 Skulde du lade dine Øine flyve til det, da det ikke (bliver)? thi det skal visseligen gjøre sig Vinger, som en Ørn, der flyver til Himmelen.
14 og Glenten og Skaden med sit Slags;
16 Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?
17 hvorledes dine Klæder blive varme, naar han gjør Landet stille fra Sønden?
18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?
26 De ere fremfarne med ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
4 Om du end foer saa høit op som Ørnen, og om du satte din Rede iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.
40 Thi saa sagde Herren: See, han skal flyve som Ørnen, og udbrede sine Vinger over Moab.
16 og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags;
17 og Falken og Dykkeren og Hornuglen;
18 og Viben og Rørdrummen og Pelikanen;
24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?
6 Frygt og Bævelse komme paa mig, og Gruelse skjuler mig.
20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
21 Thi den er skjult for alle Levendes Øine, den er og skjult for Fuglene under Himmelen.
9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav,
9 Af de (inderste) Kammere (imod Sønden) kommer en Hvirvelvind, og ved de adspredende (Vinde imod) Norden kommer Kulde.
33 Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?
34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
14 Jeg qviddrede saa som en Trane, som en Svale, jeg kurrede som en Due; mine Øine opløftede sig til det Høie: Herre! jeg undertrykkes, vær Borgen for mig.
19 Den handler haardt med sine Unger, (ligesom de vare) ikke dens; dens Arbeide er forgjæves, (fordi den er) uden Frygt.
20 Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.
8 Hvo ere disse, der flyve som en Sky, og som Duerne til deres Vinduer?
5 Hvo haver opladt dens Ansigts Døre? dens Tænder ere forfærdelige trindt omkring.
16 Din Trodsighed haver bedraget dig, (ja) dit Hjertes Hovmodighed, du, som boer i Klippens Rifter, som haver indtaget det Høie af en Høi; om du end gjorde din Rede (saa) høit som Ørnen, vil jeg (dog) kaste dig ned derfra, siger Herren.
5 Mon en Fugl falder i Strikken paa Jorden, naar der ikke (er sat) Snare for den? mon (Fuglefængeren) opløfter Strikken fra Jorden, naar den aldeles Intet haver fanget?
7 Og sandeligen, spørg dog Dyrene ad, og (hvert af dem) skal lære dig (det), og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig (det);
1 Mon ikke Viisdom raabe, og Forstand udgive sin Røst?
7 Ogsaa en Stork under Himmelen kjender sine bestemte (Tider), og en Turteldue og en Trane og en Svale tage vare paa den Tid, da de skulle komme; men mit Folk, de kjende ikke Herrens Ret.
19 Ørnens Vei i Himmelen, Slangens Vei paa en Klippe, et Skibs Vei midt i Havet, og en Mands Vei til en Jomfru.
3 Og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: Hiin store Ørn med de to store Vinger, lang paa Vingerne, fuld med Fjædre, som havde adskillig Farve (derpaa), kom paa Libanon og tog Toppen af Cederen.
29 Mon ogsaa Nogen forstaaer de tykke (Skyers) Udbredelser (og) hans Pauluns megen Brusen?