Ordspråkene 18:22
Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og bekommer en Velbehagelighed af Herren,
13 En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.
14 Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.
10 Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler.
11 Hendes Mands Hjerte (tør) forlade sig paa hende, og ham skal ikke fattes Føde.
12 Hun gjør ham Godt og intet Ondt i alle sit Livs Dage.
21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt.
18 Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.
16 I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.
17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.
4 Og find (saa) Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øine.
13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
20 Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.
21 Hvo, der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Livet, Retfærdighed og Ære.
28 Naar Nogen finder en Pige, en Jomfru, som ikke er trolovet, og tager fat paa hende og ligger hos hende, og de findes,
16 En yndig Qvinde holder fast ved sin Ære, og Tyranner holde fast ved Rigdom.
8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
4 En duelig Qvinde er sin Mands Krone, men (naar) hun beskjæmmer (ham, er hun) som Raaddenhed i hans Been.
28 Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende):
29 Mange Døttre forhverve Formue, men du, du kom op over dem allesammen.
30 Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.
26 Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
27 See, dette haver jeg fundet, sagde Prædikeren, det Ene efter det Andet, for at finde Fornuftighed;
28 hvilken min Sjæl endnu søger, men jeg haver ikke fundet (den); iblandt Tusinde fandt jeg eet Menneske, men fandt ikke en Qvinde iblandt dem alle.
1 Et (godt) Navn er mere at udvælge end stor Rigdom, Gunst er bedre end Sølv og end Guld.
9 See til, du lever med en Hustru, som du elsker, alle din Forfængeligheds Livsdage, som (Gud) haver givet dig under Solen alle din Forfængeligheds Dage; thi det er din Deel i Livet og i dit Arbeide, som du arbeider under Solen.
1 Naar en Mand tager en Hustru og ægter hende, og det skeer, at hun ikke finder Naade for hans Øine, thi han fandt en ubluelig Handel hos hende, da skal han skrive hende et Skilsmissebrev og give i hendes Haand, og lade hende fare af sit Huus.
27 Hvo, der aarle søger efter Godt, søger efter Velbehagelighed, men hvo, der leder efter Ondt, ham skal det vederfares.
3 Din Hustru (skal blive) som et frugtbart Viintræ paa Siderne af dit Huus, dine Børn som Olieqviste omkring dit Bord.
4 See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
2 En God skal bekomme Velbehagelighed af Herren, men en Mand, som haver (skalkagtige) Anslag, skal han fordømme som en Ugudelig.
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
23 En Arm taler med (ydmyge) Begjæringer, men en Rig svarer haarde (Ord).
26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.
9 Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.
38 saa at baade den, som bortgifter, gjør vel, og den, som ikke bortgifter, gjør bedre.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder hos de Ældste i Landet.
24 Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kjød.
18 Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er for sig alene; jeg vil gjøre ham en Hjælp, som skal være hos ham.
18 I Hustruer! værer eders egne Mænd underdanige, som det sømmer sig i Herren.
23 Naar en Pige, en Jomfru, er trolovet med en Mand, og en Mand finder hende i Staden og ligger hos hende,
26 Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge.