Ordspråkene 7:27
Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.
Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt;
18 thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;
19 alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;
25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 thi hun haver fældet mange Saarede, og alle de af hende Ihjelslagne, ere mange.
4 Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd.
5 Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede.
6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
10 Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.
11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
8 som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,
26 Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
27 Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.
28 Ja, hun ligger paa Luur, som efter Rov, og formerer de Troløse iblandt Menneskene,
24 Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
1 Viisdommen byggede sit Huus, udhuggede sine syv Piller.
2 Den slagtede sit Slagtefæ, blandede sin Viin og tilberedte sit Bord.
3 Den udsendte sine Piger, den raabte paa de udhængende høie (Stæder) i Staden:
4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:
14 De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).
21 Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare;
14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
15 at raabe til dem, som gaae forbi paa Veien, som vandre ret frem paa deres Veie, (sigende:)
26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.
1 (Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
18 Men han veed ikke, at Dødninger ere der, at hendes Indbudne ere i Helvedes dybe (Stæder).
17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
12 Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
15 Vi, som havde venligen hemmeligt Raad tilsammen, som vandrede i Guds Huus i Samqvem.
11 Helvede og Fordærvelse er (aabenbar) for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.
32 (men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.
14 Derfor haver Graven udvidet sig selv og opladt sin Mund umaadeligen, at (baade) dets ypperlige (Folk) og dets menige (Folk), baade den, som buldrer, og den, som er glad udi den, skal (der) nedfare.
7 Som en Brønd udvælder sit Vand, saa lod hun udvælde sin Ondskab; Vold og Ødelæggelse blev hørt i den, Sygdom og Slag er stedse for mit Ansigt.
27 Og en Skylregn nedfaldt, og Vandløbene kom, og Vindene blæste og stødte an paa samme Huus, og det faldt, og dets Fald var stort.
3 Ved Siden af Portene, foran i Staden, der, hvor man indgaaer af Dørene, raaber den (høit):
5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
6 men den vellystige er levende død.
9 Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.
25 Der er en Vei, som synes en Mand ret, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
10 Du raadslog skammeligen for dit Huus, idet du forkortede mange Folk, og syndede imod din Sjæl.
16 Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vei, skal hvile i Dødningers Forsamling.
23 Dens Grave ere gjorte ved Siderne i Hulen, og dens Forsamling var trindt omkring dens Grav; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd, som gjorde Forskrækkelse i de Levendes Land.
7 Saameget som hun haver ophøiet sig selv og levet i Yppighed, saameget giver hende af Pine og Sorrig. Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som Dronning og er ikke Enke, og Sorrig skal jeg ingenlunde see,
27 Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.
20 Saa er en Horkones Vei: Hun aad og afviskede sin Mund, og sagde: Jeg haver ikke gjort Uret.
7 De Ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere (mere til), men de Retfærdiges Huus skal bestaae.
15 Hvad haver min Elskelige (at gjøre) i mit Huus? efterdi hun bedriver skjændelige Ting med Mange, og (de, som offre) det hellige Kjød, ere henfarne fra dig; thi (naar) du gjør Ondt, da fryder du dig.