Ordspråkene 8:1
Mon ikke Viisdom raabe, og Forstand udgive sin Røst?
Mon ikke Viisdom raabe, og Forstand udgive sin Røst?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.
3 Ved Siden af Portene, foran i Staden, der, hvor man indgaaer af Dørene, raaber den (høit):
4 Til Eder, I Mænd! vil jeg raabe, og min Røst skal komme til Menneskens Børn.
5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
20 Viisdommen raaber udenfor, den udgiver sin Røst paa Gaderne.
21 Den raaber foran iblandt dem, som buldre; i Portenes Døre, i Staden taler den sine Ord:
12 Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
3 ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand,
4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
11 Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.
14 Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
8 Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
3 Den udsendte sine Piger, den raabte paa de udhængende høie (Stæder) i Staden:
4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:
2 til at kjende Viisdom og Underviisning, til at forstaae forstandige Ord,
3 til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,
7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
13 En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.
14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
15 at raabe til dem, som gaae forbi paa Veien, som vandre ret frem paa deres Veie, (sigende:)
16 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:
1 Viisdommen byggede sit Huus, udhuggede sine syv Piller.
6 thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
1 Hvo er som en Viis, og hvo forstaaer Sagens Udlæggelse? Menneskets Viisdom oplyser hans Ansigt, og hans Ansigts Trodsighed bliver (derved) forandret.
36 Hvo lagde Viisdom i inderste (Hjerte), eller hvo gav Forstand i Tanken?
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
4 Siig til Viisdom: Du er min Søster, og Forstand skal du kalde en Kynding,
8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
16 Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte.
8 Thi Kjære, spørg den forrige Slægt, og bered dig til (at betænke) det, som deres Fædre have randsaget;
13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
19 Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,
5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
6 til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.
10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
15 Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
12 I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.
8 som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligen er aarvaagen ved mine Døre og varer paa mine Døres Stolper.
25 Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.
28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.