Ordspråkene 4:8
Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
7 Viisdommens Begyndelse er: Kjøb Viisdom, og for al din Eiendom kjøb Forstand.
13 Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
15 Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.
16 I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.
17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.
4 Siig til Viisdom: Du er min Søster, og Forstand skal du kalde en Kynding,
5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
28 Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende):
29 Mange Døttre forhverve Formue, men du, du kom op over dem allesammen.
30 Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.
1 Mon ikke Viisdom raabe, og Forstand udgive sin Røst?
2 Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.
4 dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,
25 Styrke og Herlighed er hendes Klædebon, og hun leer til den kommende Tid.
26 Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge.
4 En duelig Qvinde er sin Mands Krone, men (naar) hun beskjæmmer (ham, er hun) som Raaddenhed i hans Been.
4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:
18 Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.
19 (Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed.
20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?
4 Og find (saa) Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øine.
9 Thi de ere en Naades Smykke paa dit Hoved og Kjæder om din Hals.
13 Tag fat paa Tugt, lad (den) ikke fare, bevar den, thi den er dit Liv.
14 Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
16 En yndig Qvinde holder fast ved sin Ære, og Tyranner holde fast ved Rigdom.
10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
11 Thi Viisdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man haver Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og bekommer en Velbehagelighed af Herren,
1 (Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
17 Hun ombinder sine Lænder med Styrke, og bestyrker sine Arme.
16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;
22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
21 Den raaber foran iblandt dem, som buldre; i Portenes Døre, i Staden taler den sine Ord: