Ordspråkene 21:9
Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.
Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 Det er bedre at boe i Hjørnet paa et Tag end hos en trættefuld Qvinde i et Huus (fuldt) af Selskab.
19 Det er bedre at boe i et øde Land end hos en trættefuld og fortørnet Qvinde.
20 I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.
13 En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.
14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
15 Et ideligt Dryp paa den Dag, det regner saare, og en trættekjær Qvinde ligne (hverandre).
16 (Hver), som søger at skjule hende, vil skjule Veir, og i sin høire Haand (gjemme) Olie, (som dog) raaber.
1 Bedre er en tør Mundbid, naar Rolighed er derhos, end et Huus, fuldt af slagtet (Qvæg), med Trætte.
11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
1 (Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
13 En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.
14 Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.
8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;
30 Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.
23 ved en forhadt Qvinde, naar hun bliver gift, og en Tjenestepige, naar hun bliver sin Frues Arving.
29 Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.
22 (Som) et Smykke af Guld er i en Soes Næse, (saa er) en deilig Qvinde, som viger fra Fornuftighed.
5 Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.
26 Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
10 En Ugudeligs Sjæl haver Lyst til Ondt, hans Ven finder ikke Naade for hans Øine.
9 Vee den, som er gjerrig med en ond Gjerrighed for sit Huus, at han kan sætte sin Rede i det Høie, for at redde sig fra Ulykkens Vold!
3 Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.
1 Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
17 Lad din Fod sjelden komme til din Næstes Huus, at han ei maaskee skal blive kjed af dig og hade dig.
6 En Haandfuld med Rolighed er bedre end begge Næver fulde med Møie og Aandsfortærelse.
11 De Ugudeliges Huus skal ødelægges, men de Oprigtiges Paulun skal blomstre.
22 Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
14 De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).
27 Beskik din Gjerning derude, og bered det for dig paa Ageren, og derefter byg dit Huus.
12 En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.
24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
10 da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende.
9 (Naar) en viis Mand gaaer irette med en daarlig Mand, enten han heftig bevæges eller leer, faaer han ingen Ro.
27 Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.
18 thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;
19 Det er bedre (at være) ringe i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hovmodige.
8 som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,
5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
27 Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.
22 En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
27 Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.
4 En duelig Qvinde er sin Mands Krone, men (naar) hun beskjæmmer (ham, er hun) som Raaddenhed i hans Been.
9 See til, du lever med en Hustru, som du elsker, alle din Forfængeligheds Livsdage, som (Gud) haver givet dig under Solen alle din Forfængeligheds Dage; thi det er din Deel i Livet og i dit Arbeide, som du arbeider under Solen.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder hos de Ældste i Landet.
33 dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,
8 Ligesom en Spurv, der vanker omkring fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring fra sit Sted.